thumb|Knudsborg på Munketoft i Flensborg thumb|Knudsborg have
Knudsgildet i Flensborg er et af flere danske Knudsgilder, som blev oprettet i middelalderens Danmark. Gildet blev oprettet af flensborgske købmænd i 1200-tallet efter forebilledet af Knudsgildet i Slesvig by. Gildet i Flensborg var opkaldt efter den sønderjyske grænsejarl Knud Lavard. I Vor Frue Kirken ved Nørretorvet havde knudsgildet et eget alter.
I Flensborg eksisterede i den sidste tid inden reformationen flere gilder. Blandt dem var Kalanden (et gilde af flensborgske gejstlige, også dronning Margrete var medlem), St. Knudsgildet, St. Marie-købmandsgildet, St. Nikolaigildet, St. Gertrudsgildet, St. Laurentiusgildet og det store og lille St. Johannisgilde. Med reformationen opløstes de fleste gilder og deres altre blev af Christian 2. givet kirkerne i eje. I midten af 1500-tallet holdt også Knudsgildet i Flensborg op med at eksistere.
I 1640 oprettes imidlertid St. Johannis skyttelav, hvoraf det nuværende Sankt Knudsgilde blev dannet i 1844, som nu viderefører traditionen fra det middelalderlige købmandsgilde af samme navn . I 1844 byggede Johann Kruse ny skydebane og skyttehus ved Helligvandsgangen (Hillig-Water Gang)Flensborgs gadenavne, Flensborg 1995, side 29, der blev kaldt Knudsborg. I 1853 talte gildet igen 80 brødre. Også kong Frederik 8. var medlem.
Hvert år den 25. juni marcherer gildebrødre gennem byen op til Knudsborgen.
Eksterne henvisninger
Sankt Knudsgilde Flensborg
Referencer
Kategori:Kultur i Flensborg Kategori:Danmark i middelalderen