thumb|300px|Hulemaleri af urokse (Bos primigenius primigenius), Lascaux-hulerne, Frankrig, forhistorisk kunst
Maleriets historie går tilbage til værker af forhistoriske mennesker og spænder næsten uden afbrydelse over alle kulturer fra antikken. Over kontinenter og årtusinder er maleriets historie en vedvarende strøm af kreativitet, der fortsætter ind i det 21.århundrede. Indtil begyndelsen af 1900-tallet var det overvejende repræsentative, religiøse og klassiske motiver, senere med mere vægt på abstrakte og konceptuelle ideer.
Udviklingen inden for Østens maleri forløb parallelt med den vestlige, men oftest et par århundreder tidligere.The Meeting of Eastern and Western Art, gennemset og udvidet udgave (hardcover) ved kunsthistorikeren Michael Sullivan. Afrikansk, islamisk, indisk, kinesisk og japansk kunst Japonisme: The Japanese Influence on Western Art Since 1858 (Paperback) af Siegfried Wichmann# Publisher: Thames & Hudson; New Ed edition (19 November 1999), , havde hver især betydelig indflydelse på vestlig kunst og efterhånden også omvendtThe Meeting of Eastern and Western Art, Revised and Expanded edition (Hardcover) af Michael Sullivan, Publisher: University of California Press; Rev Exp Su edition (1 June 1989), ,
Forhistorisk tid
De ældste kendte malerier findes ved Chauvetgrotten i Frankrig, og de er ca. 30.000 år gamle. De er indgraveret og malet med rød okker og sort pigment og viser heste, næsehorn, løver, urokser, mammutter og mennesker ofte på jagt. Der er eksempler på hulemalerier over hele verden: i Frankrig, Indien, Spanien, Portugal, Kina og Australien. Der er forskellige forklaringer på den betydning, de kan have haft for dem, der lavede dem. De forhistoriske mennesker kan have malet dyr for at "fange" deres "sjæl" eller "ånd", så de var lettere at jage, eller malerierne kan udtrykke et animistisk syn og være en hyldest til den omgivende natur, eller de kan være resultat af et elementært behov for udtryk, eller for give oplysninger.
I ældste stenalder, palæolitikum, var der kun få afbildninger af mennesker i hulerne. Oftest kun dyr, og ikke kun dem der skulle jages for føde, men også dyr, der udtrykte styrke som næsehorn eller store dyr fra kattefamilien som i Chauvetgrotten. Der blev nogle gange tegnet prikker som tegn"Der blev somme tider tegnet prikker som tegn" . Engelsk har: 'Signs like dots were sometimes drawn.' Sjældent var der håndaftryk og figurer som var halvt menneskelige, halvt dyr. Chauvetgrotten i Ardèche i det sydlige Frankrig indeholder de vigtigste bevarede hulemalerier fra palæolitisk tid, malet omkring 31.000 år f.Kr. Altamiragrottens hulemalerier i Spanien blev udført 14.000 til 12.000 f. Kr. og viser blandt andet bison. Hallen med tyre i Lascaux i Dordogne i Frankrig er et af de bedst kendte hulemalerier mellem 15.000 og 10.000 f.Kr.
Hvis der er en mening med malerierne, er den ukendt. Grotterne lå ikke i beboede områder, så de kan være brugt til faste ritualer. Dyrene er ledsaget af tegn som kan antyde jagtmæssig eller magisk brug. Pilelignende symboler i Lascaux kan tolkes som symboler på jagt eller på kalender- eller almanakker. Men det forbliver uklart.M. Hoover, "Art of the Paleolithic and Neolithic Eras", fra Art History Survey 1, San Antonio College (juli 2001; hentet 11. juni 2005). Det vigtigste arbejde fra ældre stenalder, mesolitikum, var de "marcherende krigere", et klippemaleri ved Cingle de la Mola i Castellón i Spanien fra mellem 7.000 og 4.000 f.Kr. Man har muligvis spyttet eller blæst pigmentet på klippen. Malerierne er naturalistiske, men stiliserede. Figurerne overlapper hinanden.
De tidligste kendte indiske malerier er klippemalerier fra forhistorisk tid, helleristninger som blandt andet i bjerghulerne ved Bhimbetka hvor nogle er fra før 5.500 f.Kr. De blev fortsat, og efter flere årtusinder er de udskårne søjler fra Ajantagrotterne i Ajanta i Maharashtra et fint eksempel på indiske malerier, og farverne, mest forskellige nuancer af rød og orange, var mineralske.
