thumb|Våben for den ældste slægt Brok/Brock, der begynder og ender med en Niels Brock. Jysk uradel (-1293-1413-).|150px
Brock (også Brok) er en uddød dansk uradelsslægt, der kendes fra slutningen af det 13. århundrede.
Ifølge slægtens slægtsbog skal den være indvandret fra Skotland, men det har det ikke været muligt af finde historiske oplysninger, i givet fald har denne indvandring fundet sted meget langt tilbage i tiden.Danmarks Adels Aarbog, 1889 sjette årgang, side 97 til 100
Våben De opbevarede segl viser, at slægtens våben var en bjælke, men da hverken farverne eller hjelmtegnet kendes, kan det ikke siges at dette simple våbenmærke, kan forbindes med en eller flere af de talrige slægter, som fører en sådan bjælke i våbnet, især da Brock’erne havde store jordbesiddelser i Jylland såvel som i Skåne.
Det er sikkert nok at den senere slægt Brok af Estrup, der i våbnet førte et blåt keglesnit, har optaget navnet efter Brock’erne med bjælken.
Brok af Barløsegaard I, denne slægts våben, som kan ses på gravstenen over Peder Brok i Barløse Kirke og i Asser Broks segl, var en skråbjælke og på hjelmen et træ mellem to skrådelte faner.Danmarks Adels Aarbog, 1889 sjette årgang, side 108
Brok af Barløsegaard II, denne slægts våben var et sølv og rødt tværdelt skjold, i nederste felt en liggende grøn stub, skydende et grønt blad og i øverste felt; på hjelmen en eller to blå-klædte arme holdende en stub med fem grønne blade. Efter et opbevaret segl dog nærmest en bregnestængel.Danmarks Adels Aarbog, 1889 sjette årgang, side 109 til 111 thumb|våbenskjold for Slægten Brock 'af Estrup', jysk uradel (-1340-1625).|150px
Historie Brock Den første Brock, som nævnes i de historiske dokumenter er N.N. Brock, som var gift med en søster til Biskop Johan i Aarhus. Esge Brock, søn af N.N. Brock, ejede Hikkebjerg i år 1300, og var i 1316 forlover for de holstenske Grever i Nykøbing, og han nævnes i 1328 blandt dem, der sluttede sig til Kong Christoffer, og i 1329 nævnes han i anledning af kong Christoffers tilbagevending efter hans eksil og var i 1332 Ridder og som forlover for Kongen nærværende i Kiel ved forliget med de holstenske Grever, Esge brock nævnes igen i 1337 i Biskop Tyge af Vendsyssels breve som den, der sammen med Bo Falk havde mest fortrædiget bispen. (Bispen forvekslede jævnligt Esge Brock med Esge Krook, som var af slægten Strangesen, og levede på samme tid.)
Niels Brock (senior) til Hylke, søn af N.N. Brock var mistænkt for delagtighed i mordet på kong Erik Klipping, men var senere kong Erik Menveds mand og sad 1293 i Rigens råd. Han må have været en fremragende mand, siden det overdroges ham, tillige med biskop Christiern i Ribe og tre andre herremænd, at oversætte og revidere Thords Artikler. 1308 fulgte han kongen på toget til Sverige, men brød her med ham og rejste året efter oprør i Jylland, hvorfor han 1314 på Viborg Landsting dømtes fra liv og gods. Han sluttede sig da til hertug Christoffer og blev efter dennes tronbestigelse atter rigsråd. Han skildres som en egenrådig, ustyrlig og voldsom herre.
Peter (Peder) Nielsen Brock (død 1339). til Magelund og Kiltorp, søn af Niels Brock(senior) Peder Brock fik i 1325 en kvittering af en Odense borger for indfrielse af al sin gæld til denne. Peder Brock nævnes i 1327, da den fordrevne svenske prins Erik Valdemarsen gav ham fuldmagt til at indløse alt sit mødrene Gods i Danmark, og i 1329 da han fik Gods på Fyn tilskødet af Fru Kirstine af Magelund, hvilken gård Peder Brock siden fik i pant af Gert Høcken. Peder Brock sluttede sig til Hertug Valdemar og grev Gert, på hvis side han nævnes ved forliget i Kiel i 1332. Han pantsatte sit Gods i Kiltorp og Kaltorp og så sit Gods i Sjøfelle (Søfælde) og endelig også Magelund og Magelundsfang. I 1336 var Peder Brock, Grev Gerts staller i Frisland. og gav i 1339 Gods i Tyrsting Herred til Ringkloster, men døde samme år, hvorefter hans enke Fru Sophie stadfæstede denne gave.
