Ursula Gertrud von der Leyen (født 8. oktober 1958 i Bruxelles-bydelen Ixelles) er en tysk læge og politiker, der siden 2019 har været Europa-Kommissionens præsident.

Hun repræsenterer i Tyskland CDU og var fra 17. december 2013 landets forsvarsminister i regeringerne Angela Merkel III og Angela Merkel IV. Von der Leyen blev den 2. juli 2019 nomineret til at være formand for EU-kommissionen fra 2019 til 2024.Von der Leyen soll EU-Kommissionschefin werden | tagesschau.de Hun tiltrådte posten som formand den 1. december 2019, og det var dermed også den dag, at den nye Von der Leyen-kommission tiltrådte. Da hun som ung pige boede med sin familie i Bruxelles, døde hendes lillesøster Benita-Eva som 11-årig af kræft. Hun huskede senere "mine forældres enorme hjælpeløshed" i lyset af at lide af kræft, hvilket hun i 2019 nævnte som en af sine grunde til, at hendes EU-kommission skulle "tage teten i kampen mod kræft".Thorsten Maybaum: EU-Kommission Von der Leyen sagt Krebs den Kampf an, Deutsches Ärzteblatt 2019, Jahrgang 116, Heft 49 vom 6. Dezember 2019, Seite A2277, Link abgerufen am 15. Dezember 2019, 18:40 Uhr CEST

Baggrund og uddannelse Von der Leyen er datter af den tidligere ministerpræsident i Niedersachsen, Ernst Albrecht. Hun har studeret økonomi ved Georg-August-Universität Göttingen, Westfälische Wilhelms-Universität og London School of Economics, men færdiggjorde ikke studierne og blev i stedet kandidat i medicin i 1987 og dr.med. fra Medizinische Hochschule Hannover i 1991. Hun arbejdede derefter samme sted. I 2001 tog hun desuden en mastergrad i folkesundhedsvidenskab.

Politisk karriere Hendes politiske liv begyndte som medlem af CDU i 1990. Hun debuterede som folkevalgt som medlem af byrådet i Sehnde og formand for den lokale partiforening. Fra 2001 til 2004 var hun medlem af regionalforsamlingen i Hannover og formand for sundhedsudvalget. I 2003 blev hun medlem af Christian Wulffs skyggeregering i Niedersachsen, og efter at CDU vandt valget og von der Leyen selv blev indvalgt i landdagen, blev hun i marts 2003 udnævnt til socialminister i Wulffs konservativ-liberale regering. I 2004 blev hun indvalgt i CDU's præsidium, og fra 2005 blev hun formand for partiets kommission om familie-, børne- og arbejdsmarkedspolitik. Efter forbundsdagsvalget 2005 blev hun minister for familier, ældre, kvinder og børn i den føderale regering. I første omgang beholdt hun posten efter forbundsdagsvalget 2009, men efter blot en måned efterfulgte hun Franz Josef Jung som arbejds- og socialminister, da han var tvunget til at forlade posten. Hun blev Tysklands første kvindelige forsvarsminister efter forbundsdagsvalget 2013. Fra 2019 formand for EU-kommissionen og i 2024 genvalgt til yderligere 5 år.https://www.dr.dk/nyheder/udland/von-der-leyen-faar-fem-aar-mere-formand-eu-kommissionen

Privatliv Ursula von der Leyen er gift med Heiko von der Leyen, som hun har syv børn med.

Referencer

Eksterne henvisninger

Ursula von der Leyens personlige hjemmeside Biografi ved Forbundsdagen

Kategori:Ministre fra Tyskland Kategori:Medlemmer af Forbundsdagen Kategori:Politikere fra CDU Kategori:Læger fra Tyskland Kategori:Personer fra Bruxelles Kategori:Familieministre Kategori:Forsvarsministre fra Tyskland Kategori:Europa-Kommissionsformænd Kategori:Europa-Kommissærer fra Tyskland Kategori:Europa-Kommissærer 2019-2024