Mogens de Linde (født 11. juli 1951) er en dansk byggematador og tidligere atlet, medlem af Aarhus 1900.

I 1975 statede Mogens de Linde sammen med sin enæggede tvillingebror, Olav de Linde, udvikling af ejendomsprojekter, blandt de første projekter var de gamle pakhuse i Aarhus. Udviklingen kom til at gå meget stærkt. De to brødre opkøbte og udviklede op gennem 1980'erne en række ejendomme i deres fælles ejendomsselskab. På et tidspunkt var virksomheden dog blevet så stor, at brødrene blev enige om at dele den mellem sig. Mogens de Linde er i dag bestyrelsesformand i Byggeselskab Mogens de Linde som administrerer en ejendomsportefølje primært beliggende i Aarhus, men selskabet råder også over 15.000 m2 på Holmen i København og var bygherre på Quintus Bastionen, der som det første private erhvervslejemål på Holmen blev indviet i 1998. Siden 2001 har firmaet desuden udviklet og renoveret Sadolin Parken på Amager. Senere er også Øer Maritime Ferieby ved Ebeltoft blevet udviklet og renoveret.

I 2009 overtog han Ole Vagners aktiepost ved salget af Capinordic Bank, der var en specialbank for meget velhavende kunder, som gik konkurs i foråret 2010.Krakket bank forgyldte ansatte. Business.dk. Hentet 27/11-2014Milliardærklubben. Google Books. Hentet 27/11-2014

Mogens de Linde bryder sig ikke om fagforeninger og har tilkendegivet, at han finder, at fagbevægelsen intet har med demokrati at gøre, men er udtryk for anarki. Han har således opsagt et kajpladslejemål med en murersvend, angiveligt fordi denne blot havde inviteret to repræsentanter fra 3F på kaffe, da disse var på pladsbesøg på en af Mogens de Lindes byggerier. Mogens søn Mikkel havde opdaget dette og meddelt murersvenden, at han ville fortælle det til sine far, der ikke ville bryde sig om det. Mikkel de Linde udtalte i den forbindelse, at "hvis man skal prøve at have en tilværelse, skal man lade være med at skide, hvor man spiser"Murersvend taber sag til bygge-milliardær: - Vi bliver nærmest sendt på gadenMogens de Linde. Opsiger en familie fra deres kajplads. Pga. tilhørsforhold til fagbevægelsen. - YouTube

Danske mesterskaber 1979 400 meter 48,69 1977 400 meter 47,70 1975 400 meter 48,06

Personlige rekorder 100 meter: 11,0 1975 200 meter: 22,2 1975 400 meter: 47,70 1977 800 meter: 1.53,3 1977

Noter

Eksterne henvisninger DAF i tal – Mogens de Linde Aarhus 1900s TOP 50 Sky byggematador i fokus – Børsen Byggeselskab Mogens De Linde

Kategori:Sprintere fra Danmark Kategori:Atleter fra Aarhus 1900 Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark Mogens