Gstaad er en mindre by i det sydvestlige hjørne af Schweiz. Byen ligger i det tysktalende kanton Bern. Gstaad er kendt som et af de mest eksklusive ski-resorter i verden og har et af de største skiområder i Alperne.

Byen, der har ca. 2.500 indbyggere, ligger i en højde af omkring 1.050 m.o.h.

Turisme Gstaad er berømmet for sine ekstravagante luksushoteller og for sine mange mærkevarebutikker og fashionable natklubber. Der er mange fine restauranter med hyppige besøg af det internationale jet-set. Bymidten med de eksklusive shops og restauranter er gjort bil-fri.

Byen og de omkringliggende arealer er velkendt for de lange og velanlagte vandrestier, hvor man, året rundt, ikke sjældent kan møde kendte og berømtheder fra hele verden.

Begivenheder i byen I Gstaad er der året rundt en række sportsbegivenheder. Udover det omtalte skiterræn er det bedst kendte tilbagevendende arrangement tennisturneringen Suisse Open.

Hvert år i december er der på Palace Hotel en eksklusiv bilauktion, forbeholdt biler af fabrikaterne Ferrari og Maserati. Auktionen er et tilløbsstykke for de rige og berømte fra hele verden.

Hoteller Byen rummer en række hoteller af divergerende standard. Blandt de ældste eller mest mondæne er: Posthotel Rössli, opført 1845. Hotel Olden, opført 1895. Grand Hotel Park, opført 1910. Gstaad Palace Hotel, opført 1913. Grand Hotel Bellevue, opført 1915.

Galleri

Kendte gæster Utallige er de kendte, der gennem årene har besøgt eller ferieret i Gstaad. Nævnes kan bl.a.:

Kongelige: Prins Charles (Storbritannien) Prinsesse Diana (Storbritannien) Kong Juan Carlos (Spanien) Dronning Sofia (Spanien) Fyrst Rainier (Monaco)International politik: Kofi Annan (Forenede Nationer) Margaret Thatcher (Storbritannien)

Musikverdenen: Michael Jackson Robbie WilliamsFilmverdenen: Roger Moore Julie Andrews Elizabeth Taylor Peter Sellers Roman Polanski

Referencer

Eksterne henvisninger Byens hjemmeside

Kategori:Byer i Schweiz Kategori:Skisport i Schweiz Kategori:Kanton Bern Kategori:Vintersportssteder i Schweiz