Nørskovlund er en by i Østjylland, beliggende 6 km øst for Kjellerup, 7 km sydvest for Ans og 14 km nord for Silkeborg. Nørskovlund havde og svarede dermed til Danmarks Statistiks definition på en by. Siden har Nørskovlund haft under 200 indbyggere, men den regnes stadig som en by.Statistikbanken Tabel BEF44
Nørskovlund hører til Silkeborg Kommune og ligger i Region Midtjylland. Byen hører til Hinge Sogn og er sognets eneste by. Hinge Kirke ligger i landsbyen Hinge 1 km syd for Nørskovlund.
Faciliteter Skolen er nedlagt, men bruges som børnehave, SFO, aftenskole og klublokale. I dagtimerne undervises elever med autisme i en del af lokalerne. Dette undervisningstilbud er en afdeling af Ans Skole.Skolen i Nørskovlund
Nørskovlund Idrætsforening (NIF), der blev stiftet i 1932, tilbyder fodbold, badminton og børnegymnastik. Foreningen har klublokale på den tidligere skole og benytter dens gymnastiksal og baner.
Nørskovlund Forsamlingshus, der blev bygget i 1891, har plads til 100 spisende gæster.Nørskovlund Forsamlingshus
Historie Den første gård i området blev bygget i 1858. Landsbyen opstod omkring vejkrydset Midstrup-Hinge og Ans-Kjellerup, hvor der blev bygget andelsmejeri i 1886. Navnet Nørskovlund blev opfundet i 1905 og offentliggjort i 1906.
Jernbanen Nørskovlund havde trinbræt på Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane 1924-68. Det lå 1 km vest for landsbyen på vejen til Kjellerup og havde sidespor indtil 1959 samt venteskur af træ.EVP (Erik V. Pedersen): SKRJ - Stationer I banens tid havde Nørskovlund foruden mejeriet også mølle, teglværk, vandværk, bageri og missionshus. Der har været mere end 15 forskellige håndværkere og handlende. Byen fik andelsfryseri i 1950, men det er ikke længere i brug.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger Beboerforeningen for Hinge Sogn
Kategori:Lokaliteter i Silkeborg Kommune