Viben () er en vadefugl, der yngler i Europa og Asien. I Danmark findes den på strandenge eller græsarealer med kreaturer, f.eks. på marsken ved Vadehavet, men trækker sydpå om vinteren. Tidligere var viben meget almindelig i Danmark, men den er gået kraftigt tilbage i det 20. århundrede på grund af landbrugets ændrede dyrkningsformer med bl.a. færre græsarealer. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.Vibe Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 29. januar 2021
I Danmark kaldes Vanellus vanellus blot "vibe", men der findes mere end tyve andre vibe-arter i resten af verden.
Udseende og stemme Viben er omkring 30-32 centimeter, det vil sige samme størrelse som en due. Den kendes bedst på den sort-grønne fjerdragt, og fjertoppen, øverst på fuglens hoved. Kønnene er næsten ens af udseende. Stemmen er karakteristisk og kan gengives som kiiuviit-vit-vit.
Adfærd Allerede i midten af februar kommer viben til Danmark fra især Spanien og Frankrig. Viben yngler over hele landet. Om foråret udføres en akrobatisk, tumlende flugt over yngleområdet. De normalt 4 æg er olivengrønne med sorte pletter og lægges i april. Eventuelt senere kuld i maj, juni eller juli indeholder kun 2-3 æg. Vibens rede er en fordybning i vegetationen, som den laver med kroppen og fødderne. Den lever af insekter, edderkopper og små snegle.
Stormen Inga Under stormen "Inga" i januar 2005 Ekstremvêret Inga – Wikipedia blev omkring 2.000 viber blæst tværs over Nordsøen halvanden måned før tiden. Den helt ekstreme vestenvind rev en mængde fuglearter, der normalt ikke findes i Norden om vinteren, med sig og slyngede dem fra sig langsmed Norges kyst. Med en fart på over 100 km/t blev 2.000 viber blæst fra Storbritannien over til Norge. Allerede 12. januar, dagen efter "Ingas" hærgen, blev de første tre viber opdaget på Utsira; og 13. januar eksploderede det med mere end 1.000 observationer. Viben kan have prøvet at undvige stormområdet, men blevet overmandet af den stærke vind. Normalt vender viben tilbage til Norge i slutningen af februar, da de er afhængige af frostfri jord for at kunne grave insekter op. "Inga blæste 2.000 viber til Norge", Aftenposten, 20. januar 2005
Galleri
Kilder og henvisninger
DOF's beskrivelse af Viben Benny Génsbøl, Fuglene omkring os, Gads Forlag 1997. . Blichers digt "Viben" i Kalliope Arkiveret fra 10. okt. 2007.
Kategori:Fugle fra Eurasien