Erik Flyvholm (født 16. december 1962) er en dansk politiker, der siden oktober 2026 har været medlem af Folketinget. Fra 2007 til 2026 var han borgmester i Lemvig Kommune, valgt for Venstre.“Borgmester fylder 50”. Danskekommuner.dk 2012. Hentet 3. januar 2021. Tidligere var han borgmester i Thyborøn-Harboøre Kommune, valgt for en lokalliste.

Flyvholm er uddannet civiløkonom og har arbejdet hos Bang & Olufsen.

Han blev valgt til kommunalbestyrelsen i Thyborøn-Harboøre Kommune i 1998 for en lokalliste og blev borgmester i 2002. Han sad indtil 2007, hvor han blev borgmester i den nye store Lemvig Kommune, der blev dannet som følge af strukturreformen. Han meddelte 27. august 2024, at han ikke genopstiller ved kommunalvalget 2025. På dette tidspunkt var han sammen med partifællen Mogens Gade fra Jammerbugt den af landets nuværende borgmestre, der har siddet længst på posten.

Flyvholm har været medlem af bestyrelsen i KL (Kommunernes Landsforening) siden 2018.

Venstre i Lemvig og Struer meddelte i oktober 2025 at Erik Flyvholm skulle være ny folketingskandidat for Venstre i Struerkredsen som afløser for Thomas Danielsen som havde forladt kredsen for i stedet at stille op i Ringkøbingkredsen. Erik Flyvholm blev valgt som Venstres 1. stedfortræder i Vestjyllands Storkreds ved valget i marts 2026, hvilket betød, at han i oktober 2026 trådte ind i Folketinget, da Søren Gade trak sig fra sin post.

Privatliv Privat bor han i Harboøre.

Referencer

Kategori:Borgmestre fra Venstre Kategori:Borgmestre i Danmark 2018-2021 Kategori:Borgmestre i Danmark 2022-2025 Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Venstre Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne