Sir James Paul McCartney (født 18. juni 1942 i Liverpool) er en engelsk sanger, sangskriver og musiker, som opnåede verdensomspændende berømmelse med The Beatles, for hvem han spillede basguitar og delte primære sangskrivnings- og lead vokalopgaver med John Lennon. Som en af bedst sælgende musikere nogensinde er han kendt for sit melodiske basspil, alsidige og brede tenor, og musikalske eklekticisme, der har udforsket stilarter lige fra traditionel pop til klassisk og electronica. Hans partnerskab med John Lennon om sangskrivning er et af de mest succesrige i musikhistorien.

McCartney blev født i Liverpool og lærte som teenager sig selv klaver, guitar og sangskrivning, efter at have været påvirket af sin far, en jazz-spiller, og rock'n'roll kunstnere såsom Little Richard og Buddy Holly. Han begyndte sin karriere, da han i 1957 sluttede sig til Lennons skifflegruppe, the Quarrymen, som udviklede sig til Beatles i 1960. McCartney, som nogle gange blev kaldt "den søde Beatle", involverede sig senere i London avantgarde og stod i spidsen for inkorporeringen af eksperimentel æstetik i Beatles studieproduktioner. Startende med albummet fra 1967 Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band, blev han gradvist bandets de facto leder, og leverede den kreative impuls til de fleste af deres musik- og filmprojekter. Mange af hans Beatles-sange, herunder "And I Love Her", "Yesterday", "Eleanor Rigby" og "Blackbird", rangerer blandt de mest covered sange i historien. Selvom han primært spillede bas i The Beatles, spillede han i forskellige sange en række andre instrumenter, herunder keyboards, guitarer og trommer.

Efter opløsningen af The Beatles debuterede han som soloartist med albummet McCartney fra 1970 og dannede bandet Paul McCartney & Wings med sin første kone, Linda, og Denny Laine. Anført af McCartney var Wings et af de mest succesrige bands i 1970'erne med mere end et dusin internationale top 10-singler og albums. Han genoptog sin solokarriere i 1980 og har turneret som soloartist siden 1989. Blandt hans mest kendte sange med Wings kan nævnes de amerikanske eller britiske nummer et hits "My Love", "Band on the Run", "Listen to What the Man Said", "Silly Love Songs", og "Mull of Kintyre", mens hans britiske eller amerikanske solo-hits har inkluderet "Uncle Albert/Admiral Halsey" (med Linda), "Coming Up", "Pipes of Peace", "Ebony and Ivory" (med Stevie Wonder) og "Say Say Say" (med Michael Jackson).

McCartney har skrevet eller co-skrevet 32 sange, der har toppet Billboard Hot 100. Hans æresbevisninger inkluderer to optagelser i Rock and Roll Hall of Fame (som medlem af Beatles i 1988 og som soloartist i 1999), en Academy Award, 18 Grammy Awards, en udnævnelse som Medlem af Order of the British Empire i 1965 samt i 1997 slået til Knight Bachelor af dronning Elizabeth for sine bidrag til musik. Siden 2020 er han en af de rigeste musikere i verden med en anslået formue på £800 millioner. Ud over musik har han arbejdet for fremme af internationale velgørende organisationer arbejder for dyrs rettigheder, begrænsninger på sæljagt, afskaffelse af landminer og fattigdom, samt fremme af vegetarisme og musikundervisning. Ligesom McCartney er hans datter, Stella McCartney også kendt.

Karriere 1957–1960: The Quarrymen I en alder af femten år den 6. juli 1957 mødte McCartney John Lennon og hans band, the Quarrymen, ved St Peter's Church Hall-festen i Woolton. The Quarrymen spillede en blanding af rock and roll og skiffle, en form for populærmusik med indflydelse fra jazz, blues og folk.: "The Quarrymen played a spirited set of songs—half skiffle, half rock 'n roll". Kort efter inviterede medlemmerne af bandet McCartney til at deltage som rytmeguitarist, og han indledte et tæt samarbejde med Lennon. Harrison kom med i 1958 som lead guitarist, efterfulgt af Lennons ven Stuart Sutcliffe på bas i 1960. I maj 1960 havde bandet prøvet adskillige navne, herunder Johnny and the Moondogs, Beatals and the Silver Beetles. De døbte sig selv The Beatles i august 1960 og rekrutterede trommeslager Pete Best kort før et fem-dages engagement i Hamburg.

