thumb|260px|Chefdirigent Miho Hazama
DR Big Band (Danmarks Radios Big Band) er et internationalt anerkendt dansk jazzorkester, etableret i København i 1964, og et af de ældste stadig aktive radioorkestre i verden. Orkesteret består af 19 musikere og samarbejder ofte med gæstesolister.
Historie DR Big Band blev dannet i 1964 under navnet Det Ny RadiodanseorkesterDR Programoversigt 22-09-1964 Hentet 09-02-2024 med Ib Glindemann som kapelmester frem til 1968. Navnet udsprang af en tradition i Danmarks Radio for at bringe populærmusik ud til lytterne. Statsradiofonien, som Danmarks Radio blev kaldt helt frem til 1959, havde allerede i 1925, et år efter sin oprettelse, etableret et Danseorkester, som spillede underholdningsmusik og bragte tidens populærmelodier ud til lytterne.Fortællinger om jazzen, p. 19-20 I løbet af 1940'erne og 50'erne blev jazzen en stadig mere etableret del af det danske musikmiljø og af Danmarks Radio. Derfor mente den jazzinteresserede chef for DR´s underholdningsafdeling, Niels Jørgen Kaiser, at der i 1964 var behov for et rigtigt jazzbigband. Han hyrede ikke blot Ib Glindemann som kapelmester, men også det orkester, som Glindemann selv havde startet op året inden med mange af tidens bedste danske jazzmusikere.Moseholm, Erik (2014): We Came to Play - Historien om Danmarks Radios Big Band. Wilhelm Hansen Musikforlag, p. 70 Ensemblet har haft skiftende navne: Det Nye Radiodanseorkester, Radioens Big Band (fra 1967), Danmarks Radios Jazzorkester (en: Danish Radio Jazz Orchestra, fra 1992). Siden 2001 har navnet været DR Big Band (internationalt: Danish Radio Big Band).
Besætningen består af et orkester med fem basuner, fem saxofoner, fem trompeter, samt en rytmegruppe indeholdende af bas, guitar, klaver og trommer. Orkesterets chefdirigenter har gennem årene været Ib Glindemann, Ray Pitts, Palle Mikkelborg, Thad Jones, Ole Kock Hansen, og . Miho Hazama blev hyret som chefdirigent i 2019.Hansen, Lars Møller (10.10.2019) Ny chefdirigent mødte DR Big Band ved lidt af et tilfælde DR. Hentet 17.11.2019.
Bandet har modtaget flere Grammy-nomineringer, heriblandt for deres samarbejde med på værket Black Holes, udgivet i 2002.Jazzsuite til vinteren (18.11.2006) DR Presse. Hentet 16.11.2019. Udgivelsen The Jazz Ballad Song Book fra 2011 blev nomineret i fire kategorier.Om DR Big Band DR Koncerthuset. Hentet 17.11.2019.2012 Jazz Grammy Nominees (29.12.2011) The Jazz Page. Hentet 16.11.2019.
Orkesteret har gennem en årrække samarbejdet med mange internationale kunstnere, som f.eks. Miles Davis og Dizzy Gillespie.Særkoncert: DR Big Band med gæster fejrer den 40. Copenhagen Jazz Festival/ Jazz.dk. Hentet 17.11.2019. I 2004 fejrede orkestret sit 40 års jubilæum med en koncert på Nytorv i København.DR Big Band fejrer 40-års jubilæum under jazzfestival (06.06.2004) DR Presse. Hentet 17.11.2019.
