thumb|250px|Sandbjerg Gods thumb|250px|Sandbjerg Gods, forpagterboligen Christian August Bohlsmann (ca. 1740–1794) var en dansk bygmester i rokokotiden, der har tegnet Sandbjerg Gods.
Bohlsmann var søn af tømrermester i Gråsten Peter Bohlsmann og NN og blev selv uddannet tømrer og murer. Fra 1764 var han bygmester i Augustenborg, hvor han medvirkede ved opførelsen af Augustenborg Slot og Gråsten Slot, og senere i Sønderborg. Sandbjerg Slot fra 1788 vidner om en sen brug af den Eigtvedske ørelisen-stil, som Bohlsmann utvivlsomt er blevet fortrolig med gennem kgl. landbygmester Johann Gottfried Rosenberg, der tilskrives æren for slottene i Augustenborg og Gråsten.
Bohlsmann tillægges et antal bygninger netop på grund af dette træk, ofte anvendt på gavlkvisthuse, hvor midterpartiet træder frem med lisener i stor orden og elegante dørpartier, der stilistisk følger udviklingen fra rokoko til klassicisme.
Værker Deltog antagelig i arbejdet på Gråsten Slot under Johann Gottfried Rosenberg (1750'ernes slutning, fredet) Præstegård i Hørup på Als (1765-69) Medvirkede ved opførelsen af Augustenborg Slot (1770-76, fredet 1921) Vertemine, avlsgård under Augustenborg Slot (1772, nedrevet 1989) Hovedbygning, Sandbjerg Gods, nu ejet af Aarhus Universitet (1787-88, fredet 1945) Tilskrivninger I Augustenborg: Storegade 13, (ca. 1770-75, dog måske kollegaen Lorentz Jacobsen, fredet 1950) Hofrådens Hus, Storegade 11 (ca. 1775-80, facaden ændret, fredet 1950) Storegade 15 (ca. 1775-80, fredet 1950) Den gamle Skole, Storegade 20 (1780, fredet 1955) Storegade 19 (1788, fredet 1950) Andre steder: Slotsgade 15, Sønderborg (i perioden 1780-1790) Lille Rådhusgade 37, Sønderborg (i perioden 1780-90) Skolegade 9, Gråsten (1783, tidligere skole) Forpagterbolig, Sandbjerg Gods (1783, fredet 1945) Løjertoft 32, Nordborg (1784, senere forhøjet) Tidligere kro, Gammelgård, Als (1785, senere ombygget) Tidligere bispegård, Ketting, Als (ca. 1790, ombygget 1820) Bommerlund, Guderup, Als (1790) Østerholm, Guderup, Als (1792)
Kilder
Hanne Christensen, "Christian August Bohlsmann", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.
Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Danskere i 1700-tallet Kategori:Rokokoarkitekter Kategori:Personer fra Sønderjylland (i Danmark) Kategori:Tømrere fra Danmark Kategori:Murere fra Danmark