Thomas Ahrenkiel (født 19. oktober 1967) er tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, og er fra 1. september 2025 udpeget som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, en stilling han også havde i perioden fra 2010-2015.Thomas Ahrenkiel bliver ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste 23. maj, 2025 på fmn.dk

Thomas Ahrenkiel har en uddannelse som cand. polit. fra Københavns Universitet. Han har stor erfaring med udenrigstjenesten, blandt andet som departementsråd i Statsministeriet og som ambassade-sekretær i Bruxelles.

2005 blev han Ridder af Dannebrog og han er medlem af Bilderberggruppen.

Thomas Ahrenkiel står centralt i sagerne om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Han har tidligere, i 2018 modtaget kritik fra Kammeradvokaten, efter at han i 2016 havde deltaget i et møde hvor hans daværende kæreste og nuværende hustru fik en lønforhøjelse på 1.500 kroner månedligt samt et engangsbeløb på 75.000 kroner. Han havde dog inden lønforhandlingerne fortalt Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen, der er landets øverste embedsmand, om forholdet, så han slap for yderligere i påtale i sagen da han angiveligt havde handlet i god tro.Løkkes højre hånd vidste besked: Forhandlede løn med kæresten ekstrabladet.dk 15. nov. 2018Departementschef slipper efter endnu en møgsag bt.dk 10. dec. 2019

Thomas Ahrenkiel skulle 1. september 2020 forlade Forsvarsministeriet for at tiltræde stillingen som dansk ambassadør i Berlin. I forbindelse med sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han er tidligere chef, blev han imidlertid 24.8. fritaget for tjeneste og hjemsendt med øjeblikkeligt varsel.

Kilder og henvisninger

CV på FEs hjemmeside

Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Danskere i 2000-tallet Kategori:Embedsmænd fra Danmark Kategori:Diplomater fra Danmark Kategori:Økonomer fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Riddere af Dannebrog