Man Ray (egl. Emmanuel Rudnitzky eller Emmanuel Radnitzky, født 27. august 1890 i Philadelphia, Pennsylvania, død 18. november 1976 i Paris) var en amerikansk dadaistisk og surrealistisk fotograf og filmregissør.
Man Ray grundlagde sammen med Marcel Duchamp den amerikanske afdeling af dada-bevægelsen i New York, men flyttede i 1921 til Paris efter at have erklæret dadaismen i Amerika for død. 1924 blev han en del af den surrealistiske bevægelse i Paris. Fra sit atelier på Montparnasse producerede Man Ray en lang række arbejder som i første halvdel af 1900-tallet revolutionerede fotografiet.
Omkring 1921 begyndte Man Ray og László Moholy-Nagy at lave ("rayographs"). De placerede forskellige objekter på følsomt fotopapir, og belyste dem ved hjælp af fotografiske apparater. På denne måde fik de skygge og tekstur frem. De valgte ofte maskindele som objekter.
1934 poserede kunstneren for Man Ray, i en serie fotografier som viste Oppenheim stående nøgen ved en trykpresse.
Man Ray instruerede også flere vigtige avantgardistiske kortfilm, som "Le Retour à la Raison" (2 minutter, 1923); "Emak-Bakia" (16 min, 1926); "L'Étoile de Mer" (15 min, 1928); og "Les Mystéres du Château du Dé" (20 min, 1929).
Sent i livet flyttede Man Ray tilbage til USA. Han bosatte sig i Los Angeles, men returnerede til Paris og Montparnasse kort før han døde.
Se også "Resumé" i artiklen om Alfred Stieglitz' galleri 291 (1905-17), hvor Man Ray havde fået tidlige indtryk til sit videre arbejde.
Noter
Eksterne henvisninger — 25px Man Ray på Wikiquote
Man Ray Trust, officiel hjemmeside — Man Ray Photo og , et digitalt fotobibliotek Mange henvisninger, fra ArtCyclopedia.com — Film af Man Ray på Ubu.com Dada i New York , omtale med billeder af mange centrale personer
Kategori:Kunstnere fra USA Kategori:Fotografer fra USA Kategori:Personer fra Philadelphia Kategori:Amerikanere i 1900-tallet