Harald Nielsen (født 20. april 1879 i København, død 9. december 1957Litteraturpriser.dk) var en dansk-national forfatter, kritiker og antisemit.

Harald Nielsens far var den velhavende og ansete proprietær Niels Poulsen til Risagergaard ved Randers, 33 år, der var enkemand til fem børn. Moderen Sofie Nielsen var tjenestepige på Risagergaard. Affæren med Sofie førte til at den nyfødte straks efter fødslen blev sat i pleje hos jernbanefunktionær Gundersen på Vesterbro i København. Harald Nielsen var en dygtig elev, hurtig i opfattelsen. Støttet af sine plejeforældre fik han sig en god uddannelse og blev mag.art. i æstetik fra Københavns Universitet i 1905 og havde allerede gjort sig bemærket som kritiker. Harald Nielsen har aldrig i sit forfatterskab berørt sin oprindelse. Nina Bjørneboe: Manden, der overlevede sig skæbne. Harald Nielsen 1879-1957, 1981

Harald Nielsen var under 1. verdenskrig en overordentlig flittig og succesfuld udgiver af soldaterbreve, som også har været en kommerciel succes. Han udgav soldaterbreve fra danskere (sønderjyder) i tysk krigstjeneste, russiske soldaterbreve, tyske soldaterbreve samt soldaterbreve fra danskere i engelsk krigstjeneste. Han var således en kendt forfatter. Derfor følte han sig livet igennem forurettet, da hans doktordisputats "Holberg i nutidsbelysning", Kjøbenhavn 1924, blev afvist.

Han var konservativ, nationalistisk og en af de førende danske antisemitter under besættelsen. Trods sin danske nationalisme var han stærkt tysk-orienteret. Før krigen var Harald Nielsen tæt knyttet til konservative kredse omkring Ole Bjørn Kraft og bidrog til dennes tidskrift Det nye Danmark.

Harald Nielsens rolle som kritiker blev defineret ved hans voldsomme udfald mod avisen Dagbladet Politiken, kredse omkring Georg Brandes og Det Moderne Gennembrud. Allerede tidligt tog hans verdensbillede udgangspunkt i antisemitisme, hvilket i høj grad overskyggede hans litterære produktion. Harald Nielsen ønskede at fjerne jøderne fra det danske samfund og han krævede nazisternes jødestjerne indført i Danmark.

I 1960 udgav Søren Krarup "Harald Nielsen og hans tid", hvori han forsøger at genrejse Harald Nielsen og forklare hans antisemitiske holdninger, og hvor han bakker op om hans kritik af især Georg Brandes.Krarups dans om antisemitismen | Information

Politikeren Sofie Carsten Nielsen er oldebarn af Harald Nielsen.

Bibliografi

Moderne Litteratur, kritiske Skitser (1904) Systemet Politiken (1907) Forsvar og Demokrati (1907) Af Tidens Træk, Litterære afhandlinger (1909) En moderne Reaktionær, Af Tidens Træk. Anden samling (1911) Svensk og Dansk (1912) Vej og sti, Æstetiske afhandlinger (1916) Jøden, Filisteren og Holsteneren (1917) Typiske Tilfælde, Af Tidens Træk. Tredje samling (1917) Jøden, Filisteren og Holsteneren, Af Tidens træk, Fjerde samling (1917) Tegn og Gerninger, Af Tidens træk, Femte samling (1919) Moderne Ægteskab, Af Tidens træk, Sjette samling (1919) I Lys af Ægteskabsloven, Af Tidens træk, Syvende samling (1920) Usurpatoren, Af Tidens træk, ottende samling (1922) Holberg i Nutidsbelysning, En æstetisk Undersøgelse (1922) Moderne Litteratur, Anden Samling (1922) Konservatisme, Af Tidens træk, Niende samling (1925) Selvforsvar og Landeværn (1927) Litterære Mirakler (1933) De danskes vej (1937) Karen Blixen - Studie i litterær Mystik (1956)

Kilder

Eksterne henvisninger

Om Harald Nielsens forfatterskab i Information i forbindelse med afhandlingen Studier i dansk antisemitisme 1930-1945 af Sofie Bak. Digitale udgaver af Harald Nielsens Soldaterbreve fra 1. Verdenskrig

Sønderjyske Soldaterbreve fra Øst- og Vestfronten, skrevne til Slægt og Venner i Hjemmet. Udgivne og indledede af Harald Nielsen. 1. udgave 1915. Udkom i mindst 16 oplag Link til digital udgave

Danske Soldaterbreve, [1. Samling]. Udgivne og indledede af Harald Nielsen. 1. udgave 1917. Udkom i mindst 3 oplag Link til digital udgave

Danske Soldaterbreve, 2. Samling. Udgivne og indledede af Harald Nielsen. 1. udgave 1918. Udkom i mindst 2 oplag Link til digital udgave

Russiske Soldaterbreve, udgivne og indledede af Harald Nielsen, oversatte af Ingeborg Stemann, 1. udgave 1917. Udkom i mindst 2 oplag Link til digital udgave

Tyske Soldaterbreve, skrevne af tyske Studenter, udgivne af Harald Nielsen, 1. udgave 1916. Udkom i mindst 2 oplag Link til digital udgave

Engelske Soldaterbreve, udgivet og indledede af Harald Nielsen, 1. udgave 1915. Udkom i mindst 4 oplag Link til digital udgave

Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Debattører fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Kritikere fra Danmark Kategori:Selvbiografer fra Danmark Kategori:Redaktører fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Litteraturhistorikere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark