Grumstrup er en landsby i Østjylland med . Grumstrup er beliggende 17 kilometer nordøst for Horsens og 14 kilometer syd for Skanderborg. Nærmeste by er Hovedgård tre kilometer syd for byen. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Horsens Kommune.

Grumstrup er beliggende i Vedslet Sogn.

Historie Grumstrup går formodentlig tilbage til middelalderen. Endelsen -strup viser, at det var en torp, en udflytterbebyggelse.

I 1682 bestod Grumstrup af 21 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 713,0 tønder land skyldsat til 108,75 tønder hartkorn.Pedersen, s. 218 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

Grumstrup indgik i Skanderborg Rytterdistrikt mellem 1720 og 1767. Grumstrup var et af de steder, hvor der blev oprettet en rytterskole. Grumstrup blev udskiftet i 1779Nielsen, s. 30 men ingen af gårdene blev i første omgang udflyttet.Nielsen, s. 38

Omkring 1900 beskrives byen således: "Grumstrup med Skole, Pogeskole, Andelsmejeri og Mølle."Trap,s. 247

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; København 1904

Eksterne henvisninger Harald Nielsen: "Oversigt over udskiftningen i det forrige skanderborgske rytterdistrikt (o. 1770—1820)" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 3; 1954)

Kategori:Byer i Horsens Kommune