Harstad (samisk: Hárštá) er en bykommune i Troms og Finnmark fylke i Norge. Kommunen omfatter den nordøstlige del af Hinnøya. Harstad grænser til Tranøy i nordøst, Andøy i nordvest, Kvæfjord i vest og Tjeldsund (i Nordland fylke) i syd. I sydøst forbinder Tjeldsundbroen Hinnøya med Skånland og fastlandet over Tjeldsundet, og i øst ligger Vågsfjorden, hvor Harstad grænser til Ibestad.
Harstad by er et vigtigt trafikknudepunkt og administrations- og skolecenter i Sør-Troms. Siden 1895 har værftsindustrien haft stor betydning for byens udvikling. Rikard Kaarbø regnes som byens grundlægger på grund af sit maritime og politiske virke. Han anlagde Harstad Mekaniske Verksted i 1895. Harstad var en tidligere forsvarsby. Byen og oplandet har lokalavisen Harstad Tidende og månedsmagasinet Harstad Nu. thumb|Torvet i Harstad
Under kommunereformen i 1964 blev Harstad Kommune sammenlagt med de to tidligere kommuner Trondenes og Sandtorg, og fra 1. januar 2013 blev Bjarkøy kommune en del af Harstad. Landet omkring byen er et traditionelt landbrugsområde med en god jordkvalitet. Der findes stadig en del bondegårde i kommunen, men de fleste erhvervsaktive indbyggere arbejder nu i byområdet.
45 km fra Harstad i Evenes Kommune ligger lufthavnen Harstad/Narvik Lufthavn, Evenes. Lufthavnen blev åbnet i 1972 som en kombineret militær og civil lufthavn.
Harstad har midnatssol fra 22. maj til 18. juli og mørketid fra 30. november til 12. januar.
Kommunens bygder Nord for Harstad: Aune, Grøtavær, Nergård, Lundenes, Alvestad, Kjøtta, Kasfjord, Stornes, Årnes, Røkenes, Undlandet, Ervik, Gamnes,Vika, Berg, Hagan, Kilhus, Tennvassåsen, Tømmeråsen, Steinnes, Storvassbotn og Sørlia.
Syd for Harstad: Kilbotn, Nordvik, Melvik, Sørvik, Halsebø, Brokvik, Fauskevåg, Gausvik, Haukebø og Sandtorg.
Grøtavær med ca. 100 indbyggere, på øen Grytøya, ligger mod nord, beskyttet mod Norskehavet af øer med hvide sandstrande. Stedet var tidligere et ike ubetydelig fiskeleje, men strukturændringer og centraliseringer, særlig i 1970- og 1980erne førte til fraflytning og mindre fiskeri. I dag lever de fleste af landbrug, turisme og ved at arbejde i Harstad. Indtil 2011 havde bygden sin egen skole, men efter at vejen mellem Dale og Alvestad, blev sikret mod stenskred, går eleverne i Lundenes skole. Under den 2. verdenskrig blev der i 1941 anlagt et tysk kystbatteri i Grøtavær med fire 15,5 cm kanoner med en skuddvidde på 18 kilometer. Nergård med ca. 200 indbyggere, på den østlige del af af øen Bjarkøya, var indtil 2013 administrationscenter i den tidligere Bjarkøy kommune. Øst i bygden ligger Bjarkøy kirke, en korskirke i træ fra 1765. Kilbotn 12 km syd for Harstad, ligger på den østlige side af Hinnøya. Bugten Kilbotn, som ligger inderst i bugten, er en arm af Vågsfjorden. Kommunens hovedanlæg for langrend ligger i Kilbotn. Her er flere erhvervsvirksomheder, blandt andet værksteder, et transportfirma og et regionalt vaskeri. Kasfjord med ca. 240 indbyggere, ligger ved Kasfjorden, ca. 11 km nordøst for Harstad. På sydøstsiden af bygden ligger søen Kasfjordvatnet. Kasfjord skole blev nedlagt i 2009 og eleverne blev overført til Ervik skole. Fiskeri kombineret med landbrug (fiskerbonden) var den vigtigste levevej i Kasfjord til omkring 1900. Både inde i fjorden og længere ude i Andfjorden er der mange gode fiskepladser hvor kasfjæringerne drev fiskeri. De deltog også i fiskeriet på Lofoten, udenfor Senja og i Finnmarken. Disse fiskerier var nødvendig for at kunne skaffe sig et tilfredsstillende udkomme. Kasfjord er nutiden et sted uden butik, skole, posthus og med nedlagte arbejdspladser. Udviklingen i bygden gik efterhånden over til mere og specialisering indenfor landbrug og fiskeri, og fiskerbonden forsvandt til fordel for gårdejerne og fiskerne. I 2012 var der kun tre aktive landmænd i Kasfjord. I nutiden har Kasfjord nogen de mest moderne landbrug i området indenfor mælkeproduktion og svineavl. Elgsnes er en lille landbrugsbygd ca. 16 kilometer nord for Kasfjord. Bygden ligger, ved enden af en smal halvø vest for øen Grytøya. Elgsnes kapell også kendt som "Hans Egedes minne" ligger ca. en km før Elgsnes. Stedet har været beboet fra den tidlige stenalder for mindst 10.000 år siden. Blandt mange interessante fund kan nævnes en rigt udstyret kvindgrav fra 600-800 e.Kr., herunder smykker fra Østersøregionen og Karelen. Også smedens grav fra vikingetiden (800 e.Kr.), som blev udgravet i 1950'erne, regnes som en af de rigeste af sin art i Skandinavien. Fra 1675 til 1914 var der ved Elgsnes et handelshus med op til 23 huse, inklusive hovedbygningen fra 1723. I 1798 fik handelscentret et kongelig licens som kro. Efterhånden som Harstad udviklede sig til at være en handelsby faldt handelen i Elgsnes, og 1914 sluttede det. I nutiden er kun hovedbygningen tilbage fra denne epoke.
Kommunens øer Harstad kommune omfatter også mange småøer. Hovedparten af kommunen ligger på Hinnøya som er Norges største ø. I den nordlige del af kommunen ligger øerne Grytøya, Bjarkøya, Sandsøya, Helløya, Flatøya og Krøttøya, i tillægtil en række mindre øer mellem Andfjorden i nordvest og Vågsfjorden i øst. Kommunen omfatter også de mindre øer Kjeøya, Litje Kjeøya, Kjøtta, Kjøttakalven, Åkerøya, Russeholmen, Måga, Svartskjæret, Litje Tjuvholmen, Store Tjuvholmen, Laukholmen, Arnøya, Store Rogla, Litje Rogla og Gressholman.
Projektet Bjarkøyforbindelsen er at forbinde øerne Bjarkøy, Sandsøy og Grytøy sammen, og dermed tættere til regioncenteret Harstad. 2013 blev Bjarkøy kommune en del af Harstad kommune. Forbindelsen forventes færdigbygget i slutningen af 2018:
Undersøisk tunnel mellem Grytøy–Bjarkøy på 3250 m, dæmning/bro mellem Grytøy–Sandsøy, en 900 meter lang dæmning, en 300 meter lang bro, samt tre lave broer på 44, 66 og 66 meter, og i alt 2600 meter ny vej.
Grytøya har et areal på 107,74 km² og ca. 450 indbyggere. De største bygder på øen er Grøtavær, Bessebostad og Fenes. Fra Bjørnå går der en bilfærge til Stornes nordvest for Harstad på Hinnøya. Færgeforbindelserne mellem Grytøya, Sandsøy og Bjarkøy erstattes af Bjarkøyforbindelsen i slutningen af 2018. Bjarkøya (14,6 km²) med ca. 325 indbyggere, ligger nord for Grytøya. Højeste punkt på øen er Falkeberget på 248 moh. Øen er kendt i historien og nævnt i Snorres kongesagaer. Dette var hjemstedet til Tore Hund og hans søster Sigrid Toresdatter. Sandsøya ligger øst for Grytøya og sydøst for Bjarkøya, og har et areal på 10,91 km² og ca 100 indbyggere. Helløya er ubeboet (2,75 km²) ligger nord for Bjarkøya. Højeste punkt på øen er Kollen på 130 moh. På øens sydside ved Sundsvollsundet ligger et fuglefjeld som overvejende er tilholdssted for Ride (fugl)|rider. Man kan også observere at de fleste andre almindelige mågearter holder til på riderfjeldet, og i sundet kan der observeres ørn, skarv, rider og ravn. Flatøya (1,50 km²), der i nutiden ikke har nogen fastboende, ligger ca. 6 km nord for Bjarkøya. Bebyggelsen er samlet på en gammel strandflade udenfor det fredede området på den sydlige del af øen. Nord for bebyggelsen går der et stengærde tværs over øen som grænser mod udmarken og det fredede område. Omkring halvdelen af udmarksarealet er mose. Øen højeste punkt ligger kun 33 moh. Øst for øen ligger Kvitholmen. Af de omkring hundrede registrerede fuglearter som er registreret på Flatøya og havet omkring øen er der ca. 45 rugende arter. Vegetationen på øen og holmene består hovedsagelig af højmose, fattigkær, revling, skov og på Kvitholmen af eng. Krøttøya er en af flere mindre øer nord for Bjarkøya og mellem Andøya og Senja. Højeste punkt på øen er Kollen på 99 moh. Krøttøya er beboet og har hurtigbådsforbindelse til Bjarkøya, Harstad og Senja. Det er også en vej og bro fra Krøttøya til Meløyvær længere mod nord. Kystfortet Meløyvær fort blev indviet i 1989 og nedlagt i 2002. Kjeøya (0,46 km²) er ubeboet og ligger i Toppsundet mellem Hinnøya og Grytøya. På øen findes der helleristninger og gravhøje fra Jernalderen. Kjøtta (2,21 km²) i Vågsfjorden, ca. 9 km nordøst for Harstad. Der er bebyggelse langs øens nordvestlige side. I 2015 var der kun 10 fastboende indbyggere. De øvrige huse benyttes som feriehuse. Øen har ingen vejforbindelser. Åkerøya har et areal på 2,2 km², er 2 km lang og indtil 1.8 km bred, lavlands-ø på vestsiden af Vågsfjorden. Øens sydvendte område har tidligere haft flere gårde, som nu alle er ude af drift. Mågøya er ca. 900 m lang, og indtil 400 m bred. Terrænet er kuperet på den sydlige del, og mere flad i nord. Der har været en gård på den nordvestlige del. Arnøya (0,3 km²) er ubeboet og ligger ud for Harstad. Højeste punkt er Gammåsen (103 moh). Arnøya tilhørte i den katolske tid ærkebiskopstolen og fra 1530 protestanterne. Øen blev før i tiden brugt til fårehold og til andre husdyr. De første beboere var kun på øen om sommeren. 1718 bosætter en husmandsfamilie sig permanent på øen. De betaler leje til kirken og må udføre 30 dages arbejde om året for præsten. Store Rogla der er ubeboet har et areal på 1,97 km² og ligger ligger øst for Hinnøya. 1887 deles øen i to lige store gårde. I 1900 bor der 14 mennesker på øen. 1914 flytter de sidste fastboende fra øen. Gressholman er en gruppe holme som ligger ved det nordlige udløb af Tjeldsundet. Holmene er et vigtigt fritidsområde om sommeren, og benyttes meget til badning.
Historie De første faste bosætninger i området er sandsynligvis i perioden fra 400 til 800 efter Kristus. Den sorte død hærgede i 1349 og lagde bebyggelsen i Harstad-området øde.
Trondenes Kirke ligger ca. 3 km nord for Harstad på Trondenes, har rødder helt tilbage til vikingtiden. Kirken blev færdig bygget ca. 1440. Den er bygget på et område hvor der tidligere har været trækirker fra 1100-tallet. Omkring kirken findes der rester af befæstninger fra 1100-tallet, som skulle beskytte en tidligere trækirke mod angreb. 1537 blev kirken en lutheransk menighedskirke.
I 1600-tallet boede fogeden og skriveren på Øvre Harstad, men stedet kan alligevel ikke regnes som bygdecentrum. På den tid var f.eks. Sørvik, Ervik, Røkenes, Elgsnes, Breivika og Forhavn vigtigere handelssteder. Da der i slutningen af 1700-tallet blev aktuelt at etablere en købstad i Senjen og Tromsø fogderier, var Gausvik, Kjøtta og Trondenes aktuelle steder, men ikke Harstad. 1610 Harstad var den største gård i Trondenes. 1649 blev Jens Pedersen Hind sorenskriver i Trondenes og bygger sin embedsgård på 1736 blev Seljestad og Botn udlagt til husmandsteder. 1750 opføres Røkenes gård i Harstad. 1770 var Christoffer Petersøn den første som slog sig ned i Harstadsjøen.
1826 blev Trondenes Seminar oprettes på Trondenes. Seminaret var forløberen for Tromsø lærerskole og blev drevet på Trondenes fra 1826 til 1848 da det blev flyttet til Tromsø.
1838 blev Bjarkøy Kommune oprettet under navnet Sand herred. Ved kongelig resolution af 6. december 1886 blev navnet ændret til Bjarkøy herred. Kommunens grænser var uændret frem til 1. januar 1964. Da blev dele af Bjarkøy kommune med 480 indbyggere som omfattede øerne Lemmingvær og dele Senja overført til Tranøy kommune.
1988 blev der anlagt et kystartillerifort på øen Krøttøy. Meløyvær Fort blev nedlagt i 2007, og fredet i juni 2013. Anlægget bestod af tre kanoner og en kommandocentral, og var et af de tre sidste kystforterne som blev bygget i Norge. Fortet var strategisk vigtig under Den kolde krig, og skulle dække området mellem Andøya og Senja. Kanonerne var monteret i et ca. 30 meter dybt anlæg som er udstyret sådan at det var selvforsynende med vand og strøm i en krisesituation. På grund af at anlægget er relativt nyt, er alle funktioner fuldt operative. Foruden den ene kanon er også kommandocentralen på Krøttøy bevaret i sin helhed. Luftværnstillingerne og nærområdet omkring fortet er også bevaret. thumb|"Adolf-kanonen" på Trondenes Fort
2. verdenskrig i Harstad og omegn Efter at Sovjetunionens angreb på Finland den 30. november 1939 kom der den 6. december 86 finske flygtninge til Harstad.