Goodyear (fulde navn: The Goodyear Tire & Rubber Company) er en amerikansk virksomhed med hovedsæde i Akron, Ohio. I dag er firmaet verdens tredjestørste dæk-producent efter Bridgestone og Michelin. Goodyear fremstiller dæk til biler, lastbiler, SUV'er, racerbiler, fly og store transportmaskiner til flytning af store mængder jord, grus mv.
Firmaet blev grundlagt i 1898 af Frank Seiberling. Firmaet har ingen forbindelse til Charles Goodyear som opfandt vulkaniseringen af gummi, men man valgte at tage hans navn for at hædre ham.
Eksterne henvisninger
Goodyears officielle hjemmeside
Kategori:Etableret i 1898 Kategori:Bildelevirksomheder fra USA Kategori:Dækproducenter Kategori:Ohio