Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.Heiberg, Steffen: Danske dronninger i tusind år, København : Gyldendal, 3.utg. 2004, side 17,

Tove regnes for at have været datter af den obotrittiske fyrste Mistivoj.

Det vides ikke, om Tove overleverede Harald Blåtand, eller om hun døde før sin ægtefælle.

Runesten for moderen Tove lod rejse en runesten efter sin mor ved en gravhøj ved Sønder Vissing. Siden 1838 har denne sten stået i Sønder Vissing Kirke beliggende mellem Horsens og Silkeborg. Inskriptionen lyder: Tófa lét gera kuml, Mistivis dóttir, ept móður sína, kona Haralds hins Góða, Gorms sonar. (Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml (= runer/mindesmærke) efter sin mor).Danske runeinskrifter, DR 55 (MJy 98)

Det er den eneste kilde vi kender til, hvor Toves navn gengives i sin originale form.

Måske identisk med Thora Navneformen Tove/Tófa bruges ikke andre steder om Harald Blåtands hustruer, men hos Arild Huitfeldt (1603)Arrild Huitfeld: "Danmarckis Rigis Krønicke - Den første Tomus eller Part", 1652, s. 51 (i Folio-udgaven) (side 104 i den oprindelige udgave fra 1603) og Jacob Langebek (1772)Jacobus Langebek: "Scriptores rerum Danicarum Mediiævi", I, 1772, s. 29 er en Thora anført som en af Harald Blåtands hustruer. Oplysningen stammer egentlig fra en kongerække, der er vedføjet runehåndskriftet af Skånske Lov, og hvor navnet angives som Þoræ.Ludv. F. A. Wimmer & Lis Jacobsen: De danske Runemindesmærker. Haandudgave ved Lis Jacobsen, København, 1914 (s. 63) Det fik efter 1838 flere til at overveje, om Thora/Þoræ og Tófa skulle være den samme. Hos Huitfeldt står der kort om Harald Blåtands hustruer: "Harald haffde Hustruer / Thora oc Gyritha".

Mistivoj Navnet Tove kendtes ikke fra andre kilder end runestenen, hvor det skrives med runer som ᛏᚢᚠᛅ, men en obotritterfyrste ved navn Mistivoj plyndrede og nedbrændte Hamburg i 983.C. A. Christensen: Tove i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 4. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298509 Hvis han var Toves far, var det samme år, som hans dattersøn (eller indgiftede barnebarn) Svend Tveskæg generobrede Hedeby.

Obotritterfyrsten Mistivoj var også kendt under døbenavnet Billug. Hvis Tove var hans datter, havde hun halvsøsteren Hodica, som var abbedisse i et nonnekloster i Mecklenburg, men senere blev hentet ud af klostret og bortgiftet til prins Bolesław 1. af Polen. Endvidere vil Tove således have været en søster til Mistislaw, der efterfulgte Mistivoj som obotritterfyrste.Foundation for Medieval Genealogy (fmg) - Projects - Mecklenburg

Eventuelle børn Selv om det ikke er fastslået, om Tove var mor til nogen af Harald Blåtands børn, kan hun troligvis have været mor til Svend Tveskæg.Inge Skovgaard-Petersen: Svend 1. Tveskæg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167575

Hos Adam af Bremen er det en dronning Gunhild, der er gift med Harald og mor til Sven Tveskæg. Det kan dog ikke udelukkes, at der trods forskellen i navnet er tale om den samme dronning, der omtales hos de forskellige skribenter.

Noter

Kategori:Ikke-regerende dronninger af Danmark Kategori:Personer fra vikingetiden Kategori:Danskere i 900-tallet Kategori:Harald Blåtand