Den 25. december, 1991 trådte Mikhail Gorbatjov tilbage, og dermed ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Året før blev Boris Jeltsin valgt til præsident for RSFSR med 57 % af stemmerneThe News-Journal - Google News Archive Search i en periode præget af økonomiske problemer, separatistbevægelser, politiske uroligheder og manglende international succes. I 1999 trådte Boris Jeltsin uventet tilbage til fordel for Vladimir Putin, der fortsatte i embedet til 2008, hvor hans udpegede efterfølger, Dmitri Medvedev, blev valgt som præsident med et overvældende flertal på godt 70 %.
Rusland under Boris Jeltsin
thumb|200px|Boris Jeltsin Tiden under Boris Jeltsin præges af uroligheder. I 1993 vælger Tjetjenien at søge løsrivelse. Det russiske svar var en massiv invasionKagarlitsky, Boris (2002). Russia under Yeltsin and Putin, London: Pluto Press, p. 105. med mange døde til følge. Den russiske menneskerettighedsorganisation, Memorial, anslår at omkring 50.000 civile omkom, hvilket er mellem 2,5 og fem gange større end de officielle talThe New York Times. August 16, 2005. http://www.nytimes.com/2005/08/15/world/europe/15iht-chech.html?_r=1 . Retrieved May 2, 2010.. Invasionen er ingen succes, idet Vladimir Putin ser sig nødsaget til at beordre endnu en invasion seks år senereKagarlitsky, 2002: 253. Boris Jeltsins periode er imidlertid også præget af økonomisk uro. I starten af 1990erne vælger han en regering, der skal reformere Rusland fra en kommando- eller planøkonomi til en markedsøkonomi. Et af tiltagene er et udsalg af statslige virksomheder via kuponer, hvilket svarer til at store tidligere nationale virksomheder, blev købt for en slikKagarlitsky, 2002: 188. Et andet system som blev taget i anvendelse primært for at få penge i statskassen var et "lån-for-aktier" system. I praksis betød det, at regeringen udpegede en kommerciel bank til at holde auktioner, der vil give en kontrollerende andel i et ressourcefirma (stål, olie, kul etc.) mod et lån til regeringen, som sidstnævnte aldrig betalede. Det betød, at de fleste selskaber blev solgt forholdsvist billigtGuriev, Sergei, Rachinsky, Andrei (2005). "The Role of Oligarchs in Russian Capitalism", Journal of Economic Perspectives, vol. 19, no. 1, p. 138. I 1996 afholdes der præsidentvalg i Rusland. Boris Jeltsin er tvunget til en ekstra valgrunde mod kommunisternes Gennadi Sjuganov. I første runde fik Jeltsin 35,8% mod Sjuganovs 32,5%. I anden valgrunde slog Jeltsin Sjuganov med godt seks procentpoint. Her fik førstnævnte 54,4% mod Sjuganovs 40,7%. Imidlertid er genvalget ikke uden komplikationer for Jeltsin, idet hans genvalg primært skyldtes massiv støtte fra oligarkerne<ref>Duncan, Peter J. S. (2007), Oligarchs', business and Russian Foreign Policy: From El'tsin to Putin', Economics Working Paper no. 83, London: Centre for the Study of Economic and Social Change in Europe, p. 2</ref>. Dette skulle selvfølgelig veksles til politisk indflydelse. Guriev og Rachinsky tilskriver oligarkerne og særligt bilindustrien en afgørende rolle i forbindelse med Ruslands manglende tiltrædelse af WTO Guriev et al, 2005: 136f. Et andet eksempel er oligarkerne og særligt Boris Berezovskijs modstand mod valget af Jevgenij Primakov (se nedenfor) som premierminister for Rusland i 1998, og hans efterfølgende afsættelse Kagarlitsky, 2002: 209. Internationalt klarer Rusland sig heller ikke særlig godt. For det første formåede Jeltsin ikke at forhindre NATO via FN at angribe serbiske styrker i den bosniske borgerkrig. På trods af ihærdige forsøg lykkes det heller ikke at skabe fred. Nogenlunde samme scenario udspillede sig i forbindelse med borgerkrigen i KosovoNUPI (1999). Russia reacts to NATO strikes against Yugoslavia, Marts 24, 1999. NUPI – Centre for Russian Studies, http://www2.nupi.no/cgi-win//Russland/krono.exe?4062 (17. april, 2010).. Jeltsins år ved magten gjorde det muligt at opløse Sovjetunionen fredeligt men også umuligt for Rusland at vende tilbage til kommunismen, hvor valget i 1996 var et definitivt nederlag for kommunisterne. Imidlertid bærer Jeltsin også ansvaret for manglende reformer og for ikke at udnytte den mulighed, som Sovjetunionens kollaps medførteShevtsova, Lillia (2001). "From Yeltsin to Putin: Evolution of Power", pp. 67-112 i Brown, Archie, Shevtsova, Lilia (red.), Gorbachev, Yeltsin, and Putin, Carnegie Endowment for International Peace, p. 88f.
