Denominazione di origine controllata (DOC) er et italiensk system for kontrol af oprindelsesbetegnelser for fødevarer og særligt vin. Systemet er modelleret efter det franske AOC og blev introduceret i 1963. I 1992 blev det revideret, så det stemte overens med EU's lovgivning om beskyttet oprindelsesbetegnelse, der trådte i kraft samme år.

Systemet er opdelt i tre klassifikationer: DO — Denominazione di Origine (sjældent anvendt) DOC — Denominazione di Origine Controllata DOCG — Denominazione di Origine Controllata e Garantita

DOCG er den mest restriktive og blev indført efter at mange fødevarevirksomheder fandt at tildelingen af DOC-klassifikationer var for liberal. Vin, der er DOCG-klassificeret analyseres og testes af statsautoriseret personale før den hældes på flaske. For at forhindre senere snyd bliver DOCG-flaskerne senere forsynet med en nummeret banderole. Eksterne kilder/henvisninger

Italienske vinkategorier Kategori:Etableret i 1963 Kategori:Mad og drikke i Italien Kategori:Kultur i Italien Kategori:Vin