thumb|right|Et portræt af Wolfgang Amadeus Mozart, 14 år, i Verona i 1770. Mozarts rejser til Italien omfatter tre rejser som den unge Wolfgang Amadeus Mozart og hans far Leopold foretog i Italien mellem 1769 og 1773. Den første var en udvidet rundtur på 15 måneder. Den blev finansieret af forestillinger for adelen og ved offentlige koncerter og omfattede de vigtigste italienske byer. De senere ture gik til Milano, hvor Wolfgang skulle færdiggøre operaer, som var bestilt under det første besøg.
Leopold var fra 1747 ansat som musiker ved ærkebiskoppen af Salzburgs hof og blev vicekapelmester i 1763. Han havde brugt meget tid på Wolfgangs og søsteren Nannerls musikalske uddannelse. Han tog dem på en "dannelsesrejse" mellem 1764 og 1766 og brugte noget af 1767 og det meste af 1768 med dem i den kejserlige hovedstad, Wien. Børnenes optræden fængslede publikum, især tidligt på disse rejser, og de havde gjort et stort indtryk på det europæiske publikum. I 1769 nåede Nannerl voksenalderen, men Leopold var ivrig efter at fortsætte den 13-årige Wolfgangs uddannelse i Italien, en nødvendighed for enhver ung komponist i det 18. århundrede.
I forhold til Wolfgangs musikalske uddannelse var de tre ture en stor succes. På den første blev hans optrædener vel modtaget, og hans talent blev anerkendt med hædersbevisninger, herunder en paveligt ridderskab og medlemskaber i førende filharmoniske selskaber. Trods sin ungdom modtog han bestilling på tre operaer til Milanos berømte Teatro Regio Ducale; alle værker fik succes hos såvel kritikere og publikum. Han mødte mange af Italiens førende musikere, herunder den berømte teoretiker Giovanni Battista Martini, under hvem han studerede i Bologna. Leopold håbede også, at Wolfgang og muligvis han selv ville få en prestigefyldt udnævnelse ved et af Italiens habsburgske hoffer. Dette mål blev vigtigere i takt med, at hans muligheder for forfremmelse i Salzburg svandt; hans vedholdende indsats for at sikre sig beskæftigelse andetsteds, behagede ikke det kejserlige hof, og endte med at udelukke et videre avancement hos ærkebiskoppen. Rejserne endte derfor ikke i triumf, men i en vis skuffelse og frustration.
Baggrund thumb|left|Mozarts hjem i Salzburg. Familiens lejlighed er umiddelbart over indskriften: "Mozarts Geburtshaus" (Mozarts fødested). I november 1766 var Mozart-familien vendt tilbage til Salzburg efter tre og et halvt års dannelsesrejse til de store nordeuropæiske byer, en rejse der blev indledt, da Wolfgang var syv og Nannerl tolv. Leopold havde stort set nået, hvad han havde sat sig for: Vise verden sine børns talenter og fremme deres musikalske uddannelse. Et ophold i Wien i 1767 var mindre lykkeligt: Et koppeudbrud førte til Ærkehertuginde Maria Josepha af Østrigs død og forhindrede børnene i at optræde ved det kejserlige hof og tvang familien til at søge tilflugt i Bøhmen, hvor Wolfgang alligevel pådrog sig sygdommen.Sadie, side 132-134. De vendte tilbage til Wien i januar 1768, men nu var børnene ikke længere så unge, at de skabte sensation ved deres offentlige koncerter.Blom, side 38. Leopold var overivrig efter at sikre en opførelse af Wolfgangs første opera, La finta semplice, og var i den forbindelse kommet til at fornærme hofkomponisten Christoph Willibald Gluck.Sadie (2006), side 135-139. I september 1768 klagede Leopold til kejser Joseph II, over at hofimpresarioen Giuseppe Affligio havde været involveret i intriger for at obstruere opførelsen af den nye opera, hvilket yderligere kan have skadet Mozarts navn ved hoffet.Gutman, side 238-239. Operaen fik premiere i Salzburg det følgende år,Osborne, side 38. men opnåede ingen forestillinger i Wien, hvor Leopold udviklet et ry for at være påtrængende og "anmassende".Sadie (2006), side 140-141. thumb|opretstående|Leopold Mozart ønskede at indføre sin søn i den italienske operatradition i Italien. Efter at være vendt tilbage til Salzburg i januar 1769 anså Leopold den 18-årige Nannerls uddannelse for næsten færdig og fokuserede nu endnu mere ihærdigt på Wolfgang.Halliwell, side 