thumb|Palads-biografen i København er udsmykket af Poul Gernes. Poul Gernes (født 19. marts 1925 på Frederiksberg, død 22. marts 1996) var en dansk kunstmaler, grafiker og billedhugger, som var født og opvokset på Frederiksberg i København. Han var gift med tekstilkunstneren Aase Seidler Gernes. De havde fire børn, heriblandt digteren Ulrikka Gernes.

I 1943 kom han i lære som litograf, og i 1949 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Poul Gernes arbejdede gennem 1950'erne bl.a. med prototyper til møbler og lamper. Omkring 1960 genoptog han maleriet og udstillede separat i Galleri Hybler i København. I 1961 modtog han et legat fra Thorvaldsen-Eckersbergfondet, og han startede sammen med kunsthistorikeren Troels Andersen den eksperimenterende kunstskole Eks-skolen.

I 1965 bosatte Poul Gernes sig i Ekeröd i Skåne og modtog et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

Poul Gernes døde i 1996, 71 år gammel.

Efter Gernes død er det kommet frem, at Aase Seidler Gernes har været behjælpelig med design og farvevalg. Dette skriver Mikkel Bogh i forordet til bogen "Aase Seidler Gernes".

Større arbejder I 1968 fik Poul Gernes til opgave at udsmykke Københavns Amts Sygehus i Herlev, som var under opførelse og blev indviet i 1976.

I 1977 påbegyndte han udsmykningen af Carlsberg Bryggeriernes Tappehal.

I 1988 blev hans kendte udsmykning af Palads-biografen til.

Filmografi Normannerne, (1976), Manuskript, Instruktion

Eksterne henvisninger

www.gernes.dk – Klara Karolines Fond

Referencer

Kategori:Billedkunstnere fra Danmark Kategori:Kunstnere fra Danmark Kategori:Malere fra Danmark Kategori:Grafikere fra Danmark Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Modtagere af Eckersberg Medaillen Kategori:Danskere i 1900-tallet