Maleriet i Østen Indflydelse fra mange kulturer og religioner indgik i udviklingen i maleriet i Østen. Udviklingen foregik parallelt Vesten, men ofte et par århundreder tidligere.The Meeting of Eastern and Western Art, Revised and Expanded edition (Hardcover) af Michael Sullivan Afrikansk kunst, islamisk kunst, indisk kunst,NY Times, Holland Cotter, tilgået 27. oktober 2007 koreansk kunst, kinesisk kunst og japansk kunstJaponisme: The Japanese Influence on Western Art Since 1858 (Paperback) af Siegfried Wichmann# Publisher: Thames & Hudson; New Ed edition (November 19, 1999), , havde hver især en markant indflydelse på vestlig kunst, og det gælder også i den modsatte retning.The Meeting of Eastern and Western Art, Revised and Expanded edition (Hardcover) af Michael Sullivan, Publisher: University of California Press; Rev Exp Su edition (June 1, 1989), ,
Kinesisk maleri udgør en af de ældste sammenhængende kunstneriske traditioner i verden. De tidligste malerier skulle kun være ornamentale. De bestod af mønstre snarere end af billeder. Tidlig keramik var bemalet med spiraler, zigzaglinjer, prikker eller dyr. Det var først i De stridende staters tid (omkr. 400 til 221 f.Kr.), at kunstnerne begyndte at inddrage deres omverden i billederne. Japansk maleri er en af de ældste og mest raffinerede af de japanske kunstarter med en bred variation af genrer og stilarter. Japansk malerihistorie er en lang historie om syntese og kamp mellem indfødt japansk æstetik og importerede ideer. Koreansk malerihistorie daterer sig til omkring 100 e.Kr., da den første gang optræder som en uafhængig form. Der har kun været forsket lidt i den og i malerier og fresker fra Goryeo-dynastiets grave (918-1392). Indtil Joseon-dynastiet (1392-1910) kom den væsentligste indflydelse fra kinesisk maleri ( i koreanske landskaber, ansigtstræk, buddhistiske emner og himmelobservationer for at holde trit med den hurtige udvikling i koreansk astronomi).
Østasiatisk maleri
thumb|Kinesisk malet keramikkrukke. Vestlige Han-dynasti (202 f.Kr.-9 e.Kr.)
Kina, Japan og Korea har en stærk tradition for kalligrafi og grafik, så det ofte anses for maleri. Traditionel fjernøstlig maleri er karakteriseret ved vandfarve, mindre realisme, elegante (erotiske) og stiliserede emner, grafisk tilgang, vigtigheden af "hvidt rum" (eller negativt rum) og landskaber som emner i stedet for mennesker. Ud over blæk og farver på silke eller papirruller, var guld på lak også et almindeligt i østasiatisk kunst. Silke var dyrt at male på, og opfindelsen af papiret i første århundrede e.Kr. af eunukken Cai Lun ved Han-hoffet skabte et billigt og udbredt materiale at skrive og male på.
Vaskende luohaner "Luohan Laundering" (eksternt link)Af Lin Tinggui fra 1100-tallets Song-dynasti Fra Smithsonian Freer Gallery of Art(beskrevet i teksten) Konfucianisme, daoisme og buddhisme spillede vigtige roller i østasiatisk kunst. Malere fra Song-dynastiet i middelalderen som Lin Tinggui og hans Vaskende lohaner ("Luohan Laundering") er et godt eksempel på buddhistiske ideer i kinesisk kunst. Det er på silke (billede og beskrivelse via linkboks) , og de skaldede buddhistiske lohaner (arhat (person som har opnået fuld oplysning) er afbildet i en praktisk situation: tøjvask ved floden. Selve maleriet er visuelt imponerende med lohanerne portrætteret i detaljer med lyse, uigennemsigtige farver i modsætning til en tåget, brun og kedelig skov. Trætoppene er indhyllet i hvirvlende tåge og danner det fælles "negative rum".
Kunstnere fra det sene 1800-tal som impressionisterne, Van Gogh, Henri de Toulouse-Lautrec og Whistler beundrede i japonismen traditionelle japanske ukiyo-e-kunstnere som Hokusai og Hiroshige, og deres arbejder blev påvirket af det.
