thumb|MS Silja Symphony thumb| MS Silja Symphony er en cruisefærge ejet af det estiske rederi Tallink Group, men drevet under Silja Line varemærket som Tallink har ejet siden maj 2006. Skibet forbinder Helsinki i Finland med Stockholm i Sverige via Mariehamn i Åland. Hun blev bygget i 1991 på Masa Yards værftet i Turku i Finland.
Mens Silja Symphony blev bygget på Wärtsilä Marineværftet, gik det konkurs, og som et resultat af dette blev hun leveret flere måneder forsinket den 30. maj 1991. Den 1. juni blev hun sat i drift på ruten Helsinki-Stockholm. Som sit søsterskib findes en 140 meter lang og fem dæk høj promenade om bord. I modsætning til sit søsterskib, MS Silja Serenade, blev skorstenen bygget af aluminium, hvilket gjorde skibet mindre tungt. Silja Symphony var det tredje skib til at nå frem til det sted hvor MS Estonia sank den 28. september 1994.
Den 7. februar 1996 blev skibet sat i havn. I december samme år blev hendes motorer opgraderet med en såkaldt vand-spray teknologi, der kraftigt har reduceret nitrogenoxidemissioner. For at holde det afgiftsfrie salg på Helsinki-Stockholm ruten i gang, og pga. ny lovning på området fra EU, indførtes et anløb af Mariehamn på ruten fra juni 1999. I 6. august 2001 blev en sværm af fisk suget ind i skibets kølevand indtagelse, hvilket resulterede i at motorerne måtte lukkes ned pga. overophedning. På grund af denne hændelse ankom skibet i Helsinki omkring 1 ½ time for sent.
I januar 2004 sejlede skibet to specielle krydstogtstur til Tallinn i Estland for den finske virksomhed SOK. Lignende krydstogter blev igen udført i januar 2005. I januar-februar 2006, lige før salget af Silja Line til Tallink, blev Symphony og hendes søsterskib sent til en omfattende ombygning i Luonnonmaan telakka, i Naantali i Finland. Under en storm den 9. januar 2007 blev Symphony beskadet imens den var i havn i Mariehamn, hvilket resulterede i skader for cirka 600.000 euro.
Der er nogle små ydre forskelle på Symphony og hendes søsterskib Serenade som adskiller dem fra hinanden. Symphonys ydre dæk er fx malet lyseblå (imens Serenades er grønne), øjnene på sællogoet i Symphony's skorsten er blå imens de er hvide på blå baggrund på Serenade, og lyskasserne med skibets navn på Symphony er malet hvide, mens Serenades er malet blå.
Dæk 1. Maskinrum 2. Maskinrum, kahytter 3. Vogndæk, besætningens opholdsrum 4. Vogndæk, besætningens opholdsrum 5. Spa, klub, kahytter, besætningens opholdsrum 6. Konferencerum, Bistro, Café, Buffet, Tax-free butikker 7. Natklub & casino, taxfree butikker, restauranter, Pub, legerum for børn 8. Natklub, kahytter 9. Suites, kahytter. 10. Lounge, kahytter. 11.Suite, kahytter. 12.Soldæk, sauna, svømmepool og varmtvandsbassiner, besætningens opholdsrum 13.Komandobroen, disco, lounge, biograf 14.Helicopter dæk
Eksterne links
http://www.silja.com SILJAweb.com Valkeat Laivat (Finsk) Silja Symphony Video Clips (Svensk) Serenetti (Finsk)
Kategori:Færger i Østersøen Kategori:Cruisefærger Kategori:Skibe bygget i Finland