David «Dave» Chappelle (født 24. august 1973 i Washington, DC) er en amerikansk komiker, skuespiller og satiriker.
Biografi Tidlig liv Chappelle begyndte med stand-up allerede i skolen. Hans inspiration kom fra hans favoritkomikere, som Richard Pryor.
Starten på karrieren I 1992 optrådte Chappelle på TV for første gang, på Def Comedy Jam. I løbet af det næste år havde han sin første filmrolle, i Mel Brooks Robin Hood - helte i underhylere som «Ahchoo», og senere i Undercover Blues som «Ozzie». Mellem 1994 og 1997 bestod Chappelles karriere af TV-optrædener, små stand-upshow og lavbudgetfilm. I denne periode fik han sin første mulighed for at lave sit eget TV-show, The Dave Chappelle Project, men pilotepisoden blev ikke plukket ud af TV-kanalen. Han havde også en rolle i 1996-versionen af The Nutty Professor.
I 1998 nåede Chappelles karriere og liv et vendepunkt efter at han havde hovedrollen i komediefilmen Half Baked, som han skrev sammen med Neal Brennan, og også var med til at producere. Filmen handler om en bande hashhoveders eventyr, og er siden blevet en kultfilm. Det samme år konverterede Chappelle til Islam. Han fortalte Time magazine at han ikke ønskede at diskutere sin religion offentligt. Hans begrundelse var, at han ikke ønskede, at folk forbandt religionen med ham og hans fejl.
Videre karriere I 2003 debuterede Chappelle med sit eget ugentlige TV-show på Comedy Central, Chappelle's Show. Showet parodierer flere aspekter ved amerikansk kultur, inklusive raceafhængige stereotyper. Dette, kombineret med Chappelles sjove kommentarer om samfundet og politikken, hjalp til at serien blev en kritisk og kommerciel succes. Efter at sæson 2 var ovre var den et af de mest sete serier på det amerikanske kabelnet, og det næst mest sete program på Comedy Central, næst efter South Park.
Filmografi År Titel Rolle Noter2018A Star Is BornNoodles2015Chi-RaqMorris2005Dave Chappelle's Block Party Manuskriptforfatter og vært, instrueret af Michel Gondry 2002 Undercover Brother Konspirationsbror 2000 Screwed Rusty P. Hayes 1999 Blue Streak Tulley 1998 Half Baked Thurgood Jenkins/Sir Smoke-a-lot Medforfatter 1998 200 Cigarettes Disco Cabbie 1998 Du har m@il Kevin Jackson (Orig. You've Got Mail) 1998 Woo Lenny 1997 The Real Blonde Zee 1997 Con Air Joe «Pinball» Parker 1997 Bowl of Pork Sort Forrest Gump 1997 Damn Whitey Dave 1996 The Nutty Professor Reggie Warrington 1996 Joe's Apartment Kakerlak Stemme 1996 Buddies Dave Carlisle TV-serie 1994 Getting In Ron 1993 Robin Hood - helte i underhylere Ahchoo (Orig. Robin Hood: Men in Tights) 1993 Undercover Blues Ozzie
Noter
Eksterne henvisninger
Dave Chappelle videosketcher DaveChappelle.com – Chappelles officielle hjemmeside og forum Comedy Central: Chappelle's Show – Comedy Centrals officielle hjemmeside til TV-serien Chappelle's Block Party – Officiel hjemmeside for Dave Chappelle's Block Party
Kategori:Komikere fra USA Kategori:Skuespillere fra Washington, D.C. Kategori:Afroamerikanere Kategori:Personer der er konverteret til islam Kategori:Amerikanere i 1900-tallet Kategori:Amerikanere i 2000-tallet