Tårnby Forsyning er et kommunalt ejet forsyningsselskab, som er ejet af Tårnby Kommune. Selskabet blev oprettet i 2010 og leverer drikkevand, fjernvarme, fjernkøl og håndterer spildevand til Tårnbys borgere og virksomheder. Tårnby Forsyning har to lokationer - den ene er på Gemmas Alle 36, hvor vandværket og administrationen ligger, mens den anden lokation er i Kastrup Strandpark 22, hvor renseanlægget ligger.
Vand Tårnby Forsynings vandværk ligger på Gemmas Alle, hvor det har ligget siden 1929. Tårnby Forsyning har en indvindingstilladelse på 800.000 m3/år, men selskabet køber op imod 2.500.000 m3 fra HOFOR.
Spildevand På renseanlægget i Kastrup Strandpark ender alt spildevandet fra kloakkerne, hvorefter det gennemgår en grundig renseproces. Udover renseprocessen så er det også herfra, at vedligeholdelsen af kloakkerne sker.
Fjernvarme Der er gang i en stor udbygning af fjernvarmenettet i Tårnby. Op imod 8000 husstande vil i de kommende år blive tilbudt at komme på fjernvarmenettet. I forvejen bliver omkring af indbyggerne i kommunen forsynet med fjernvarme. De fleste etageejendomme i kommunen har haft fjernvarme i mange år, men nu er det parcelhuskvarterne som skal forsynes med fjernvarme.
Fjernkøl Tårnby Forsyning har etableret et fjernkølesystem, der på en smart måde udnytter fjernkølingens synergier med fjernvarmen, el-systemet, spildevandsanlægget og grundvandet. Fjernkølesystemet er forankret i en energicentral på renseanlægget ved Kastrup Strandpark.
Om selskabet Tårnby Forsyning består af seks aktieselskaber. Et holdingselskab TÅRNBYFORSYNING A/S, der ejes af Tårnby Kommune. Selskabet ejer de øvrige fem selskaber: TÅRNBYFORSYNING Service A/S, TÅRNBYFORSYNING Varme A/S, TÅRNBYFORSYNING Køl A/S, TÅRNBYFORSYNING Vand A/S samt TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S. Derudover er der i 2023 etableret et selskab, der skal stå for udrulningen af fjernvarme i Dragør Kommune, TÅRNBYFORSYNING DRAGØR FJERNVARME.
Eksterne lenker Tårnby Forsyning A/S
Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Tårnby Kommune Kategori:Vandforsyning Kategori:Tekniske anlæg