Styrket kunstnerisk profil I slutningen af 1980'erne løste Ole Kock Hansen fortsat mange og forskelligartede opgaver f.eks. at dirigere musik af Duke Ellington og Thad Jones, flere bigband- og korværker samt de såkaldte Nordring-koncerter for bigband og nye komponister fra de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Erik Moseholm havde i 1992 forladt posten som orkesterchef efter 26 år. Hans efterfølger blev Peter H. Larsen, som lagde en klar linje med fokus på jazz som seriøs kompositionsmusik. Larsen sørgede for, at nogle af de mest kompetente af samtidens komponister og arrangører kom til at arbejde med bigbandet herunder og . I denne periode skiftede bigbandet navn til det internationalt klingende The Danish Radio Jazz Orchestra som led i en strategi om at signalere en ny og seriøs profil. Orkestret indspillede danske projekter som Fusion Symphony med guitaristen John Sund og Ambiance med bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen. I 1994 dirigerede Ole Kock Hansen Michael Mantlers hybridværk for bigband, strygekvartet og solister, Cerco un paese innocente. Pladen udkom på ECM Records og høstede respekt.Et eksempel er Boris Rabinowitsch´ rosende anmeldelse i Politiken, 9. august 1995, med rubrikken ”Det uskyldige land”. Kan læses på Michael Mantlers hjemmeside: https://www.mantlermusic.com/Press/press_denmark1.htm
Chefdirigenter DR Big Band er især blevet formet musikalsk af sine fastansatte chefdirigenter:
Ib Glindemann (1964-1967) Ray Pitts (1971-1973) Palle Mikkelborg (1975-1976) Thad Jones (1977-1978) Ole Kock Hansen (1986-1995) (1996-1997) (1998-2002) Miho Hazama (2019-)
Flere af ovennævnte har også arbejdet med DR Big Band i perioder, hvor de ikke var chefdirigenter først og fremmest Ray Pitts, Palle Mikkelborg, Thad Jones og Ole Kock Hansen. Andre vigtige navne, som løbende har dirigeret DR Big Band, er Niels Jørgen Steen, Ernie Wilkins, Nikolaj Bentzon og Steen Hansen.
Ib Glindemann (1964-1967) Som dirigent og leder af Det Ny Radiodanseorkester arbejdede Ib Glindemann videre med at forme et velspillende, swingorienteret band, inspireret af amerikanske forbilleder som Count Basie, Duke Ellington og Stan Kenton. I marts 1966 lykkedes det Glindemann at få Stan Kenton til København, hvor den amerikanske stjernedirigent gav en mindeværdig koncert. Det var den første internationale test af orkestret, og indspilningen endte senere på plade.Stan Kenton With The Danish Radio Big Band | Stan Kenton | Storyville Records (2002). Optagelsen er fra Danmarks Radios Koncertsal, 20. marts 1966.
Ray Pitts (1971-1973) Fløjtenisten og saxofonisten Ray Pitts udviklede sig til en af orkestrets vigtigste komponister og arrangører. Han løste mange musikalske opgaver også ud over sin periode som chefdirigent. Pitts havde et særligt øre for at skrive til orkestrets musikere og for at etablere en fælles klang. Hans arrangementer og kompositioner har vist sig langtidsholdbare. I 1973 blev orkestret ramt af sin første krise, der truede dets eksistens, grundet besparelser i Danmarks Radio. Efter en offentlig debat overlevede DR Big Band, dog kun med halvårsansættelse for musikerne, hvilket siden har været normen.Slumstrup & Harsløf, red. (2011): Jazz i Danmark 1950-2010. Politikens Forlag, p. 236-237; Moseholm, Erik (2014): We Came to Play, p. 104;
Palle Mikkelborg (1975-1976) Trompetisten og komponisten Palle Mikkelborgs evne til at få særlige farver og stemninger ud af et orkester er legendarisk. Han havde i årevis arbejdet som arrangør og komponist med interesse for at gå på tværs af musikformerne. Han havde visioner om at kombinere akustisk og elektrisk musik, og en interesse i de spirituelle sider af musikken, inspireret af sine forbilleder bl.a. Miles Davis, Gil Evans og Olivier Messiaen. Mikkelborg løste en bred vifte af opgaver som dirigent og skrev nye kompositioner for bigband og symfoniorkester. I perioden blev bigbandværket ”Louisiana Suite” uropført, og mange år senere blev det omformet til værket og pladen The Voice of Silence. Mikkelborg havde planer om at gentænke orkestrets besætning og musikalske profil, men før disse ideer blev realiseret, landede Thad Jones i Danmark.
Thad Jones (1977-1978) Orkesterlederen Thad Jones forlod i 1977 det kritikerroste og bosatte sig i København. Han blev hurtigt headhuntet til DR Big Band, og på kort tid formåede han at løfte det danske orkester til et hidtil uhørt musikalsk niveau. Under Jones´ lederskab opstod i orkestret en ny intensitet og spilleglæde, og det skabte en gejst også hos publikum. Men overraskelsen og begejstringen gjaldt også dirigenten. Efter sin tiltræden blev Thad Jones interviewet i dagbladet Politiken om sit indtryk af DR Big Band:”Efter de første tre dage er jeg overbevist om, at de rygter, der fortalte, at et dansk orkester er blandt de bedste overhovedet, taler sandt. Jeg har sjældent - og i hvert tilfælde slet ikke i Europa - mødt så professionelle musikere og så fremragende solister”.Dagbladet Politiken, 10. oktober 1977, citeret i: We Came To Play, p. 123.Thad Jones bidrog markant til orkestrets repertoire med nye, harmonisk komplekse og rytmisk driftige kompositioner. Han forandrede orkestret, og balancen mellem en traditionsbevidst og en udfordrende musikalsk opfattelse har været et kendetegn ved DR Big Band lige siden.