Økonomien Som allerede nævnt var økonomien under Boris Jeltsin meget dårlig. Tabellen nedenfor viser, hvordan udviklingen i det russiske BNP er negativt. Rusland oplever med andre ord en negativ vækst og dermed depression. I 1992 oplever Rusland en hyperinflation på 2506%. Året efter er den faldet med 2/3 til "kun" 840%Ellman, 2000: 1421. Det betyder med andre ord at de russiske priser stiger og stiger samtidig med, at den russiske købekraft falder. Udviklingen i det russiske BNPEllman, Michael (2000). "The Russian Economy under El'tsin", vol. 52, no. 8, p. 1420 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 -5 -15 -9 -13 -4 -3 1 -5 3Anm.: Der er her tale om officielle russiske tal. Andre tal indikerer en anelese højere værdier. En anden måde som den russiske økonomis købekraft kan vurderes på, er ved at se på antallet af private landbrug forstået som landbrug, der har sekundær karakter i forhold til arbejdet. Her er der en tydelig tendens til at antallet stigerEllman, 2000: 1419. Russiske forbrugere forsøger med andre ord at kompensere for den manglende købekraft ved selv at dyrke, hvad de har brug for. Imidlertid har der måske ikke været så meget at købe. Det viser sig nemlig, at den russiske produktion i fødevareindustrien bliver mindre for hvert år der går. Det er først i 1999, at den overstiger det foregående års niveauEllman, 2000: 1423. 1998 bliver et hårdt år for Rusland, idet den russiske økonomi bryder sammen med devalueringer af rublen som følgeBusiness: The Economy Russian rouble devalued, http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/152580.stm. BBC. Eksempelvis viser tabellen ovenfor, at Rusland, hvis BNP voksede positivt i 1997, falder med seks procent point i 1998. Det samme kan ses på inflationen som følge af devalueringen eksploderer fra "kun" 11% i 1997 til hele 84% i 1998. Devalueringen skulle styrke Rusland i forhold til sine eksportområder, idet en billigere rubel vil gøre russiske varer mere konkurrencedygtige, og dermed skaffe Rusland udenlandsk valuta.
Premierministre Jeltsin regeringstid præges også af forskellige premierministre. I 1992 bliver Yegor Gaidar udpeget til fungerende premierminister. Samme år udskiftes Gaidar med Viktor Chernomyrdin. Sergei Kirienko efterfølger Chernomydin i 1998, men bliver samme år erstattet af Jevgenij Primakov. Imellem disse er Viktor Chernomydin igen fungerende premierminister. Året efter væltes Primakov med hjælp fra Boris Berezovskij og Sergei Stepashin vælges i stedet, for at blive erstattet af Vladimir Putin, der sidder indtil han vælges til præsident. De mange premierministre skyldtes blandt andet, at Jeltsin ikke nød Statsdumaens opbakning. I 1993 opnår Kommunistpartiet 34,9% af pladserne i Dumaen, og idet det er Dumaen som vælger premierministerenForfatningen af 1993 , paragraf 111 (eller regeringsformanden som det hedder i Forfatningen af 1993), så nød kommunisterne der stor magt. Et eksempel på den kamp, der var mellem Boris Jeltsin og kommunisterne, er om hvorvidt Vladimir Lenin skulle begraves. Det var et stort ønske hos Jeltsin, men kommunisterne, vidste han, ville kæmpe imod i DumaenAssociated Press (1997), "Yeltsin wants vote on Lenin's body", Eugene Register-Guard, 7. Juni.
