thumb|280px|Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Kurderne ( kirmanc) er en etnisk gruppe<ref>Killing of Iraq Kurds 'genocide', BBC, "The Dutch court said it considered legally and convincingly proven that the Kurdish population meets requirement under Genocide Conventions as an ethnic group'."</ref> i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).Kurdish Awakening: Nation Building in a Fragmented Homeland, (2014), by Ofra Bengio, University of Texas Press Kurderne er kulturelt, historisk og sprogligt klassificeret som tilhørende de iranske folkeslag.
Det anslås at der er mellem 30 og 45 millioner globalt,Based on arithmetic from World Factbook and other sources cited herein: A Near Eastern population of 28–30 million, plus approximately a 2 million diaspora gives 30–32 million. If the highest (25%) estimate for the Kurdish population of Turkey, in Mackey (2002), proves correct, this would raise the total to around 37 million. med de fleste i de regioner, kurderne betragter som Stor-Kurdistan. Der er dog betydelige kurdiske diaspora-samfund i byerne i det vestlige Tyrkiet, især Istanbul. En nylig kurdisk diaspora har også udviklet sig i vestlige lande, primært i Tyskland. Kurderne er størstedelen af befolkningen i den selvstyrende region i irakisk kurdistan og er en betydelig minoritetsgruppe i nabolandene i Tyrkiet, Iran og Syrien, hvor kurdiske nationalistiske bevægelser til stadighed stiller krav om større selvstyre og kulturelle rettigheder.
Det kurdiske sprog er et indoeuropæisk sprog, der er tæt beslægtet med bl.a. persisk.Bois, Th.; Minorsky, V.; Bois, Th.; Bois, Th.; MacKenzie, D.N.; Bois, Th. "Kurds, Kurdistan." Encyclopaedia of Islam. Edited by: P. Bearman , Th. Bianquis , C.E. Bosworth , E. van Donzel and W.P. Heinrichs. Brill, 2009. Brill Online. <[http://www.brillonline.nl/subscriber/entry?entry=islam_COM-0544> Excerpt 1:"The Kurds, an Iranian people of the Near East, live at the junction of more or less laicised Turkey" *Michael G. Morony, "Iraq After the Muslim Conquest", Gorgias Press LLC, 2005. pg 265: "Kurds were the only smaller ethnic group native to Iraq. As with the Persians, their presence along the northeastern edge of Iraq was merely an extension of their presence in Western Iran. All of the non-Persian, tribal, pastoral, Iranian groups in the foothills and the mountains of the Zagros range along the eastern fringes of Iraq were called Kurds at that time."]G. Asatrian, Prolegomena to the Study of the Kurds, Iran and the Caucasus, Vol.13, pp.1-58, 2009: "The ancient history of the Kurds, as in case of many other Iranian ethnic groups (Baluchis, etc.), can be reconstructed but in a very tentative and abstract form"Michael G. Morony, "Iraq After the Muslim Conquest", Gorgias Press LLC, 2005. pg 265: "Kurds were only small ethnic group native to Iraq. As with the Persians, their presence along the northeastern edge of Iraq was merely an extension of their presence in Western Iran. All of the non-Persian, tribal, pastoral, Iranian groups in the foothills and the mountains of the Zagros range along the eastern fringes of Iraq were called Kurd at that time.E. J. van Donzel, "Islamic desk reference ", BRILL, 1994. . pg 222: "Kurds/Kurdistan: the Kurds are an Iranian people who live mainly at the junction of more or less laicised Turkey, Shi'i Iran, Arab Sunni Iraq and North Syria and the former Soviet Transcaucasia. Several dynasties, such as the Marwanids of Diyarbakir, the Ayyubids, the Shaddadis and possibly the Safawids, as well as prominent personalities, were of Kurdish origin.John Limbert, The Origins and Appearance of the Kurds in Pre-Islamic Iran, Iranian Studies, Vol.1, No.2, Spring 1968, pp.41-51. p.41: "In these last areas, the historic road from Baghdad to Hamadan and beyond divides the Kurds from their Iranian cousins, the Lurs."RUSSELL, JR 1990 « Pre-Christian Armenian Religion*, dans Aufstieg und Nieder- gang der Romischen Welt, II, 18.4, p. 2679-2692, Berlin-New York, 1990., pg 2691: "A study of the pre-Islamic religion of the Kurds, an Iranian people who inhabited southern parts of Armenia from ancient times to present, has yet to be written"Discoveries from Kurdish Looms by Robert D. Biggs, Mary and Leigh Block Gallery, Northwestern University, 1983, p.9 "Ethnically the Kurds are an Iranian people"
