Erik Kristian Schive Lærum (født 5. august 1903 i Oslo, død 16. november 1985 på Frederiksberg) var en dansk nazist under Besættelsen af Danmark. Han var i 1940-41 medlem af DNSAP og fungerende landsungdomsfører i Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom (NSU) og efterfølgende kaptajn i Waffen-SS.
Tiden før besættelsen Lærum var født i Oslo i Norge af norske forældre. Familien rejste grundet farens arbejde meget rundt i Skandinavien, og han gik i skole i både Norge, Sverige og Danmark. I ungdommen boede han og familien i Danmark, og det blev derfor i Danmark, at han begyndte sin karriere, selv om han følte sig som en nordmand.
Han blev student fra Odense Katedralskole i 1923. Senere sammen år var han som student bosiddende som lejer i Istedgade 14, 4. sal.Politiets Registerblade
I 1924 indtrådte Lærum i den danske hær for at aftjene sin værnepligt. Lærum ville gerne gøre karriere inden for hæren, og han avancerede hurtigt. Han begyndte i infanteriet, men skiftede som nyudnævnt sekondløjtnant til kystartilleriet i 1927.
Han blev dansk statsborger i 1926 og gift første gang 14. marts 1928 i Frederiksberg Kirke med Ulla Andrea Henriette Pers (1908-1975) med hvem han i 1930 fik en søn. Familien var bosiddende Platanvej 22 på Frederiksberg. De blev skilt i 1932. Han fik 10. februar 1933 en datter uden for ægteskab med Lisbeth (Lissen) Ewald (1890-1957).Ulla Pers på krogsgaard.nameKirkebog for Frederiksberg sognFolketælling 1930 Platanvej 22Erik Lærum på MyHeritage.fiBirgittes Blogg på resormedtextochbilder.comFolketælling 1940 Sundholmsvej 13
I 1932 betød omrokeringerne og besparelserne i forsvaret, at kystartilleriet blev lagt ind under flåden. Lærum søgte til Hærens Flyvertropper. Ansøgningen blev godtaget, og han blev i 1936 kaptajn i Hærens Flyvertropper.
7. februar 1936 blev Lærum gift med Tove Jepsen, født 1910. Ægteparret fik en søn i 1937 og yderligere en søn i 1941.Folketælling 1940 Schlegels Allé 6, Frederiksberg
I februar 1940 blev Lærum optaget på officersskolens generalstabskursus. Han nåede aldrig at gøre sin generalstabsuddannelse færdig.
Besættelsestiden Besættelsen den 9. april 1940 blev et vendepunkt i Erik Lærums liv. I nogle år inden havde han været fascineret af nazismens militære resultater, og med besættelsen blev hans fascination ikke mindre. Som mange af sine officerskammerater var han dybt nedtrykt over den hurtige kapitulation. De demokratiske politikere havde i hans øjne forrådt Danmark, og den nazistiske besættelse var i hans øjne en nødvendig konsekvens af en forfejlet dansk forsvarspolitik. Han meldte sig derfor i juni 1940 ind i nazistpartiet DNSAP.Bovrup-Kartoteket på slaegtsbibliotek.dk
Han var ved folketællingen på Frederiksberg 5. november 1940 med stillingsbetegnelsen kaptajn i Flyvertropperne bosiddende på Schlegels Allé 6 med sin hustru, der også var blevet medlem af DNSAPBovrup-Kartoteket på slaegtsbibliotek.dk, og deres første søn.Folketælling 1940 Schlegels Allé 6, Frederiksberg
Leder af Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom Lærums tid i DNSAP var kort og turbulent. Hans temperament passede dårligt i det meget hierarkisk opbyggede nazistparti. Umiddelbart havde Lærum mange kvaliteter, som DNSAP kunne have brug for. Lærum var en højtuddannet officer, og han gjorde sig mange tanker om ungdommens opdragelse. Bl.a. skrev Lærum en artikel om ungdommens opdragelse i et militært tidsskrift. I artiklen skinner Lærums nazistiske overbevisning klart igennem.
Da lederen af DNSAP's ungdomsorganisation (NSU) C.F. von Schalburg i efteråret 1940 meldte sig til tjeneste i Waffen-SS, måtte partiet finde en midlertidig afløser. C.F. von Schalburg havde på ganske kort tid forandret NSU fra en partitro spejderorganisation til en militær og politisk forskole for Waffen-SS. Partiet behøvede en mand, der kunne føre arbejdet videre med samme entusiasme som Schalburg. Valget faldt på Erik Lærum.
