Panserskibet Regina Maria Pia lagde navn til den fjerde og hidtil største serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Navnet Regina Maria Pia (dronning Maria Pia) var til ære for kong Viktor Emanuel 2.'s datter Maria Pia, der var gift med den portugisiske konge Ludvig 1.
thumb|left|260px|Maria Pia og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender. Tjeneste Regina Maria Pia deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer to i den agterste 3. division af den italienske flåde, efter Re di Portogallo og deltog i kampen mod det østrigske skrue-linjeskib Kaiser.Lybeck, s. 162
Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i to omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. Det velbyggede skib holdt helt til 1904.
Litteratur Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Noter
Kategori:Panserskibe fra Italien