Panserskibet Castelfidardo var et skib i den fjerde og hidtil største klasse af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Skibet var opkaldt efter byen Castelfidardo ved Ancona, hvor kongeriget Sardiniens hær i 1860 besejrede en langt mindre hær fra Pavestaten, der mest bestod af frivillige fra Frankrig og Belgien.
thumb|left|260px|Castelfidardo og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender. Tjeneste Castelfidardo deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer to i den forreste 2. division af den italienske flåde, efter Principe di Carignano. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.Lybeck, s. 162
Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i tre omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. I år 1900 sluttede dets tjeneste som panserskib, og det blev i stedet skoleskib for torpedotjenesten. Det velbyggede skib holdt helt til 1910.
Litteratur Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Noter
Kategori:Panserskibe fra Italien