Den 1. november 1940 blev han fungerende landsungdomsfører i Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom (NSU). Han gik til arbejdet med krum hals, rejste landet rundt og holdt mange taler for at promovere NSU og de nazistiske ideer, herunder ved et møde på Højskolehjemmet i Haderslev 8. december 1940, der fandt sted i forbindelse med det såkaldte "spadeslag". På mødet talte Lærum og sysselleder Ejnar Jørgensen, og Lærum sagde herunder, at "... Hvis det danske folk ikke vil forstå os, da må de selv tage følgerne for, hvad der sker. For til magten vil vi. Og vi kommer det."
Efter at han blev landsungdomsfører i NSU, steg medlemstallet. Støtten og forholdet til den tyske besættelsesmagt var yderligere styrket, men Lærums popularitet blev efterhånden problematisk for partiet. Efter to måneder som ungdomsfører løsrev han NSU fra partiet og gjorde det selvstændigt under partiføreren. Medlemmerne skulle betale kontingent direkte til NSU. Lærum aftalte samtidig med besættelsesmagten, at dens tilskud til NSU nu skulle gå direkte til NSU og ikke via DNSAP først. DNSAP's fører, Frits Clausen, var ikke glad for situationen.
Erkendelsen af, at den magtovertagelse, som mange medlemmer af DNSAP havde forventet i forbindelse med regeringsstormen i november 1940, løb ud i sandet, medførte en svigtende tiltro til Frits Clausen som leder af partiet, og mange medlemmer af DNSAP fandt, at Lærum ville have større gennemslagskraft i befolkningen end Frits Clausen. Blandt disse var kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen (1885-1965) og direktør Povl Bihesen (1890 - 1943), der flere gange i foråret 1941 forsøgte at vinde DNSAP's tyske samarbejdspartnere for tanken om at udskifte Clausen med Lærum, der på det tidspunkt markerede sig stærkt inden for partiet, og fik tyskernes opbakning til at opsøge Frits Clausen og forelægge ham idéen om at overlade posten som partifører til Lærum. Initiativet endte imidlertid resultatløst.
I sensommeren 1941 ragede Lærum uklar med C.F. von Schalburg, der var i Waffen-SS. Lærums dage i DNSAP var talte, og den 6. september 1941 meldte han sig ud af partiet. Tre dage senere blev han officielt ekskluderet.
Kaptajn i Waffen-SS Efter bruddet med DNSAP meldte Lærum sig til tjeneste i det tyske Luftwaffe. Det var endnu ikke klar til at optage udenlandske soldater til aktiv tjeneste, og Lærums ansøgning blev afvist i efteråret 1941. I februar 1943 søgte han igen og denne gang gik hans ansøgning til Waffen-SS, der havde brug for en mand med Lærums kvaliteter, igennem.
I Waffen-SS kom Lærum til artilleriet, og fra februar til august 1943 var han tilknyttet en artilleriskole i München. Siden kom han til Artilleriregiment 11 i , hvor hovedparten af de danske soldater endte. Senere kom Lærum til SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark" som artilleriofficer.
Kun afbrudt af korte orlover var Lærum på Østfronten til marts 1945. Han blev i begyndelsen af 1945 dekoreret med jernkorset af første klasse.
Da han blev såret for fjerde gang, blev han sendt på rekreationsophold i Danmark, hvor han ankom den 8. april 1945 med ordre om at melde sig til tjeneste igen den 3. maj 1945. Denne dag blev han dog sendt hjem igen. Krigen var slut, og de tyske styrker i Danmark kapitulerede to dage senere.
Efter befrielsen Lærum blev arresteret på sin bopæl på befrielsesdagen den 5. maj 1945. Den 20. november 1945 blev han i Københavns Byret idømt fire års fængsel. I Østre Landsret blev dommen den 14. marts 1946 skærpet til otte års fængsel for igen den 6. maj 1947 at blive nedsat af Højesteret til de oprindelige fire år.
Den 11. april 1948 blev Erik Lærum løsladt.
Efter løsladelsen drev han en mindre virksomhed med papir og tryksager. Han udgav desuden bøger på sit eget forlag, "Kultur og Politik", herunder i 1955 sin selvbiografiske "Dansk soldat i krig og fred".
