Charlotte (23. januar 1896 – 9. juli 1985) var regerende storhertuginde af Luxembourg fra 1919 til 1964.
Fødsel og familie thumb|upright|left|Arvestorhertuginde Maria Anna med sine døtre i 1903.Charlotte blev født den 23. januar 1896 på Château de Berg i Colmar-Berg i Luxembourg som det andet barn af storhertug Vilhelm 4. af Luxembourg og Maria Anna af Portugal. Da hun blev født, rettede Luxembourg sig efter den Saliske lov, som udelukkede kvindelig arvefølge. Men da hendes forældre udelukkende fik døtre, fik hendes far ændret tronfølgeordningen ved en grundlovsændring den 10. juli 1907, og Charlottes storesøster Marie-Adélaïde blev tronfølger.
Ved Vilhelm 4.'s død i 1912 efterfulgte Marie-Adélaïde sin far på tronen.
Storhertuginde fra 1919 thumb|upright|left|Storhertuginde Charlotte i 1919. Den 15. januar 1919 blev storhertuginde Marie-Adélaïde tvunget til at abdicere, da hun blev anklaget for at have indtaget en tyskvenlig holdning under 1. Verdenskrig. Det blev derefter Charlotte, der besteg tronen og måtte tage sig af de republikanske strømninger i landet på det tidspunkt. I modsætning til søsteren valgte Charlotte ikke at blande sig i de politiske forhold.
Ved en folkeafstemning om en ny forfatning den 28. september 1919 stemte 77,8% for en fortsættelse af monarkiet med Charlotte som konstitutionel monark med stærkt indskrænket magt.
I eksil Da tyskerne besatte Luxembourg i 1940 flygtede storhertuginden og hendes familie til Lissabon. Senere forsatte de til Montreal, hvor Charlotte oprettede en eksilregering.
Allerede i 1942 vendte storhertuginden og hendes ældste søn Jean dog tilbage til Europa i London.
Efter krigen Efter krigen forsatte Charlotte som storhertuginde, indtil hun i 1964 overlod tronen til sønnen Jean.
Senere liv Storhertuginde Charlotte døde 89 år gammel den 9. juli 1985 på Schloss Fischbach i Fischbach i Luxembourg. Hun blev begravet i Notre-Dame-katedralen i Luxembourg by.
Familie Charlotte giftede sig den 6. november 1919 med sin fætter, prins Felix af Bourbon-Parma (28. september 1893 – 8. april 1970). De fik seks børn:
Jean af Luxembourg, (1921-2019) Elisabeth, (1922-2011), gift med Franz Ferdinand von Hohenberg Marie-Adélaïde, (1924-2007), gift med Karl Josef Henckel von Donnersmarck Marie-Gabrielle, (1925- ), gift med den danske lensgreve Knud Johan Holstein til Ledreborg Charles, (1927-1977), gift med Joan Douglas Dillon Alix, (1929-2019), gift med Antoine de Ligne
Svenske forbindelser Storhertuginde Charlotte var en slægtning til kong Gustav 6. Adolf af Sverige. Den 2. juli 1951 udnævnte storhertuginden de svenske kongesønner Sigvard Bernadotte og Carl Johan Bernadotte til grever af Wisborg (egentligt comte de Wisborg). Ved samme lejlighed gjorde hun også blev kongens brodersøn Lennart Bernadotte til greve af Wisborg.
I 1953 blev storhertuginden svigermor til prinsesse Joséphine-Charlotte (datter af Leopold 3. af Belgien og den svensk-danske prinsesse Astrid). Ved Jeans tronbestigelse i 1964 blev Joséphine-Charlotte storhertuginde.
Anetavle
Eksterne henvisninger
S.A.R. la Grande-Duchesse Charlotte på det luxembourgske monarkis officielle hjemmeside
Kategori:Regerende storhertuginder af Luxembourg Kategori:Walramiske linje af Huset Nassau Kategori:Monarker der har abdiceret Kategori:Personer fra Luxembourg Kategori:Modtagere af Den Gyldne Rose