José Luis Cuciuffo (født 1. februar 1961, død 11. december 2004) var en argentinsk fodboldspiller, der som forsvarsspiller på Argentinas landshold var med til at vinde guld ved VM i 1986 i Mexico. Han deltog også ved Copa América i 1987 og 1989.
Cuciuffo var på klubplan primært tilknyttet Vélez Sársfield og Boca Juniors i hjemlandet, samt franske Nîmes Olympique.
Cuciuffo døde i 2004 i en vådeskudsulykke under en jagt ved Bahía San Blas i Argentina. Han blev 43 år gammel.
Eksterne henvisninger
Kategori:Fodboldspillere fra Argentina Kategori:Fodboldspillere fra Boca Juniors Kategori:Fodboldspillere fra Nîmes Olympique Kategori:Verdensmestre i fodbold Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986