Efter at Thad Jones fratrådte som dirigent i 1978, vendte han i de følgende år ofte tilbage og løste opgaver med orkestret. Thad Jones døde 20. august 1986, og han ligger begravet i smukke omgivelser på Vestre Kirkegård i København.
Ole Kock Hansen (1986-1995) Året efter indspilningen af Aura tiltrådte pianisten og arrangøren Ole Kock Hansen som chefdirigent, og han bestred posten med stor driftsikkerhed i perioden 1986-1995. Et af højdepunkterne i Ole Kock Hansens embedsperiode var en Englands-turné i 1987, dokumenteret på pladen Crackdown (1988), hvor orkestret har en stærk musikalsk identitet, udspændt mellem det amerikanske og det europæisk-skandinaviske.Crackdown: first U.K. tour.
I 1988-1989 ramte besparelser og manglende finansiering bigbandet, der var truet af lukning. Men med debat og protester fra flere kulturinstitutioner blev truslen vendt til en opgradering af orkestrets bevillinger. Det førte i de følgende år til turnéer i USA og Storbritannien, og til mange opsigtsvækkende samarbejder bl.a. med arrangøren Michael Gibbs og guitaristen John Scofield i 1991.
Bob Brookmeyer (1996-1997) I 1996 blev - tidens nok mest helstøbte og kompromisløse amerikanske jazzkomponist - ansat som chefdirigent på en fireårig kontrakt. satte sit præg på orkestret med dygtig og hård disciplin, og det førte til koncerter og udgivelser af høj kvalitet måske mest prominent på pladen Impulsive!, indspillet i 1997 med den brasilianske pianist Eliane Elias. Men grundet samarbejdsvanskeligheder forlod stillingen efter kun et år på posten.Mortensen, Tore (2010): Fortællinger om jazzen. Dens vej gennem Statsradiofonien, Danmarks Radio og DR. Center for Dansk Jazzhistorie. Aarhus Universitetsforlag, p. 155Moseholm, Erik (2014): We Came to Play. Wilhelm Hansen Musikforlag, p. 232 (afsnit skrevet af Ole Mathiessen).
Jim McNeely (1998-2002) I stedet blev det den erfarne og kreative , der overtog opgaven som chefdirigent. Hans mere omgængelige gemyt førte til et frugtbart samarbejde med orkestret i perioden 1998-2002. Flere pladeproduktioner fra denne periode står som noget af det mest helstøbte, DR Big Band har præsteret bl.a. Nice Work, Play Bill Evans og Dedication Suite. Sidstnævnte var McNeelys afskedshilsen til bigbandet. I noterne til denne udgivelse skrev han:”I had learned a lot about leading a band, and certainly enjoyed being able to write for such a great ensemble at least four times per year. I was also honored to have been chief conductor of a band with such a long and rich history, with a list of former chiefs that would have been the envy of any big band in the world”.Jim McNeely, Liner notes. Dedication Suite. DR & Cope Records, 2006.
Miho Hazama (2019-) Med ansættelsen i 2019 af den japanske komponist og arrangør Miho Hazama fik DR Big Band sin første chefdirigent i sytten år. Hun er oprindelig klassisk uddannet, men studerede også i New York hos . Dermed viderefører hun på sin egen måde orkestrets interkontinentale, moderne bigbandtradition. Ansættelsen af Hazama understregede, at Danmarks Radio atter kunne se ideen i at udvikle orkestret med en ambitiøs musikalsk profil. DR begyndte at producere flere koncerter og tv-programmer, som formidlede orkestrets musik bl.a. tv-serien (i fem afsnit) Hun roder med den danske sangskat (2022)Hun roder med den danske sangskat. (2022). https://www.dr.dk/drtv/serie/hun-roder-med-den-danske-sangskat_383530 og dokumentaren I legendernes fodspor - Den forunderlige historie om Miho Hazama (2023).
Samarbejder DR Big Band har en historie, der omfatter samarbejder med jazzens største dirigenter, komponister og arrangører samt et enormt antal af instrumentalister og vokalister inden for jazz, pop, world og klassisk musik.
Samarbejde med Miles Davis