Albert Brock af Magelund søn af Peter Brock Albert Brock var barnløs ved hans død i ca. 1376. Hans enke giftede sig Iven Krummedige til Sandholt, som blev kaldt Hvitte Iven eller Hvitkop, og via ægteskabet med enken fik Iven Krummedige 2/3 dele af Magelund og af alt Albert Brock Gods.
Elene (Elne) Pedersdatter Brock af Nyrup datter af Peter Brock Kronen havde allerede i 1356 overtaget Peder Brocks fynske Gods i Søfælde fra panthaveren og nu måtte hans datter Elene Brock i 1365 skøde Kong Valdemar alt sit købte og pantegods i Danmark, heriblandt hovedgården Bording (Nim)Henrik Lerdam, Kongen og tinget: det senmiddelalderlige retsvæsen 1340 – 1448, Museum Tusculanums Forlag side 79, men synes dog at være forblevet i besiddelse af disse, da hun på rettertinget i 1376, Kalundborg overdrog til Dronning Margrethe alt Gods som hun havde arvet efter Junker Albert af Magelund, nemlig en 1/3 del af Sæbygaard, Sæbyfang med tilliggende, Nyrup undtaget, hvorimod fik hun noget Gods i Arts Herred. Endelig i 1400 solgte hun Dronningen alt sit Gods i Danmark undtagen Nyrup, som hun selv beboede og testamenterede til Vor Frue Kirke i Kalundborg. Unge Niels Brock til Hikkenbjerg, Bregenholm, Nielstrup og Fårevejle, søn af Niels Brock(senior) I 1315 var Niels Brock forlover for hertug Erik af Sønderjylland og 1316 som ridder forlover for ærkebispen ved forliget i Helsingborg har sammen med faderen beseglet Hertug Valdemars håndfæstning, Niels Brock fik i 1328 gods tilskødet på Langeland af Johannes Drukken. Niels Brock var i 1339 nærværende på retterting i Helsingborg, og han solgte i 1356 godserne Nyrup og Keilstrup i Arts Herred til Kong Valdemar. Esge Brock til Hikkenbjerg, Bregenholm og Fårevejle, søn af Unge Niels Brock Esge Brock fik i 1355 overdraget gods som hans søster Fru Johanne havde pantsat tl Niels Jonsen af Koldebæk, var samme år tilstede ved rettertinget i Aalborg. I 1366 – 1367 tilskødede Esge Brock sammen med Per Daa, til Kong Valdemar alt deres Gods på Tåsinge, som de havde arvet efter Fru Ingeborg, Hamun Litles, stiftede i 1372 på Ørkel (ved Svendborg) med sin søster Fru Johanne, der fik Nielstrup med mere, hvorimod han fik alt hendes arvegods i Skåne i mageskifte for Bregenholm, Fårevejle og alt sit Gods i Jylland, Esge Brock var nærværende ved Danehof i Nyborg ved udstedelsen af Kong Olufs håndfæstning og har i 1380 endnu som væbner, beseglet den skånske adels forening om landefreden. EsgeBrocks hustru hed Cecilie. (Esge Brock forvekslede jævnligt men Esge Krook)
Niels Brock til Hikkenbjerg, søn af Esge Brock (han var formodentlig slægtens sidste mand). Niels Brock nævnes i 1392 til Hikkebjerg og i 1398 i forbindelse med forliget i Almarsteg og i 1405, da han endnu var væbner og forlover for sin fætter Hr. Jens Andersen ved den bekendte ufred med Hr. Jens Nielsen Løvenbalk, hvorimod han i 1441 var ridder og da tilstede ved forliget i Kolding. Niels Brock skødede i 1413 gods til ærkebispen i Lund, Niels Brock var død i 1419, da hans arvinger Hr. Jon Litle (Skram) og Arend Madsen (Qvitzow) på retteting i København trættede med hans enke Elsof Christiernsdatter.
Margrethe Brock datter af Unge Niels Brock Margrethe Brock gift første gang med Niels Hak (død 1356) og gift anden gang med Ebbe Jensen Galt, der i 1356 pantsatte til Hr. Peder Falk alt sin husfrues arv efter hendes første mand , deres børn og hendes søster Ingeborg. Ingeborg Brock datter af Unge Niels Brock Ingeborg Brock var død i 1356
Johanne Brock (død 1372) til Nielstrup, Bregenholm og Fårevejle datter af Unge Niels Brock, var gift med Anders Jensen (død 1355) til Essendrup (nu Gammel Estrup), hvis våben var i sølv felt en fra skjoldfoden opstående blå spids, og på hjelmen to harniskklædte arme, hver holdende et langskaftet, med påfuglefjer besat spejl. Deres sønnesøn opkaldte en søn Esge Brok, efter Fru Johannes broder, og han blev stamfader til de Brok’er af Estrup
Disse tilhører højt sandsynligt også slægten Brock
Hr. Jon eller Johan Brock, der nævnes i 1299 som forlover for kongen i forliget med Jens Grand og han nævnes igen i 1313, som en af dommerne over Hr. Niels Brock og de andre oprørere, og han er anført som endnu levende i 1326. Peder Brock, væbner, der i 1376 i Roskilde har medbeseglet Skåningernes brev om Kong Olufs valg. Niels Brock som i 1355 var Kannik i Aarhus, og en Hr. Johannes Brock skal være falden mod bønderne i 1441.
