thumb|Krim-khanatets flag thumb|Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600
Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783. Khanatets hovedstad var Bakhtjisaraj.
Samtidig med andre folkeslag havde tyrkiske stammer, som tilsammen med mongolske stammer udgør grunden for krimtatarerne, levet rundt om halvøen siden hunnernes tid. I 1200-tallet etablerede de sig i de nordlige og centrale dele af halvøen. Blandt disse tyrkiske folk fandtes en lille befolkning, karaimer, som fortrinsvis levede omkring fortet Çufut Qale (tillige Qırq Yer). Islam vandt udbredelse på halvøen år 1315.
Da Den Gyldne Horde svækkedes efter nederlaget til Timur Lenk i 1395, voksede ønsket om selvstændighed. Efter 1400 inviterede de lokale separatister en efterkommer af Djengis Khan og udfordrer til Den Gyldne Hordes trone, Hacı Giray, til at blive deres khan. Hacı Giray tog imod deres invitation og rejste fra sit eksil i Storfyrstendømmet Litauen. Han kæmpede for uafhængighed mod Horde 1420-1441, og opnåede i sidste ende at succes. Efter udråbelsen til khan i 1449 flyttede han sin residens fra Qırım, og han og hans efterfølgere regerede Krim-halvøen og dens omgivelser (undtagen den sydlige og sydvestlige kyst og havne, der var under genuesisk kontrol) fra hovedstaden Qırq Yer (i dag en del af Bakhtjisaraj) på det centrale Krim.
De genuesiske handelssteder på halvøen erobredes 1475 af den osmanniske general Gedik Ahmet Pascha, under sultan Mehmed 2.'s regering, og den krimske khanen Mengli Giray, som havde håbet at kunne bevare sin selvstændighed, blev fordrevet. Krim-khanatet blev tvunget af acceptere osmannisk overherredømme, og fra og med 1478 var de krimske khaner nominelt underlagte som vasaller under Det Osmanniske rige. Mengli Giray kom siden atter til magten efter, at han havde erkendt vasalskab til sultanen, accepteret at betale tribut og at mobilisere på sultanens forlangende. Således var krimtatarerne i årene 1497-1498 på osmannisk anmodning behjælpelige ved besejringen af de polske tropper, som var trængt ind i Moldavien.
1502 besejrede Krim-khanatet den sidste khan over Den Gyldne Horde, hvilket åbnede vejen for Zarruslands erobringer af Kazan-khanatet 1552 og Astrakhan-khanatet 1556. Krim-khanatet skal have hjulpet den fremtidige osmanniske sultan Selim 1. med at 1511 få en postering som provinsguvernør, som banede vej for hans tronbestigelse året efter, og gav ham desuden tropper til hans ekspansionskrige.
1569 angreb khanatet Astrakhan, som da var under russisk overhøjhed. 1571 anførte Mohamed Khairi efter ordre fra khan Devlet 1. Giray en krimtatarisk horde i et hærtog nordpå mod Rusland, og Moskva udplyndredes; man lod byen afbrænde, afkrævede tribut af den russiske zar og skal have taget 100.000 fanger. I 1500- og 1600-tallet blev Ukraine angrebet, og sammenlagt henved to millioner rekrutter og krigsfanger blev taget med tilbage til Krim; disse angreb blev mødt med modstand fra zaporogerne (tillige kaldet zaporozje-kosakkerne efter deres bosættelse rundt om byen Zaporizjzja). År 1578 understøttede krimtatarerne den osmanniske hær i krigen mod Persien.
I 1600-tallet blev Rusland stadig mægtigere, og i 1678 blev halvøen belejret af russiske tropper; i 1697 erobredes Perekop. 1736 invaderedes halvøen af russerne, og Bakhtjisaraj hærgedes. Den osmanniske dominans over krim-khanerne varede frem til 1774, hvor osmannerne efter den russisk-osmanniske krig 1768-1774 blev tvunget til at afstå magten over halvøen ved freden i Kutschuk-Kainardji.