Beatlestiden

left|thumb|upright|McCartney i 1964 I 1961 forlod Sutcliffe bandet, og McCartney indvilligede modvilligt i at blive gruppens bassist.: McCartney: "Nobody wants to play bass, or nobody did in those days".; : On McCartney playing bass when Sutcliffe was indisposed., : "Sutcliffe gradually began to withdraw from active participation in the Beatles, ceding his role as the group's bassist to Paul McCartney". Mens de var i Hamborg, indspillede de professionelt for første gang som backingband for den engelske sanger Tony Sheridan på singlen "My Bonnie", hvor de blev krediteret som The Beat Brothers. Dette resulterede i opmærksomhed fra Brian Epstein, som var en nøglefigur i deres efterfølgende udvikling og succes . Han blev deres manager i januar 1962. Ringo Starr erstattede Best i august, og bandet havde deres første hit, "Love Me Do ", og blev i oktober 1963 populære i Storbritannien, og i USA et år senere. Fanhysteriet blev kendt som "Beatlemania", og pressen omtalte nogle gange McCartney som "the cute Beatle".: "Love Me Do", : Replacing Best with Starr., : "Beatlemania" in the UK., : "Beatlemania" in the US; : the cute Beatle; : Starr joining the Beatles in August 1962. McCartney skrev (sammen med Lennon) flere af deres tidlige hits, herunder "I Saw Her Standing There", "She Loves You", "I Want to Hold Your Hand" (1963) og "Can't Buy Me Love" (1964).For sangforfatterskab se: : "Can't Buy Me Love", : "I Saw Her Standing There"; : " I Want to Hold Your Hand "; og : "I Saw Her Standing There", : "She Loves You", : "I Want to Hold Your Hand", : "Can't Buy Me Love", ; For udgivelsesdatoer, topplaceringer i USA og Storbritannien for de foregående sange, se: .

thumb|Paul McCartneys Höfner bass og George Harrisons Gretsch guitar

I august 1965 udgav Beatles McCartney-kompositionen "Yesterday", med en strygekvartet. Den var inkluderet på LP’en Help!, og sangen var gruppens første indspillede nummer der brugte klassiske musikelementer og deres første indspilning, der kun involverede et enkelt bandmedlem.: Their first recording that involved only a single band member; : The group's first recorded use of classical music elements in their music. "Yesterday" blev en af de mest dækkede sange i populærmusikhistorien.: "Yesterday" as the most covered song in history. Senere samme år, under indspilningssessioner til albummet Rubber Soul , begyndte McCartney at erstatte Lennon som den dominerende musikalske kraft i bandet. Musikologen Ian MacDonald skrev, "fra  ... var [McCartney] i fremmarch, ikke kun som sangskriver, men også som instrumentalist, arrangør, producer og de facto musikalsk leder af Beatles." Kritikere beskrev Rubber Soul som et væsentligt fremskridt i raffinementet og dybden af bandets musik og tekster.: Rubber Soul is described by critics as an advancement of the band's music; : As they explored facets of romance and philosophy in their lyrics. Om "In My Life", der betragtes som et højdepunkt i Beatles værk, sagde både Lennon og McCartney, at de havde skrevet musikken til sangen: "In My Life" as a highlight of the Beatles catalogue.; : Both Lennon and McCartney have claimed lead authorship for "In My Life". McCartney sagde om albummet, "vi havde haft vores søde periode, og nu det var tid til at udvide [repertoiret]." Indspilningstekniker Norman Smith udtalte, at Rubber Soul-sessionerne afslørede tegn på stigende modsætninger i bandet: "sammenstødet mellem John og Paul var ved at blive tydeligt ... [og] hvad Paul angår, kunne George [Harrison] ikke gøre noget rigtigt - Paul var meget kræsen."