I 1100-tallet blev det kurdiske dynasti, Ajjubide-slægten, herre over store dele af Mellemøsten, heriblandt Libyen, Egypten, Syrien, Palæstina, Jordan, sydlige Tyrkiet, nordlige Irak, Yemen, og de hellige byer Medina og Mekka. Dette dynastis mest prominente personlighed er Salah ad-Din (Saladin). Ajjubiderne tilbageerobrede Jerusalem og var næsten ved at smide de sidste korsfarere ud af Det Hellige Land.
At kurderne er et sammensat folkeslag, fremgår nok tydeligst af kurdisk, deres sprog – her ment i flertal, da de irakiske kurdere taler en ud af tre dialekter (overvejende centralkurdisk), der bruger arabisk skrift. Blandt de iranske kurdere taler de fleste centralkurdisk eller persisk, mens de fleste tyrkiske og syriske kurdere taler nordkurdisk, som bruger det romerske alfabet.
De fleste kurdere i Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet lærer også arabisk, tyrkisk eller persisk, altså det officielle sprog i deres land. Det er nødvendigt, da undervisning foregår på landenes officielle sprog.
Kurderne har aldrig haft nogen nationalstat, men forskellige grupper i området har i mange år kæmpet for at oprette et selvstændigt Kurdistan. Mange kurdere bor også i storbyer udenfor Kurdistan som i Istanbul, Ankara, Bagdad, Damaskus og Jerevan.
Flertallet af kurderne, omtrent 85 %, er sunnimuslimer. Mange er også alevitter, shia-muslimer eller tilhængere af ikke-muslimske religioner som yazidisme. Flertallet af befolkningen i byerne Kermanshah og Ilam i Iran er tilhængere af shia-islam. Det bor også mange shia-kurdere i Bijar og Qorveh i Iransk Kurdistan. Mahabad og Piranshahr danner regionen Mukriyan.
Kurdisk befolkning Det er vanskeligt at fastslå antallet af kurdere nøjagtigt, da kilderne er varierende og usikre. Antallet af kurdere, som lever i det sydvestlige Asien, er beregnet til omkring 25-30 millioner ifølge Store Norske Leksikon, med yderligere én million som lever uden for de traditionelle kurdiske områder. Kurdere er den fjerdestørste etniske gruppe i Mellemøsten efter arabere, persere og tyrkere.
I henhold til Store Norske Leksikon udgør kurderne 12-15 % af befolkningen i Tyrkiet, mens The World Factbook opgiver, at kurdere udgør 18 % af befolkningen i Tyrkiet,World Factbooks. 15-20 % i Irak, måske 8% i Syrien,World Factbook rapporterer at ikke-arabere udgør op til 9,7 % af den syriske befolkning, men opgiver ikke særskilte tal for kurderne. Eftersom Syrien består af en stor armensk befolkning, synes 8 % at være et rimeligt skøn. 7 % i Iran og 1,3 % i Armenien. I alle disse lande, fraset Iran, udgør kurdere den næststørste etniske gruppe. Anslået lever omkring 55 % af alle kurdere i verden i Tyrkiet, omkring 18 % i henholdsvis Irak og Iran, og noget over 5 % i Syrien. I henhold til David McDowall i bogen A modern history of the Kurds (2000)McDowall, David (2000): A modern history of the Kurds. London: I.B. Tauris. udgjorde kurdere i 1991 19 % af befolkningen i Tyrkiet, 23 % i Irak, 10 % i Iran og 8 % i Syrien. Det totale antal kurdere i 1991 var i denne beregning omkring 22,5 millioner, med 48 % af dem bosatte i Tyrkiet, 18 % i Irak, 24 % i Iran og 4 % i Syrien.Hassanpour, Amir: A Stateless Nation's Quest for Sovereignty in the Sky, forskerrapport presentert ved Freie Universitat Berlin, 7. november 1995.
