Francois Pascal Gérard (født 11. marts 1770 i Rom, død 11. januar 1837 i Paris) var en fransk maler og baron.

Uddannelse Gérard studerede først skulptur under og dyrkede derefter malerkunst under Jacques-Louis David. Med sit imødekommende væsen passede han ikke ind i revolutionens aktive politik, og den stilling som medlem i revoltitionstribunalet, som hans lærer skaffede ham, forstod han snarest at unddrage sig.

Stik og historiemaleri Efter at have vundet en vis anseelse med Josef genkendt af brødrene (1789; 2. pris) og tegningerne til pragtudgaven af Vergil (for ) m.m. slog han 1795 igennem med det udmærket komponerede Belisar / Belisarius"Belisar" omtalt som "Belisarius" i tabeloversigt artiklen om Leuchtenberg Gallery i Petrograd / Saint Petersburg). Det sødladne billede Amor kysser Psyke (1798, Louvre) skaffede ham et beundrende publikum, der også nød hans senere lidt marvløse akademiske arbejder, som De fire livsaldere (1806, i Neapel), Homer, Dafnis og Chloe (1824, Louvre), Corinna etc. hvoraf flere blev til stik af tidens største mestre.

Også i historiebilledet holdt han sig så temmelig inden for den davidske overlevering. Han malede Slaget ved Austerlitz (1811), Henrik IV’s indtog i Paris (1817), der skaffede ham barontitel og værdighed som kongelig hofmaler. Et andet er det store, delvis ødelagte Karl X’s salving (1827), begge i Versailles o.fl.

Portrætter I portrættet ydede han sit bedste. Hans ca. 300 portrætter udmærker sig ikke ved dyb sjæleskildring, men ved malerisk form og evnen til med finhed at gengive personens fremtoning og antyde miljøet. For denne Malernes konge og kongernes maler sad en stor mængde af datidens berømtheder model. Damernes gratie og de fornemmes fremtoning skildrede han med smigrende, men taktfuld pensel. Ikke underligt at Mme. Récamier – – følte sig mere tilfreds med Gerards opfattelse end med Davids mindre kokette fremstilling af hendes skønhed.

Portrætterne af kejserinde Josefine og af Napoleon (fra 1802) henledte den fornemme verdens opmærksomhed på hans talent som portrætmaler. Allerede tidligere havde han dog udført gedigne arbejder i denne genre: det karakterfulde og enkle Mile. Brongniart (1795) og Miniaturmaleren Isabey med datter (1796, Louvre).

Af hans portrætter kan endvidere nævnes: Canova og Karl X (begge i Louvre), Napoleon I i kroningsdragt (Dresden) og Ludvig XVIII. På Stockholms Slot findes portrætter af Napoleon, Josephine, Karl XIV (?), Desideria m.m. Fra 1826 begyndte han at udgive sine portrætter i stik af (Collections des portraits hist. de M. le baron G. etc Måske "Collection des Portraits Historiques De M. Le Baron Gérard, Gravées a L'Eau-forte par M. Pierre Adam" hos Metmuseum.org).

Billeder

Referencer

Eksterne henvisninger

Gérard, François Pascal hos Runeberg.org af Axel Holck som er grundlaget for artiklens tekst af Charlotte Christensen François Gérard i Store norske leksikon, Snl.no François Gérard hos Britannica.com François Gérard hos Gravsted.dk

Kategori:Baroner fra Frankrig Kategori:Personer fra Rom Kategori:Portrætmalere Kategori:Hofmalere fra Frankrig Kategori:Medlemmer af Académie des beaux-arts Kategori:Franskmænd i 1700-tallet Kategori:Franskmænd i 1800-tallet