Paul McCartney var dels den bløde og lyriske del af komponistduoen Lennon og McCartney, der komponerede hovedparten af The Beatles' mange succeser. Han stod bag numre som "Yesterday", "Eleanor Rigby" og "Penny Lane", som involverede klassiske instrumenter som strygere, harpe, piccolotrompet m.m., hvilket på det tidspunkt (i midten af 1960´erne) var helt nyt i rockmusikken. Samtidig var han ophavsmanden til nogle af gruppens hårdeste rocknumre som "Back in the USSR" og "Helter Skelter", men det er imaget som den charmerende, diplomatiske Beatle, der hænger ved. The Beatles og deres producer George Martin brugte alle tilgængelige instrumenter og var pionerer i brugen af tekniske hjælpemidler, lang tid før sampling blev opfundet.

1967 – 1970: Bruddet med The Beatles: Apple og Allen thumb|Apple Corps blev The Beatles' nye selskab, sandsynligvis efter forslag fra McCartney.Did you know there is a link between Magritte and Apple? - Focus on Belgium

Da The Beatles' manager Brian Epstein døde, var det McCartney, der overtog lederrollen i bandet. Hans lederskab var præget af fiksering på detaljer og kreativ kontrol, og Lennon forsvandt ind i heroinafhængighed, mens Harrison blev mere og mere frustreret.Did Brian Epstein's death mark the beginning of the end for The Beatles? - Far Out Magazine, september 2020, hentet 28. mars 2021 Under indspilningen af dobbeltalbummet The Beatles (også kendt som The White Album), var McCartney den eneste, der virkelig var engageret og koncentreret, medens Harrison og Lennon opfattede ham som dominerende og anmassende.

McCartney var god til børn, og selv Lennon var imponeret over den lethed, hvormed han legede med Julian Lennon, Johns søn med Cynthia Lennon, en søn, som John ikke selv behandlede særlig godt. Da det stod klart, at Cynthia og John Lennon skulle skilles, var McCartney den eneste i den tætte kreds, der ikke boykottede hende og deres søn, men tværtimod tog sig af begge. Det var i denne sammenhæng, han skrev "" til Julian Lennon, hun skulle ikke tage al verdens sorger på sine skuldre.

Alle i The Beatles havde investeret i Apple Corps, et multiselskab, der blandt andet drev en tøjbutik og pladeselskabet Apple Records. Selvom de andre dele af virksomheden var en fiasko, var mærket værd at beholde. Ud over deres egne sange skabte de sange og karrierer for kunstnere som Mary HopkinMary Hopkin U Discover Music, James TaylorJames Taylor’s 1968 debut album was released on Apple Records - 4. april 2020, hentet 28. marts 2021 og Badfinger (oprindeligt The Iveys).Badfinger - Allmusic.com

Efter lang tid med en økonomi, der var løbet ud af kontrol, blev det klart, at Beatles måtte have en ny manager. McCartney foreslog Lindas bror John Eastman, mens de andre var skeptiske og fandt Eastman kølig og uengageret. Lennon introducerede dem i stedet for Allen Klein, manageren for Rolling Stones. Klein havde en evne til at få mest muligt ud af sine kunder, og han havde gjort Rolling Stones meget rige. Det faktum, at der var anlagt 50 retssager mod ham, og at han var under undersøgelse, lagde ikke en dæmper på Lennon, Harrison eller Starrs entusiasme. Under Kleins ledelse havde Rolling Stones haft så store skattekrav, at de havde måtte emigrere til Frankrig, og Klein havde købt rettighederne til flere af deres største hits fra deres tidligere manager, Andrew Loog Oldham. McCartney forsøgte at få Mick Jagger til at kommentere disse forhold, men Jagger trak sig, da han så Klein til mødet, og dermed var der ingen protester ud over McCartneys, og Klein fik lov til at påbegynde en større oprydning af The Beatles' anliggender. McCartney nægtede at samarbejde med Klein, og derfor blev mange aftaler ikke gennemført. The Stones måtte selv gennemgå en retssag med Klein i 1980'erne, hvor de mistede rettighederne til alle deres sange inklusive albummet "Let It Bleed".The Bealtes hire Allen Klein as Manager - Ultimate Classic Rock