A.M. Turing-prisen (eng. A.M. Turing Award) er en pris som gives én gang årligt af den amerikanske Association for Computing Machinery (ACM) til en person udvalgt på grundlag af sine teknisk-videnskabelige bidrag til datalogien. Bidragene bør have varig og betydelig indflydelse. Hovedparten af modtagerne har været dataloger.
Prisen er opkaldt efter Alan Turing (1912-1954), en britisk matematiker som betragtes som datalogiens grundlægger. Prisen omtales nogle gange som “datalogiens nobelpris”. Fra 2007 til 2013 udløste prisen en pengesum på $250.000 med støtte fra Intel og Google. Siden 2014 har prisen udløst en pengesum på 1 million $, med støtte fra Google.
Nedenfor er en liste over modtagere af Turing-prisen med angivelse af det felt, deres bidrag falder inden for. Den eneste dansker, der har modtaget Turing-prisen, er Peter Naur i 2005 for fundamentale bidrag til design af programmeringssprog, definitionen af ALGOL 60, til design af compilere og til computerprogrammering.
Modtagere af Turing Award 1960'erne 1966 Alan J. Perlis (avancerede programmeringsteknikker, oversætterudvikling) 1967 Maurice V. Wilkes (det internt lagrede program, programbiblioteker) 1968 Richard Hamming (numeriske metoder, systemer til automatisk kodning, fejl-detekterende og fejl-rettende koder) 1969 Marvin Minsky (kunstig intelligens)
1970'erne 1970 James H. Wilkinson (numerisk analyse, lineær algebra, "baglæns" fejlanalyse) 1971 John McCarthy (kunstig intelligens) 1972 Edsger Dijkstra (programmeringssprog som videnskab og håndværk) 1973 Charles W. Bachman (databaseteknologi) 1974 Donald E. Knuth (analyser af algoritmer og design af programmeringssprog) 1975 Allen Newell og Herbert A. Simon (kunstig intelligens, the psychology of human cognition) 1976 Michael O. Rabin and Dana S. Scott (ikke-deterministiske maskiner) 1977 John Backus (højniveau programmeringssystemer, formelle metoder til specifikation af programmeringssprog) 1978 Robert W. Floyd (Metoder til effektive og pålidelige programmer) 1979 Kenneth E. Iverson (matematisk notation for programmeringssprog, implementation af interaktive systemer, brug af APL i undervisning, teori og praksis for programmeringssprog)
1980'erne 1980 C. A. R. Hoare (definition og design of programmeringssprog) 1981 Edgar F. Codd (database-styrings-systemer, specielt relationelle databaseser) 1982 Stephen A. Cook (kompleksitet af beregninger) 1983 Ken Thompson og Dennis M. Ritchie (teori for styresystemer, implementation af styresystemet UNIX) 1984 Niklaus Wirth (udvikling af programmeringssprog) 1985 Richard M. Karp (algoritmeteori, specielt teori om NP-komplethed) 1986 John Hopcroft og Robert Tarjan (design og analyse af algoritmer og datastrukturer) 1987 John Cocke (oversætterteori, arkitektur af store systemer, udvikling af reduced instruction set computers (RISC)) 1988 Ivan Sutherland (computergrafik) 1989 William Kahan (numerisk analyse)
1990'erne 1990 Fernando J. Corbató (CTSS og Multics) 1991 Robin Milner (LCF, ML, CCS) 1992 Butler W. Lampson (distribuerede, personlige computersystemer) 1993 Juris Hartmanis og Richard E. Stearns (teori for kompleksitet af beregninger) 1994 Edward Feigenbaum og Raj Reddy (kunstig intelligens systemer i stor skala) 1995 Manuel Blum (teori for kompleksitet af beregninger og disse teoriers anvendelse inden for kryptografi and programverifikation) 1996 Amir Pnueli (temporallogik, program og system verifikation) 1997 Douglas Engelbart (interaktiv anvendelse af computere) 1998 James Gray (database- og transaktionshåndtering) 1999 Frederick P. Brooks (computer arkitektur, styresystemer, software engineering)
2000'erne 2000 Andrew Chi-Chih Yao (teori for beregning inkl. generering af pseudo-tilfældige tal, kryptografi og kompleksitet af kommunikation) 2001 Ole-Johan Dahl and Kristen Nygaard (objekt-orienteret programmering) 2002 Ronald L. Rivest, Adi Shamir and Leonard M. Adleman (public key kryptografi) 2003 Alan Kay (objekt-orienteret programmering) 2004 Vinton G. Cerf og Robert E. Kahn (TCP/IP protocol suite) 2005 Peter Naur (Backus-Naur form) 2006 Frances E. Allen (teknikker til optimerende compilere og parallelisering) 2007 Edmund M. Clarke, E. Allen Emerson, og Joseph Sifakis 2008 Barbara H. Liskov 2009 Charles P. Thacker
2010'erne 2010 Leslie Valiant 2011 Judea Pearl 2012 Shafi Goldwasser og Silvio Micali 2013 Leslie Lamport 2014 Michael Stonebraker 2015 Martin E. Hellman og Whitfield Diffie 2016 Tim Berners-Lee (opfindelsen af World Wide Web) 2017 John L. Hennessy og David A. Patterson 2018 Yoshua Bengio, Geoffrey E. Hinton og Yann LeCun 2019 Edwin E. Catmull og Patrick M. Hanrahan
2020'erne 2020 Alfred Vaino Aho og Jeffrey David Ullman 2021 Jack Dongarra 2022 Robert Metcalfe (ethernet) 2023 Avi Wigdersonhttps://www.nytimes.com/2024/04/11/technology/turing-award-winner-computers.html?smid=nytcore-ios-share&referringSource=articleShare 2024 Andrew Barto og Richard Sutton 2025 Charles Henry Bennett og Gilles Brassard
Referencer
Eksterne henvisninger A.M. Turing Award website
Kategori:Videnskabspriser Kategori:Tidslinjer