142-143. Han besluttede at tage drengen med til Italien, som på den tid, før samlingen i 1861, var en række af hertugdømmer, republikker og pavestater foruden Kongeriget Napoli i syd.Roberts, side 486. Han havde ønsket at omfatte Italien i slutningen af den tidligere dannelsesrejse, men havde opgivet tanken af frygt for, at et længere fravær ikke ville blive vel modtaget i Salzburg.Sadie (2006), side 99-100. I mere end to århundreder havde Italien været kilde til fornyelser i musikalsk stil og smag, et hjemsted for kirkemusik og frem for alt operaens vugge.Sadie, side 176. Efter Leopolds opfattelse måtte Wolfgang derfor absorbere førstehåndsviden om musikken i Venedig, Napoli og Rom for at blive i stand til at imødekomme fremtidige kommissioner fra Europas operahuse, beskrevet af Stanley Sadie som "the late eighteenth-century composers' honeypots" ("lykken for komponister sidst i det 18. århundrede"). Leopold ønskede, at Wolfgang fordybede sig i det italienske sprog, at han oplevede kirkemusik af højeste kvalitet, og at han udvidede sit netværk af indflydelsesrige bekendte. Det var også mulighed for både Wolfgang og Leopold at sikre sig stillinger ved de habsburgske hoffer i det nordlige Italien. Med disse formål for øje besluttede Leopold, at Nannerl og hendes mor skulle blive hjemme. En beslutning, de ikke billigede, men som var udtryk for såvel økonomisk som praktisk sans.Sadie (2006), side 177.
I månederne før deres afrejse komponerede Wolfgang på livet løs og opnåede ærkebiskop Siegmund Christoph von Schrattenbachs anerkendelse, der som Leopolds arbejdsgiver skulle give sit samtykke til rejsen. Med rejsetilladelsen fulgte en gave på 600 florinerFloriner eller gylden var valutaen i det østrig-ungarske kejserrige. En florin var omkring en tiendedel af et £. Von Schrattenbachs generøsitet er tydelig, når man sætter den i forhold til Leopolds årsløn på 354 floriner (Sadie (2006), side 35). i oktober. Wolfgang fik den honorære titel Konzertmeister med en antydning om, at det honorære kunne ophæves, og at der ville følge penge med ved hans tilbagevenden.
Første rejse, december 1769 – marts 1771 thumb|270px|Kort over hovedcentre besøgt under første italienske rejse, december 1769 til marts 1771. Den sorte linje viser den vigtigste rute under udrejsen fra Salzburg til Napoli. Den grønne linje markerer omveje foretaget under hjemrejsen.Ruterne er opsummeret fra Sadie detaljerede beskrivelser, (2006), side 179-233.
Rejsen til Milano Den 13. december 1769 rejste Leopold og Wolfgang fra Salzburg, udstyret med vidnesbyrd og breve, som Leopold håbede ville lette deres rejse. Blandt de vigtigste var en introduktion til Grev Karl Joseph Firmian i Milano, der beskrives som "Konge af Milano", en indflydelsesrig og kultiveret kunstprotektor. Hans støtte vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af hele rejsen i Italien.Halliwell, side 145.
Fader og søn rejste via Innsbruck, hvorfra turen gik stik syd til Brennerpasset og ind i Italien. De fortsatte gennem Bolzano og Rovereto til Verona og Mantova, før de tog vestover i retning af Milano. Leopolds finansielle planer for rejsen var stort set de samme som for familiens dannelsesrejse; rejse og opholdsudgifter skulle dækkes gennem koncertvirksomhed. De ca. 550 kilometers vinterrejse var imidlertid vanskelig og varede seks ubehagelige uger, idet vejret tvang dem til at gøre forlængede ophold undervejs. Leopold klagede i sine breve hjem over uopvarmede kroværelser: "... jeg fryser som en hund, alt hvad jeg rører er is". De første koncertudbytter var beskedne og ifølge Leopold beløb omkostningerne sig til omkring 50 floriner for en uge.Halliwell, side 146. Efter uklogt at have pralet med overskuddet på dannelsesrejsen var Leopold nu mere forsigtig med at afsløre finansielle oplysninger. Han begyndte at fremhæve sine udgifter og nedtone sine indtægter;Solomon, s. 58 fx skrev han: "... I det hele taget kommer vi ikke til at tjene meget i Italien ... Man må generelt acceptere beundring og bravoråb som betaling".Solomon, side 86-87.