Den såkaldte "officersskandale" I efteråret 1954 kom det i pressen frem, at Lærum var blevet kontaktet af en officerselev, der til et foredrag ønskede oplysninger om Frikorps Danmarks indsats på østfronten. Det førte til et samarbejde, hvor Lærum, der i modsætning til officersskolens lærere havde krigserfaring, forestod en lille militærfaglig studiekreds af officerselever. Da Forsvarets Efterretningstjeneste hørte om studiekredsen, iværksatte man en undersøgelse, som viste, at officersskolens chef, en oberst, og en generalmajor kendte til studiekredsen, men ikke havde fundet grund til at gribe ind over for denne. Da hærledelsen så en risiko for, at officerseleverne blev påvirket politisk, og at Lærums landsforræderi kunne smitte af på officersskolens omdømme, blev udfaldet, at skolens chef blev forflyttet og generalmajoren tog sin afsked, ligesom officerseleverne endte med at blive udelukket fra skolen. Som et eksempel på pressens dom skrev Politiken: "Efter at have udstaaet sin straf, genoptog han sin nazistiske virksomhed, og det synes aabenbart at denne også omfattede forsøg paa at lokke officersskolens elever ind under hans indflydelse." Politiken 22. november 1954
Ledende rolle i Dansk Frontkæmperforbund Lærum blev i foråret 1950 formand for Dansk Frontkæmperforbund, der var et netværk af tidligere danske østfrontfrivillige, stiftet i slutningen af 1940'erne. Lærum var stærkt optaget af kampen for at rense de østfrontfrivillige, som de danske politikere først havde tilladt at melde sig til tysk krigstjeneste for derefter efter krigen at straffe dem som landssvigere. Lærum stod dermed i spidsen for forbundets aggressive kampagne imod det danske retsopgør samt forbundets frontberetninger og mindeord over faldne kammerater. Forbundet holdt månedlige foredrag, hvor talere - ud over Lærum selv - bl.a. omfattede Harald Bergstedt, Viggo von Holstein-Rathlou og Harald Tandrup. Lærum var også en drivende kraft bag og bidragyder til forbundets officielle og landsdækkende medlemsblad ved navn "Skræp" og senere "Signal". Myndighederne frygtede, at forbundet, der ifølge efterretningstjenesten talte omkring 700 medlemmer op gennem 1950'erne, ville udvikle sig til et egentligt politisk naziparti eller en underjordisk, militaristisk bevægelse. Efterretningstjenesten fulgte derfor nøje med i forbundets ledelse, herunder især Lærum, møder og medlemsbladets indhold. Pressen beskrev bladet som et forsøg på at hvidvaske nazistiske krigsforbrydere og landsforrædere; man mente, at det var provokerende, at de dømte østfrontssoldater overhovedet fik lov til at organisere sig så hurtigt efter krigen, og man var meget aggressive i en jagt på at afsløre forbundets aktiviteter. Information var særligt hårde i tonen og krævede, at myndighederne greb ind over for Lærum og hans ligesindede. I februar 1953 trak Lærum sig tilbage som formand, men bevarede med sin fortsatte aktivitet en ledende rolle i forbundet; bl.a. blev han i efteråret 1955 rejsesekretær for forbundet. Et par år senere blev forbundet ramt af svigtende indtægter og af fraktionsdannelser, hvilket var medvirkende til, at forbundet gik i opløsning 1957.
Sidste år I midten af 1960'erne blev Lærum ansat som engelsk og tysk korrespondent i en mindre metalvirksomhed, indtil han gik på folkepension i 1970.
Han blev ramt af senilitet, kom på plejehjem og døde i 1985.
Kilder
Litteratur Danskere i Tysk Tjeneste – Erik Kristian Schive Lærum Lærum, Erik: "Dansk soldat i krig og fred", Forlaget Kultur & Politik, København 1955 Lauridsen, John T. (red.): "Over stregen - Under besættelsen", Gyldendal 2007, ISBN 978-87-02-05199-5 Christiansen, S.B. og Hyllested, R.: "På den forkerte side - De danske landssvigere efter befrielsen", Aarhus Universitetsforlag 2011, ISBN 978 87 7124 680 3
Eksterne henvisninger DR-dokumentarudsendelse på youtube.com
Kategori:Personer fra Oslo Kategori:Danskere i 2. verdenskrig Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Politikere fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti Kategori:Nazister fra Danmark Kategori:Dømte i Danmark i retsopgøret efter 2. verdenskrig Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:SS-officerer