Holløse er en landsby i Nordsjælland med . Holløse er beliggende i Vejby Sogn to kilometer sydøst for Tisvilde, to kilometer sydvest for Vejby og syv kilometer nordvest for Helsinge. Landsbyen tilhører Gribskov Kommune og ligger i Region Hovedstaden.

Lige øst for Holløse passerer Sekundærrute 267 forbi.

600 m nord for landsbyen findes Holløse Station på Gribskovbanen.

I 1999 blev der genskabt et 83 hektar stort vådområde i Holløse Bredning mellem Holløse og Arresø. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Frederiksborg Amt og Naturstyrelsen. I Holløse Bredning findes en oldtidsvej, der er Danmarks ældste kendte vejanlæg.

Kilder

Kategori:Byer i Gribskov Kommune