Jönköping Airport (tidligere Axamo flygplats), (IATA: JKG, ICAO: ESGJ) er en regional lufthavn placeret 8 km syd/vest for Jönköping, Jönköpings län, Småland i Sverige. I 2009 ekspederede den 62.996 passagerer og 2.821 landinger.
Historie Lufthavnen blev indviet i 1961 og den nuværende passagerterminal blev total renoveret i 1991. Den 1. januar 2010 overtog Jönköping Kommune det fulde ejerskab af området fra det statslige Luftfartsverket. I dag drives lufthavnen af selskabet Jönköping Airport AB, hvor det italienske firma La Centrale Airport Group ejer 9.5 % af aktierne og kommunen resten. Selve grunden, anlægget og bygninger ejes og drives at det 100 % kommunalt ejede Jönköpings Airport Fastighets AB.
Der har flere gange været en direkte rute til København. Senest åbnede selskabet Skyways den 18. januar 2010 med 2 daglige afgange, fløjet med et Jetstream 31 fly. Ruten overlevede indtil 20. september 2010, hvor den igen blev nedlagt. Skyways havde tidligere fløjet på ruten, men lukkede den i december 2004 og blev afløst af SAS i januar 2005. På grund af store problemer med Dash 8 flyene måtte SAS den 12. november 2007 lukke ruten på grund af selskabet ikke kunne finde andre fly til ruten.
Avia Express begyndte i sommeren 2010 at etablerer en flyteknisk base i Jönköping, hvor servicering og vedligeholdelse af Fokker 50 fly vil være den primære aktivitet.
Selskaber og destinationer Skyways – Stockholm-Arlanda Flyglinjen – Stockholm-Bromma
Derudover har flere rejseselskaber jævnligt charterafgange til destinationer som Gran Canaria, Palma de Mallorca og Antalya.
Trafiktal + '''Passagerer til/fra og landinger i Jönköping AirportTrafikstatistik fra Swedavia ÅrPassagerer% forskelLandinger% forskel200962.99617,82.8214,6200876.611292.95802007107.155152.963132006126.29672.61552005117.758162.502272004140.2513.4512003162.5703.9062002185.4393.7662001211.9884.2222000234.5725.3241999237.539-5.523-
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Lufthavne i Sverige Kategori:Jönköping Kategori:Etableret i 1961 Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Jönköpings län