Efter at de var blevet besejret af Aleksandr Suvorov i 1777, kom krim-khanerne under russisk overhøjhed. Indvandringen af kristne ukrainere, grækere og armeniere til Krim førte til økonomisk sammenbrud og borgerkrig mellem khanerne. År 1783 annekteredes Krim af Katharina 2., "fra nu af og for al fremtid"; dette anerkendtes af Det Osmanniske Rige ved freden i Jassy 1792 (1791 i henhold til den julianske kalender).
Regenter
RegeringstidKhanens navnNotercirka 1427 eller 1441 - 1456Haci I GirayFørste regeringsperiode1456Hayder1456-1466Haci I GirayAnden regeringsperiode1466-1467Nur DevletFørste regeringsperiode1467Meñli I GirayFørste regeringsperiode1467-1469Nur DevletAnden regeringsperiode1469-1475Meñli I GirayAnden regeringsperiode1475-1476Nur DevletTredje regeringsperiode1476-1478Dynastiet midlertidigt fordrevet.1478-1515Meñli I GirayTredje regeringsperiode1515-1523Mehmed I Giray1523-1524Ğazı I Giray1524-1532Saadet I Giray1532İslam I Giray1532-1551Sahib I Giray1551-1577Devlet I Giray 1577-1584Mehmed II Giray 1584Saadet II Giray 1584-1588İslam II Giray1588-1596Ğazı II GirayFørste regeringsperiode1596Fetih I Giray 1596-1607Ğazı II GirayAnden regeringsperiode1607-1608Toqtamış Giray1608-1610Selamet I Giray1610-1623Canibek GirayFørste regeringsperiode1623-1628Mehmed III Giray†1628-1635Canibek GirayAnden regeringsperiode 1635-1637İnayet Giray1637-1641Bahadır I Giray1641-1644Mehmed IV GirayFørste regeringsperiode1644-1654İslam III Giray1654-1666Mehmed IV GirayAnden regeringsperiode1666-1671Adil Giray1671-1678Selim I GirayFørste regeringsperiode1678-1683Murad Giray1683-1684Hacı II Giray1684-1691Selim I GirayAnden regeringsperiode1691Saadet III Giray1691-1692Safa Giray1692-1699Selim I GirayTredje regeringsperiode1699-1702Devlet II GirayTredje regeringsperiode1702-1704Selim I GirayFjerde regeringsperiode1704-1707Ğazı III Giray1707-1708Qaplan I GirayTredje regeringsperiode1709-1713 Devlet II GirayAnden regeringsperiode1713-1715Qaplan I GirayAnden regeringsperiode1716-1717Devlet III Giray1717-1724Saadet IV Giray 1724-1730Meñli II GirayFørste regeringsperiode1730-1736Qaplan I GirayTredje regeringsperiode1736-1737Fetih II Giray1737-1740Meñli II GirayTredje regeringsperiode1740-1743Selamet II Giray 1743-1748Selim II Giray1748-1756Arslan GirayFørste regeringsperiode1756-1758Halim Giray1758-1764Qırım GirayFørste regeringsperiode1765-1767Selim III GirayFørste regeringsperiode1767Arslan GirayAnden regeringsperiode1767-1768Maqsud Giray1768-1769Qırım GirayAnden regeringsperiode1769-1770Devlet IV GirayFørste regeringsperiode1770Qaplan II Giray1770-1771Selim III GirayAnden regeringen1771-1775Sahib II Giray †1775-1777Devlet IV GirayAnden regeringsperiode1777-1782Şahin GirayFørste regeringsperiode1782Bahadır II Giray 1782-1783Şahin GirayAnden regeringsperiode
Befolkningsgruppen krim-tartarer
Efterkommerne af befolkningen i Krim-khanatet kaldes for krim-tartarer og udgør en betydelig del af den nuværende befolkning på Krim-halvøen.
De blev dog deporteret til centralasien, da Sovjetunionen erobrede Krim fra tyskerne i 1944 under anden verdenskrig, men en del kom tilbage efter Sovjetunionens opløsning i starten af 1990'erne.
Se også De russisk-tyrkiske krige
Kategori:Forhenværende europæiske lande Khanatet Kategori:Litauens historie Kategori:Ruslands historie Kategori:Osmanniske Rige