Knurhaner

Knurhaner (Triglidae) er en familie af ulkefisk, der lever i saltvand i tempererede og subtropiske farvande. Knurhanernes hoveder har et panser af ben, og deres brystfinner har nogle lange ""stråler", der er forsynet med organer, hvormed fiskene kan føle og smage, og de bruges til at opdage byttedyr i form af krebsearter og mindre fisk.

Der findes omkring 100 arter af knurhaner, og i danske farvande finder man grå knurhane (Eutrigla gurnardus) samt rød knurhane (Trigla lucerna). Den grå knurhane bliver ca. 50 cm lang, mens den røde bliver ca. 75 cm lang.

Første del af navnet stammer fra, at fiskene kan frembringe en knurrende lyd ved bevægelser af svømmeblæren.

Fisken har tidligere været en bifangst, som blev kasseret, men den bliver i dag i højere grad solgt på fiskemarkeder rundt om i verden. Den bruges ofte i bouillabaisse.

Udseende De fleste arter i familien bliver 30-40 cm lange. Familiens arter er aflange fisk med store hoveder, som er dækket af benplader. Mange arter har også takker på hovedet. Brystfinnerne har 2 til 3 frie bevægelige stråler, der er forsynet med sanseorganer og bruges til madsøgning. De kan også bruges til bevægelse. Arterne har to rygfinner: forrest en længere, som er forsynet med taggestråler, og bagest en mindre, som har bløde stråler. De længste medlemmer af familien kan blive op till 1 m lange.

Levevis Knurhaner er saltvandsfisk som lever nær havbunden, selvom nogle underarter også kan forekomme i brakvand. De lever på blødere havbund, som regel i en dybde af 20-80 m.Poulsen, s. 268

Knurhaner ernærer sig ved rejer, mindre krabber og mindre fisk.Poulsen, s. 269

Knurren Knurhaner kan frembringe lyde med deres svømmeblærer ved at sætte svømmeblærens vægge i svingninger. Væggene består af en tyk muskel kaldet lydmusklen, som, når den sættes i rytmisk bevægelse, frembringer lyddannende svingninger i svømmeblærens væg. Dette sker ved påvirkning via nerver og hjerne. Studier tyder på, at knurhaver på denne måde kan kommunikere indbyrdes ved at variere styrke og rytme, dog kun når de er nær hinanden. Ligeledes er det muligt, at knurren også kan anvendes som advarsel eller markering, når andre fiskearter er i nærheden.

Fiskens knurren har givet dem det onomatopoietiske tilnavn gurnard på engelsk, da det minder om lyder, som de laver.

Udbredelse Familiens arter forekommer i alle tempererede og tropiske have. I Skandinavien forekommer 5 arter.

Slægter og arter Der findes fire underfamilier, 15 slægter og omkring 170 arter af knurhaner. Panserknurhanen, der oprindeligt blev betragtet som en separat familie, er en søstergruppe til kladerne Pterygotriglinae og Triglinae, og er først for nylig blevet lagt ind som en af de fire underfamilier af knurhaner.

Nedenfor er et kladogram for knurhanefamilien.