Slægten uddøde 1419 med Niels Brocks sønnesønssøn Niels Brok til Hikkebjerg (Hekkebjerg Slot); men navnet optoges af nogle efterkommere af sidstnævntes faster, Johanne Brock.
Brok af Estrup thumb|Våben for Brock af Estrup tegnet 1889 af Anders Thiset Johanne Brock af den gamle slægt med bjælken i våbnet ægtede en anset jysk adelsmand Anders Jensen til Essendrup, det senere Gammel Estrup ved Randers. Hans våben var i sølv-felt en fra skjoldfoden opstående blå spids og på hjelmen to harniskklædt arme, hver holdende et langskaftet med påfuglefjer besat spejl , hvilket hjelmtegn dog senere i det 16. århundrede ændres til to væbnede arme holdende et spejl, i hvilken skikkelse der er optaget i det grevelige Skeel’ske våben.Danmarks Adels Aarbog, 1189 sjette årgang, side 101 til 108
Denne Anders Jensen var muligvis beslægtet med den gamle jyske slægt Dal, der angives til at have ført et lignende mærke i sit våben, men dette forekommer ligeledes på den tid ført af flere skånske og sjællandske slægte, så man kan også blandt disse kunne søge Anders Jensens ukendte herkomst.
Slægtsnavnet førte han ikke, men hans sønnesøn Jens Jensen opkaldte to sønner Niels Brok og Esge Brok efter sin faders morfader og morbroder, og da snart efter Brock-slægten uddøde, beholdt den unge Esge Brok og senere hans efterkommer Brok-navnet, som derimod ikke ble ført af slægtens andre medlemmer. Slægtens hovedsæde vedblev at være Gammel Estrup, som den dag i dag tilhører Anders Jensens efterkommere på spindesiden, men den forgrenede sig så lidt, at den med rette har tilnavnet "de få Brok’er". Endnu fortjener at bemærkes at lige som Esge Brok selv fik en blodig død, således kom også flere af hans efterkommere af dage på en voldsom måde, medens slægtens sidste mand, der også hed Esge Brok fik en rolig død i sin seng i 1625. Den hellige Cathrine var slægtens skytshelgen, for hvem de oprettede altre, vikarier osv. i Odense, Nyborg og Roskilde og endnu efter reformationens indførelse beholdt slægten lige til sidste mand besættelsesretten til kanonikatet Sankt Catharinæ eller de Rota i Roskilde Domkirke.
Johanne Brock af den gamle slægt Brock Jens Andersen til Essendrup, søn af Johanne Brock og Anders Jensen Jens Jensen til Clausholm søn af Jens Andersen Anders Jensen søn af Jens Jensen, Anders Jensen nævnes i 1405 i ufredsbrevet, men synes at være død kort efter. Lage Jensen til Clausholm søn af Jens Jensen Mogens Lagesen søn af Lage Jensen, var død i 1443, da moderen tilskødede hans broder alt det jordgods og de bopendinger, som hun arvede efter ham. Axel Lagesen til Clausholm, Græsede og Skjærvad, søn af Lage Jensen Esge Axelsen søn af Axel Lagesen, døde ung. Pernille Axelsdatter datter af Axel Lagesen. Gift med Albrecht Engelbrechtsen (Bydelsbak) til Skjersø og Helsinge. Deres eneste datter arvede alt sin morfaders, sin faders og sin farfaders Gods. Niels Brock søn af Jens Jensen, Niels Brock var i 1420 Kannik i Roskilde, og død kort til efter. Eske (Esge) Jensen Brok til Essendrup søn af Jens Jensen Esge Brok var 1429 lensmand på Københavns Slot, senere på Aalborghus og brugtes flere gange af kongen til underhandlinger med fremmede, både engelske og tyske; 1441 faldt han i slaget på Sankt Jørgensbjerg, og Vendelboerne, der hadede ham som en streng bondeplager, huggede liget i syv stykker og sendte et til hvert af Vendsyssels herreder. Lave Eskesen Brock til Estrup og Bregenholm (død ca. 1503) søn af Eske Jensen Brok, var en ustyrlig og voldsom natur og er navnlig bekendt fra en langvarig fejde 1460-75 med slægten Rosenkrantz.