Republikken Burjatia (, ; , ) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken har et areal på  km² og indbyggere. Hovedstaden i republikken er Ulan-Ude, der med sine indbyggere, er republikkens største by. Andre større byer i republikken er Severobajkalsk () med indbyggere og Gusinoozjorsk (), der har indbyggere.

Historie Monumenter fra Hellegravkulturen findes i det nordlige, centrale og vestlige Mongoliet, Indre Mongoliet, nordøstlige Kina og området syd og øst for Bajkalsøen - i sidst nævnte område ligger Burjatia. Indbyggerne i dette kulturområde var mongolere. N. Navaan: Bronze Age of Eastern MongoliaHistory of Mongolia, Volume I, 2003 Xiongnuriget (209 f.Kr.-93 e.Kr.) havde senere herredømmet over Burjatias område - hvem xiongnuene var, er omdiskuteret blandt forskerne.

Merkitmongolerne beboede floddalene ved Selenge og Orkhon (nedre del). De blev efter alt at dømme absorberede af andre mongolske stammer (oiratere, burjatere) og andre, som flygtede til kiptjakkerne, blev indblandede med dem. Efter Yuan-dynastiets fald blev de en klan af et banner i Nordlige Yuan. Merkiterne var den dominerende gruppe i det senere Burjatia.

Fra 800-tallet og frem til 1200-tallet levede Khori-Tümed-mongolerne vest for Bajkalsøen. I 1200-tallet fandtes de syd for det moderne Irkutsk og sydøst i det moderne Burjatia.History of Mongolia, Volume II, 2003 I 1207 besluttede Djengis Khan, som havde lagt Khori-Tumed-folket under sig, at flytte en del af disse grupper syd over, og de slog sig efterhånden ned i Indre Mongoliet.

Bayadmongolerne boede vest for Selenge, og de forflyttede sig sydvestover i 1600-tallet.

Bargamongolerne deltes i de samme 11 klaner, som også Khori-Burjatene var inddelt i, og de var de hovedsagelige beboere af Bargujin Töhöm (det moderne nordlige Burjatia). De dukketde først op i Burjatia under navnet Bairgu i 500-600-tallet. Størstedelen af Khori-Bargaerne flyttede til området mellem floden Ergune og de Store Khinganbjergene, hvor de blev undersåtter under daurerne og solonerne (evenkerne). En stor gruppe barga-khorier flygtede tilbage øst over til Onon-floden i 1594. Da Qing-dynastiet angreb kosakkerne ved floderne Ergune og Sjilka i årene 1685-89, blev barga-mongolerne øst for Ergune deporterede til Indre Mongoliet.

Russisk kolonisation

Den russiske kolonisation indledtes i 1600-tallet, da russiske guldgravere og pelsjægere søgte til området. Burjatien blev russisk ved Nertjinsktraktaten i 1689 og Kiachta-traktaten 1727, da territoriet på begge sider af Bajkalsøen udskiltes af Qing-dynastiet.

Burjatisk-mongolske ASSR

I 1923 dannedes den Burjatisk-mongolske autonome socialistiske sovjetrepublik (burjatisk: Буряадай Автономито Совет Социалис Республика, ) som et resultat af sammenlægningen af "Den burjatisk-mongolske stat" og "Mongol-burjatiske oblast". I 1937 blev Aga Burjatien og Ust-Orda Burjatien løsrevet fra Burjatisk-mongolske ASSR og fusioneret med Tjita og Irkutsk oblast. I 1958 blev "mongolske" fjernet fra republikkens navn.

Den Burjatiske ASSR erklærede sig uafhængigt i 1990 og tog navnet Republikken Bujatia i 1992, men forblev en republik i Den Russiske Føderation.

Geografi left|thumb|Landskab i Republikken Burjatien syd for hovedstaden Ulan-Ude Republikken Burjatia ligger midt i den sydlige del af Sibirien, ved østkysten af Bajkalsøen og grænser op til Irkutsk oblast i nord, Zabajkalskij kraj i øst, Mongoliet i syd og Republikken Tyva i vest.

Højeste punkt i Burjatia er bjerget Munku-Sardyk på 3.491 m.o.h. I republikken ligger søen Gusinoje. De største floder er: Barguzin Irkut Kitoj Oka Selenga Uda Øvre Angara Vitim

Demografi

De absolut største befolkningsgrupper i Republikken Burjatia er russere (630.783; 66,1%) og burjatere (286.839; 30,0%).

Demografisk sammensætning af Republikken Burjatia. Befolkningsgruppe FT 1926 3 FT 1939 FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2002 FT 2010 4 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Burjatere1 214.957 43,8 % 116.382 21,3 % 135.798 20,2 % 178.660 22,0 % 206.860 23,0 % 249.525 24,0 % 272.910 27,8 % 286.839 30,0 % Russere 258.796 52,7 % 393.057 72,0 % 502.568 74,6 % 596.960 73,5 % 647.785 72,0 % 726.165 69,9 % 665.512 67,8 % 630.783 66,1 % Tatarer 3.092 0,6 % 3.840 0,7 % 8.058 1,2 % 9.991 1,2 % 10.290 1,1 % 10.496 1,0 % 8.189 0,8 % 6.813 0,7 % Ukrainere 1.982 0,4 % 13.392 2,5 % 10.183 1,5 % 10.769 1,3 % 15.290 1,7 % 22.868 2,2 % 9.585 1,0 % 5.654 0,6 % Sojotere2 161 0,0 % mangler ?,?% mangler ?,?% mangler ?,?% mangler ?,?% mangler ?,?% 2.739 0,3 % 3.579 0,4 % Evenkere 2.791 0,6 % 1.818 0,3 % 1.335 0,2 % 1.685 0,2 % 1.543 0,2 % 1.679 0,2 % 2.334 0,2 % 2.974 0,3 % Tyskere 164 0,0 % 420 0,1 % 2.032 0,3 % 1.540 0,2 % 1.648 0,2 % 2.126 0,2 % 1.548 0,2 % 1.016 0,1 % Andre 9.276 1,9 % 16.857 3,1 % 13.352 2,0 % 12.646 1,6 % 15.982 1,8 % 25.393 2,4 % 18.421 1,9 % 17.344 1,8 % Indbyggere 491.236 100 % 545.766 100 % 673.326 100 % 812.251 100 % 899.398 100 % 1.038.252 100 % 981.238 100 % 972.021 100 %1 1939-1989 medregnet sojotere 2 1939-1989 henregnet under burjatere 3 1926 var Burjatien større: med til området hørte arealer, der nu hører under Transbaikalien og Irkutsk Oblast. 4 17.019 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig proportionalt på de registrerede befolkningsgrupper.

Referencer

Eksterne henvisninger

Republikken Burjatias officielle hjemmeside Kommersantartikel NUPI-artikel