Johann Christoph Biernatzki (født 17. oktober 1795, død 11. maj 1840) var en holstensk forfatter.

Biernatzki studerede teologi i Jena og Kiel og blev, efter at have taget eksamen, præst på Hallig Nordstrandischmoor, hvor han oplevede den forfærdelige stormflod februar 1825. Han beskrev sine oplevelser under denne naturbegivenhed i fortællingen Die Hallig, der udkom 1836. Han døde som præst i Frederiksstad. Fra hans hånd foreligger yderligere en række digte med religiøs grundtone og fortællingen Der braune Knabe.

Kategori

Kategori:Præster fra Tyskland Kategori:Novelleforfattere fra Tyskland Kategori:Digtere fra Tyskland Kategori:Tysksprogede forfattere Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Tyskere i 1800-tallet Kategori:Personer fra Holsten Kategori:Salmonsens