Slægt: Bellator Bellator brachychir Regan, 1914 Bellator egretta Goode & Bean, 1896 Bellator farrago Richards & McCosker, 1998 Bellator gymnostethus Gilbert, 1892 Bellator loxias Jordan, 1897 Bellator militaris Goode & Bean, 1896 Bellator ribeiroi Miller, 1965 Bellator xenisma Jordan & Bollman, 1890 Slægt: Chelidonichthys Chelidonichthys capensis Cuvier, 1829 Rød knurhane (Chelidonichthys cuculus Linné, 1758) (Regnes undertiden som en egen slægt, Aspitrigla) Chelidonichthys gabonensis Poll & Roux, 1955 Chelidonichthys ischyrus Jordan & Thompson, 1914 Chelidonichthys kumu Cuvier, 1829 Fenknot (Chelidonichthys lucerna Linné, 1758) Silverbandad knot (Chelidonichthys obscurus Walbaum, 1792) Chelidonichthys queketti Regan, 1904 Chelidonichthys spinosus McClelland, 1844 Slægt: Eutrigla Grå Knurhane Eutrigla gurnardus Linné, 1758 Slægt: Lepidotrigla Lepidotrigla abyssalis Jordan & Starks, 1904 Lepidotrigla alata Houttuyn, 1782 Lepidotrigla alcocki Regan, 1908 Lepidotrigla annamarae del Cerro & Lloris, 1997 Lepidotrigla argus Ogilby, 1910 Lepidotrigla argyrosoma Fowler, 1938 Lepidotrigla bentuviai Richards & Saksena, 1977 Lepidotrigla bispinosa Steindachner, 1898 Lepidotrigla brachyoptera Hutton, 1872 Lepidotrigla cadmani Regan, 1915 Lepidotrigla calodactyla Ogilby, 1910 Lepidotrigla carolae Richards, 1968 Lepidotrigla cavillone Lacepède, 1801 Lepidotrigla deasoni Herre & Kauffman, 1952 Lepidotrigla dieuzeidei Blanc & Hureau, 1973 Lepidotrigla eydouxii Sauvage, 1878 Lepidotrigla faurei Gilchrist & Thompson, 1914 Lepidotrigla grandis Ogilby, 1910 Lepidotrigla guentheri Hilgendorf, 1879 Lepidotrigla hime Matsubara & Hiyama, 1932 Lepidotrigla japonica Bleeker, 1854 Lepidotrigla jimjoebob Richards, 1992 Lepidotrigla kanagashira Kamohara, 1936 Lepidotrigla kishinouyi Snyder, 1911 Lepidotrigla larsoni del Cerro & Lloris, 1997 Lepidotrigla lepidojugulata Li, 1981 Lepidotrigla longifaciata Yatou, 1981 Lepidotrigla longimana Li, 1981 Lepidotrigla longipinnis Alcock, 1890 Lepidotrigla macrobrachia Fowler, 1938 Lepidotrigla marisinensis Fowler, 1938 Lepidotrigla microptera Günther, 1873 Lepidotrigla modesta Waite, 1899 Lepidotrigla mulhalli Macleay, 1884 Lepidotrigla multispinosa Smith, 1934 Lepidotrigla musorstom del Cerro & Lloris, 1997 Lepidotrigla nana del Cerro & Lloris, 1997 Lepidotrigla oglina Fowler, 1938 Lepidotrigla omanensis Regan, 1905 Lepidotrigla papilio Cuvier, 1829 Lepidotrigla pectoralis Fowler, 1938 Lepidotrigla pleuracanthica Richardson, 1845 Lepidotrigla punctipectoralis Fowler, 1938 Lepidotrigla robinsi Richards, 1997 Lepidotrigla russelli del Cerro & Lloris, 1995 Lepidotrigla sayademalha Richards, 1992 Lepidotrigla sereti del Cerro & Lloris, 1997 Lepidotrigla spiloptera Günther, 1880 Lepidotrigla spinosa Gomon, 1987 Lepidotrigla umbrosa Ogilby, 1910 Lepidotrigla vanessa Richardson, 1839 Lepidotrigla vaubani del Cerro & Lloris, 1997 Lepidotrigla venusta Fowler, 1938 Slægt: Prionotus Prionotus alatus Goode & Bean, 1883 Prionotus albirostris Jordan & Bollman, 1890 Prionotus beanii Goode, 1896 Prionotus birostratus Richardson, 1844 Prionotus carolinus Linné, 1771 Prionotus evolans Linné, 1766 Prionotus horrens Richardson, 1844 Prionotus longispinosus Teague, 1951 Prionotus martis Ginsburg, 1950 Prionotus miles Jenyns, 1840 Prionotus murielae Mobray, 1928 Prionotus nudigula Ginsburg, 1950 Prionotus ophryas Jordan & Swain, 1885 Prionotus paralatus Ginsburg, 1950 Prionotus punctatus Bloch, 1793 Prionotus roseus Jordan & Evermann, 1887 Prionotus rubio Jordan, 1886 Prionotus ruscarius Gilbert & Starks, 1904 Prionotus scitulus Jordan & Gilbert, 1882 Prionotus stearnsi Jordan & Swain, 1885 Prionotus stephanophrys Lockington, 1881 Prionotus teaguei Briggs, 1956 Prionotus tribulus Cuvier, 1829 Slægt: Pterygotrigla Pterygotrigla acanthomoplate Fowler, 1938 Pterygotrigla amaokai Richards, Yato & Last, 2003 Pterygotrigla andertoni Waite, 1910 Pterygotrigla arabica Boulenger, 1888 Pterygotrigla draiggoch Richards, Yato & Last, 2003 Pterygotrigla elicryste Richards, Yato & Last, 2003 Pterygotrigla guezei Fourmanoir, 1963 Pterygotrigla hafizi Richards, Yato & Last, 2003 Pterygotrigla hemisticta Temminck & Schlegel, 1843 Pterygotrigla hoplites Fowler, 1938 Pterygotrigla leptacanthus Günther, 1880 Pterygotrigla macrolepidota Kamohara, 1938 Pterygotrigla macrorhynchus Kamohara, 1936 Pterygotrigla megalops Fowler, 1938 Pterygotrigla multiocellata Matsubara, 1937 Pterygotrigla multipunctata Yatou & Yamakawa, 1983 Pterygotrigla pauli Hardy, 1982 Pterygotrigla picta Günther, 1880 Pterygotrigla polyommata Richardson, 1839 Pterygotrigla robertsi del Cerro & Lloris, 1997 Pterygotrigla ryukyuensis Matsubara & Hiyama, 1932 Pterygotrigla soela Richards, Yato & Last, 2003 Pterygotrigla spirai Golani & Baranes, 1997 Pterygotrigla tagala Herre & Kauffman, 1952 Pterygotrigla urashimai Richards, Yato & Last, 2003 Slægt: Trigla Lyreknurhane (Trigla lyra Linné, 1758) Slægt: Trigloporus Stribet knurhane (Trigloporus lastoviza Bonnaterre, 1788)