Det længste ophold på to uger fandt sted i Verona, hvor pressen rapporterede begejstret om Wolfgangs koncert den 5. januar 1770.Sadie (2006), side 181-184. Far og søn deltog i en opførelse af Guglielmis Ruggiero , som Wolfgang beskrev affærdigende i et brev til Nannerl. Drengen fik også sit portræt malet af en lokal kunstner, Saverio dalla Rosa. Dette ophold blev fulgt af et kortere ophold i Mantova, hvor Wolfgang gav en koncert på Accademia Filarmonica med et program der skulle teste hans evner under en opførelse samt hans talenter for prima vista-spil og improvisation. Ifølge en anmeldelse i pressen var publikum "lamslået" over dette "mirakel i musik, en af disse mærkelige mennesker, naturen lader blive født".Sadie (2006), side 185-186. I Mantova fik de nedladende modtagelse af fyrst Michael af Thurn und Taxis, som gennem en tjener meddelte dem, at han ikke havde lyst til at møde dem. Historikeren Robert Gutman formoder, at prinsen var bevidst om Affligio-affæren i Wien, og at han ikke ønskede kontakt med musikere, der ikke kendte deres plads.Gutman, side 260-261. Til gengæld bød Grev Arco, hvis familie var medlemmer af hoffet i Salzburg, dem hjerteligt velkommen.Ironisk nok skulle det blive en anden grev Arco, af familien i Salzburg, der ti år senere skulle give det berømte "spark i røven", der endte Wolfgangs ansættelse ved hoffet i Salzburg. Gutman, side 548-549.
thumb|venstre|San Marco-klostret i Milano, hvor Leopold og Wolfgang indlogeres under deres første besøg i byen. Parret kom til Milano den 23. januar og blev komfortabelt indkvarteret i San Marco-klosteret, ikke langt fra Grev Firmians palads.Halliwell, side 146-148. Mens de ventede på at få foretræde for greven, deltog de i Nicola Piccinis opera Cesare in Egitto.Zaslaw, side 163. Senere bød Firmian dem velkommen med stor gæstfrihed og venskab og gav Wolfgang med en komplet udgave af Italiens førende dramatiske forfatter og librettist, Pietro Metastasios værker. Firmian var også vært ved en række koncerter med deltagelse af mange af byens notabiliteter, herunder den habsburgske ærkehertug Ferdinand, en mulig protektor for den unge komponist. Ved den sidste af disse koncerter, skrev Wolfgang en række arier til nogle af Metastasios tekster. De blev så godt modtaget, at Firmian bestilte Wolfgang at skrive en opera, der skulle indlede den følgende vinters karnevalssæson i Milano, præcis som Leopold havde håbet, at han ville.Sadie (2006), side 190Gutman, side 263. Wolfgang ville modtage et honorar på omkring 500 floriner og gratis logi under skriveprocessen og prøveforløbet. Leopold og Wolfgang forlod Milano den 15. marts og rejste mod syd til Firenze og Rom, idet de ville vende tilbage i efteråret. De medbragte anbefalingsskrivelser fra Firmian på deres rejse videre sydpå.
Indtil dette tidspunkt på turen syntes Wolfgang kun at komponeret lidt. Accademia Filarmonica-koncerten i Mantova havde budt på megen improvisation, men kun lidt af Wolfgangs egen musik; de eneste kompositioner, der med sikkerhed foreligger fra denne del af turen er arierne komponeret til den sidste Firmian-koncert, der indbragte ham en bestilling på en karnevalsopera. Disse arier er Se tutti i mali miei, KV 83/73p,"KV" henviser til Köchel-Verzeichnis, et katalog over Mozarts værker, afsluttet i 1862 af Ludwig von Köchel og revideret flere gange. Når to KV-numre er oplyst, er det første er nummeret i den oprindelige katalog og det andet nummeret i den seneste version (1964). Se Sadie (2006), side 613-621 og Zaslaw, side 558-561. Misero me, KV 77/73e og Ah più tremar..., KV 71. Symfoni i G-dur, KV 74, der blev afsluttet i Rom i april, kan have været påbegyndt i Milano.Zaslaw, side 178.
Fra Milano til Napoli thumb|opretstående|Giovanni Battista Martini, kendt som Padre Martini, vejledte Mozart i kontrapunkt.