Jevgenij Primakov
right|thumb|150px|Tidligere udenrigs- og premierminister Jevgenij Primakov Primakov studerede ved ved Instituttet for Orientalske Studier på Moskvas UniversitetJevgenij Primakov, http://www.pwhce.org/rus/primakov.html og arbejdede som særlig udsending for Mikhail Gorbatjov i Mellemøsten. I 1998 valgte Boris Jeltsin Jevgenij Primakov som premierminister, som svar på det økonomiske kollapsIngram, Judith (1998). "Primakov voted Russia's new prime minister", Milwaukee Journal Sentinel, 12. September. Primakov havde som sit mål, at reetablere den russiske stat som en storstat. Vicepremierminister Jurij Dmitrijevich Masljukov kom til at stå for implementeringen af økonomisk politik. Sidstnævnte var chef for planlægningskommissionen under GorbatjovIndian Express (1998). Primakov's election could mean more Russia-India trade, September 12, 1998. http://www.indianexpress.com/ie/daily/19980912/25550794.html (7. Maj, 2010). Dette skræmte sikkert de russiske oligarker, som stod bag Boris Jeltsin ved valget i 1996. Støtten fra en Duma, der ikke var videre venlig over for Jeltsin har formentligt også bidraget til Berezovskijs mediekampagne mod Primakov. En anden årsag til Berezovskijs offensiv mod Primakov skal findes i Primakovs anklager mod Berezovskij om pengevaskAssociated Press (1999). "Russia is trying to keep witnesses away, paper says", Milwaukee Journal Sentinel, 9. April.
Udenrigspolitikken I begyndelsen af 1990erne valgte Jeltsin et meget liberalt kabinet, der udstak en ny kurs for Rusland. Som sin udenrigsminister valgte Jeltsin Andrei Kozyrev, der med baggrund i det sovjetiske diplomati var professionel diplomat snarere end politikerDonaldson, Robert H., Nogee, Joseph, L. (2009). The Foreign Policy of Russia. Changing Systems, Enduring Interests, M. E. Sharpe, p. 111. Hans fokus var på deltagelse i internationale institutioner eller med andre ord – på liberal internationalisme. Der blev hermed åbnet op for en ny tilgang til udenrigspolitik, men dette blev forpurret af Dumaens rød-brune koalition bestående af kommunister og nationalister.Donaldson et al, 2009: 113 Kozyrev blev tvunget i mere nationalistisk retning med krav om ophævelse af sanktioner mod Serbien såvel som at Rusland nød et særligt privilegium i forhold til CSCE (senere OSCE). Slutteligt at de tidligere sovjetiske republikker indgik i en ny union med RuslandDonaldson et al, 2009: 114. Dette forsvar af Serbien var imidlertid nyttesløst. Særligt tydeligt bliver det i forbindelse med borgerkrigen i Bosnien og den efterfølgende borgerkrig i Kosovo, hvor Rusland på ingen måde evner at spille en nævneværdig rolle. Det skal dog nævnes i forbindelse med krigen i Kosovo, at Viktor Chernomyrdin sammen Martti Ahtisaari, kom til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med at få Slobodan Milosevic til at indstille krigshandlingerne i 1999Donaldson et al, 2009: 266.
Rusland under Putin