Taxonomien er usikker; blandt andet ITIS medtager også følgende slægter og arter: Slægt: Bovitriglia Bovitrigla acanthomoplate Fowler, 1938 Slægt: Gargariscus Gargariscus prionocephalus (Duméril, 1869) Slægt: Heminodus Heminodus japonicus Kamohara, 1952 Heminodus philippinus Smith, 1917 Slægt: Paraheminodus Paraheminodus kamoharai Kawai, Imamura & Nakaya, 2004 Paraheminodus laticephalus (Kamohara, 1952) Paraheminodus murrayi (Günther, 1880) Slægt: Parapterygotrigla Parapterygotrigla multiocellata Matsubara, 1937 Slægt: Peristedion Regnes undertiden til familien Peristediidae Peristedion altipinne Regan, 1903 Peristedion amblygenys Fowler, 1938 Peristedion antillarum Teague, 1961 Peristedion barbiger Garman, 1899 Peristedion brevirostre (Günther, 1860) Panserhane Peristedion cataphractum (Linné, 1758) Peristedion crustosum Garman, 1899 Peristedion ecuadorense Teague, 1961 Peristedion gracile Goode & Bean, 1896 Peristedion greyae Miller, 1967 Peristedion halyi (Day, 1888) Peristedion imberbe Poey, 1861 Peristedion liorhynchus (Günther, 1872) Peristedion longispatha Goode & Bean, 1886 Peristedion miniatum Goode, 1880 Peristedion moluccense Bleeker, 1851 Peristedion nierstraszi Weber, 1913 Peristedion orientale Temminck & Schlegel, 1843 Peristedion paucibarbiger Castro-Aguirre & Garcia-Domínguez, 1984 Peristedion picturatum McCulloch, 1926 Peristedion riversandersoni Alcock, 1894 Peristedion thompsoni Fowler, 1952 Peristedion truncatum (Günther, 1880) Peristedion unicuspis Miller, 1967 Peristedion weberi Smith, 1934 Slægt: Satyrichthys Satyrichthys adeni (Lloyd, 1907) Satyrichthys amiscus (Jordan & Starks, 1904) Satyrichthys clavilapis Fowler, 1938 Satyrichthys engyceros (Günther, 1872) Satyrichthys hians (Gilbert & Cramer, 1897) Satyrichthys investigatoris (Alcock, 1898) Satyrichthys isokawae Yatou & Okamura i Okamura et al., 1985 Satyrichthys lingi (Whitley, 1933) Satyrichthys longiceps (Fowler, 1943) Satyrichthys magnus Yatou i Okamura et al., 1985 Satyrichthys orientale (Fowler, 1938) Satyrichthys piercei Fowler, 1938 Satyrichthys quadratorostratus (Fourmanoir & Rivaton, 1979) Satyrichthys rieffeli (Kaup, 1859) Satyrichthys serrulatus (Alcock, 1898) Satyrichthys welchi (Herre, 1925)

Spisefisk Knurhaner har fast hvidt kød, der holder godt sammen ved madlavning, hvilket gør dem velegnet til supper og gryderetter. Tidligere blev de ofte fanget i britiske farvande som bifangst men kasseret. Efterhånden som andre arter blev mindre bæredygtige og dyrere, blev knurhaner fra 2014 mere populære i Storbritannien, og engrosprisen mellem 2007 og 2008 blev rapporteret at være steget fra 0,25 £ pr. kg til 4 £. Knurhaner er nu også begyndt at optræde på fiskemarkeder i USA. Det har været hævdet, at knurhaner er temmelig benede og mangler smag og at de derfor sælges normalt ret billigt, mens andre roser fiskens smag og struktur.

Kødet fra denne fisk bruges ofte i den franske ret bouillabaisse.

Fiskeri Knurhaner kan fanges ved at anvende forskellige slags madding og metoder ved havbunden, hvor fiskene aktivt søger føde. Makrel antages at være den mest effektive mading til at fange knurhaner, men krabber og fiskekød kan også bruges med held. Knurhaner kan også fanges ved fluefiskeri, hvis de anvendes i nærheden af substratet (havbunden). De anses ofte for at være skidtfisk, der fanges, når fiskere fisker efter mere værdsatte fisk, så som stribet havaborre eller skrubbe.

Knurhaner bruges også som lokkemad, for eksempel af hummerfiskere.

Noter

Litteratur Erik M. Poulsen: "Havbundens fisk" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red): Danmarks Natur, bind 3: Havet; Politikens Forlag 1968; s. 220-299

Eksterne henvisninger

Kategori:Ulkefisk

Knurhaner

Źródło i licencja