Kinesisk maleri left|thumb|300px|Forårsmorgen i Han-paladset, af Qiu Ying (1494–1552 e.Kr.) fra Ming-tiden
De tidligste overleverede eksempler på malet kinesisk kunst stammer fra De stridende staters tid (481-221 f.Kr.) med malerier på silke eller gravmurmalerier på klipper, mursten eller sten. De var ofte i et enkelt stiliseret format med mere eller mindre rudimentære geometriske mønstre. De afbildede ofte mytologiske væsener, huslige scener, arbejdssituationer eller paladsscener med arbejdere fra hoffet. Kunstværkerne også fra de efterfølgende Qin- (221-207 f.Kr.) og Han-dynastier (202 f.Kr.-220 e.Kr.) blev ikke fremstillet for deres egen skyld eller som et personligt udtryk. Men snarere for at symbolisere og ære begravelsesrettigheder"symbolisere og ære begravelsesrettigheder" : (En.:) 'symbolize and honor funerary rights' ?, repræsentationer af mytologiske guddomme eller forfædrenes ånder etc. Malerier på silke af hofembedsmænd og huslige scener findes gennem hele Han-dynastiet, sammen med scener af ridende mænd på jagt eller i militærparader. Man bemalede også tredimensionelle genstande: figurer og statuer som soldaterne og hestestatuerne i terrakottahæren. I det sociale og kulturelle klima i det østlige Jin-dynasti (317-420 e.Kr.) med sæde i Nanjing mod syd blev maleri en af de officielle fritidsbeskæftigelser for de konfuciansk uddannede bureaukrater og aristokrater (sammen med musik spillet på guqin-citar, fantasifuld kalligrafi og poesi som de både skrev og reciterede). Maleri blev en almindelig form for kunstnerisk selvudfoldelse, og i denne periode blev malere ved hoffet eller i de øverste cirkler bedømt og berømmet af ligemænd.
thumb|230px|Sakyamuni Buddha, af Zhang Shengwen, 1173-1176 e.Kr. fra Song-dynastiets periode.
Etableringen af klassisk kinesisk landskabsmaleri tilskrives især Gu Kaizhi (344-406 e.Kr.) fra det østlige Jin-dynasti. Han er en af de berømteste kunstnere i kinesisk historie. Som de langstrakte scener på rulle af Kaizhi fra Tang-dynastiet (618-907 e.Kr.) malede kinesiske kunstnere som Wu Daozi (685-758) levende og yderst detaljerede kunstneriske arbejder på lange horisontale håndruller (der var meget populære under Tang-dynastiet) som hans 87 himmelvæsener (i galleri ovenfor). Malede arbejder i Tang-perioden var idealiserede landskabelige omgivelser med få genstande, personer eller aktiviteter, og var i grunden monokrome naturskildringerne"Malede kunstneriske arbejder i Tang-perioden var et resultat af idealiserede landskabelige omgivelser, med kun få genstande, personer eller aktivitet og var monokrome af natur..." ; (En.:) 'Painted artwork during the Tang period pertained the effects of an idealized landscape environment, with sparse amount of objects, persons, or activity, as well as monochromatic in nature ...' (eksempel: muralerne ved fyrst Yides grav i Qianling-mausoleet) Den tidlige Tang-maler Zhan Ziqian malede superbe landskabsmalerier, der var forud for deres tid hvad angår realisme. Imidlertid udviklede landskabskunsten sig ikke mod større realisme før i De fem dynastier og ti kongedømmer (907-960 e.Kr.) med ekstraordinære landskabsmalere som Dong Yuan og Gu Hongzhong, der hellere malede livlige og realistiske skildringer af huslige scener som "Nattefest" (Night Revels of Han Xizai, i galleri ovenfor)
thumb|left|300px|Loquats and Mountain Bird (japanmispel og bjergfugl), anonym kunstner fra det sydlige Song, Nan-Song, 1127-1279. Malerier i albumstil som dette var populære i det sydlige Song.
Under det kinesiske Song-dynasti (960-1279 e.Kr.) skete der ikke kun udvikling inden for landskabsmaleriet, men også portrætmaleriet blev mere standardiseret og sofistikeret (se kejser Huizong af Song) og nåede sin klassiske modenhed under Ming-dynastiet (1368-1644 e.Kr.).