Kurdisk sprog Kurderne taler kurdisk, et indoeuropæisk sprog med de tre hoveddialekter: nordkurdisk, centralkurdisk og sydkurdisk. Her er få ud af mange ligheder mellem kurdisk og dansk: +Fælles ordKurdiskDanskخدی XudêGudبلڭ belgbladبرنج birincrisڭوشت goştkødنینوك neynûkneglاژنو ejnoknæكارك karikkidهیك hêkægقنج qencgodهسپ hesphestابرو ebrûbrynپنبو penbûbomuld آژوتن ajotinat ageبرا birabrorموری mûrîmyreمیر mêrmandستیر stêrstjerneروڤی rûvîrævپر perfjerعردی erdêjordلیڤ lêvlæbeڭرم germvarmنیزیك nêzîknærتو tûduلئیز leîzlegنو nûnyكرم kirmormدری derîdørنه nehniده dehtiددو didotoپنج pencfemنهه nuhenuشش şeşseksمشك mişkmusڭری girîgrådنا nanej پیل pêlbølgeكرت kurtkortناڤ navnavnناڤك naviknavleدلوپ dilopdråbe
De tre hoveddialekter er så forskellige at det kan være vanskeligt for personer fra forskellige dele af Kurdistan at forstå hinanden. Bahdini er en nordkurdisk subdialekt som ofte bruges i den nordvestlige del af irakisk Kurdistan.
Det kurdiske sprog bliver i varierende grad diskrimineret i Syrien, Iran og Tyrkiet. Situationen i Tyrkiet er kraftig forbedret i de senere år. Irak har godkendt kurdisk som et af landets officielle sprog ved siden af arabisk. Tyrkiet ophævede det lovfæstede forbud mod publicering på kurdisk i 1991 og har efter det gennemført en række reformer, særlig under Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP). Tyrkiet har blandt andet oprettet en national kanal, TRT-6, som sender på kurdisk hele døgnet, og det er blevet tilladt at undervise i (men ikke på) kurdisk. Fra og med skoleåret 2012 kan kurdisk vælges som valgfag i folkeskolen i Tyrkiet, men kun 21.000 elever havde benyttet sig af muligheden ved skolestart i 2012.http://www.todayszaman.com/news-293385-132-students-apply-for-kurdish-elective-course-in-diyarbakir.htmlTyrkia: Frykter islamisering av skoleverket - Utrop Kurdisk har fået større plads ved tyrkiske universiteter. Blandt andet blev Fakultetet for Kurdiske Sprog oprettet i Universitetet i Batman i Tyrkiet, og siden 2011 har Universitetet i Mardin tilbudt mastergrad i kurdisk. Universitetet i Dicle er også begyndt at tilbyde kurdisk som valgfag for sine lægestudederende.Turkish university offers doctors Kurdish as elective course | General | Worldbulletin News Kurdiske publikationer tillades i en vis udstrækning i Iran, forudsat at de går igennem landets censur.
Kurdistan
Kurdistan er et geografisk område i Mellemøsten, hvor kurderne udgør flertallet af befolkningen, men området har aldrig været en egen nationalstat. I middelalderen og under de osmanniske og persiske imperier fandtes der flere mere eller mindre selvstyrende kurdiske fyrstedømmer.
1. verdenskrig og mellemkrigstiden