Selvværd anvendes i psykologien om et individs anerkendelse af sin egen værdi. Det anvendes både om personlige egenskaber og om evnen til at præstere i arbejdslivet eller i konkurrencesituationer. Selvværd handler især om at have værdi som den, man er.Se også identitet Selvværd udvikles gennem hele livet, men grundlægges i det væsentligste i de tidlige barneår. Oplevelser af at være værdsat fremmer selvværdet. Oplevelser, der af barnet tolkes som ikke at være værdsat, skaber lavt selvværd.

Definitioner

På baggrund af begrebets lange historie findes der mindst tre anerkendte definitioner på selvværd: Den oprindelige definition knytter selvværd til succes på livsområder, der anses for vigtige for at få en karriere.James, 1890 Den definition er kritiseret for at knytte begrebet til enkeltstående begivenheder eller forhold, som er ustabile, idet fiasko kan indtræde pludseligt.Crocker and Park, 2004 I 1960'erne definerede Morris Rosenberg selvværd som den enkeltes vurdering af sine personlige egenskaber og værdier. Det er den hyppigste definition, men den har det problem, at hovmod og andre negative former for selvværd ikke kan skelnes fra de positive. Baumeister, Smart, & Boden, 1996 I 1969 formulerede Nathaniel Branden selvværd som "... oplevelsen af at være kompetent til at håndtere de grundlæggende udfordringer i livet og evnen til at føle sig værdig til at være lykkelig."

Den er betegnet som "to-faktor tilgangen" til selvværd.Mruk, 2006 Den sætter fokus på individuelle kompetencer og kan ses som en forløber for Anthony Giddens' begreb den positive selvbiografi.

Noter

Litteratur Baumeister, Roy, Smart, L. & Boden, J. (1996). "Relation of threatened egotism to violence and aggression: The dark side of self-esteem". Psychological Review, 103, 5–33. Branden, N. (1969). The psychology of self-esteem. New York: Bantam. Branden, N. (2001). The psychology of self-esteem: a revolutionary approach to self-understanding that launched a new era in modern psychology. San Francisco: Jossey-Bass, 2001. Mruk, C. (2006). Self-Esteem research, theory, and practice: Toward a positive psychology of self-esteem (3rd ed.). New York: Springer.

Kategori:Følelser Kategori:Lykke