Hørby er en bebyggelse bestående af en tidligere landsby og en tidligere stationsby i det østlige Vendsyssel med . Hørby er beliggende 10 kilometer vest for Sæby og 4 kilometer nordvest for Syvsten.
Landsbyen ligger i Region Nordjylland og hører under Frederikshavn Kommune. Hørby er beliggende i Hørby Sogn.
Om byen Hørby er kendt for efterskolen Hørby Efterskole. I landsbyen findes idrætsforening, skole, dagligvarebutikker, med mere.
Historie Der, hvor Hørby Stationsby kom til at ligge, lå i 1682 landsbyen Estrup. Denne bestod af 9 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 227,1 tønder land skyldsat til 32,99 tønder hartkorn.Pedersen, s. 306 Estrup blev på det nærmest opløst ved udskiftningen således, at området bestod af spredte enkeltgårde, da jernbanen blev anlagt.
Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "I Sognet den enligt beliggende Hørby Kirke og Hørby (Vester- og Øster-H.), Gde. og Huse, med Skole og Friskole („Godthaab“), Andelsmejeri og Jærnbanestation, den sidste ved den ved Hjørringvejen liggende Risgaard, hvor der 1899 er opf. en Folkehøjskole."J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 101 Hørby kirke og huse lå spredt nord for åen, men station og folkehøjskole lå syd for.
Hørby Station var 1899-1968 station på Sæbybanen (Aalborg Privatbaner) og 1913-1953 endestation på Hjørring-Hørby Jernbane (Hjørring Privatbaner). Stationen blev lagt på bar mark ca 2 km sydøst for Hørby Kirke. Imidlertid opstod der hurtigt en mindre stationsby med skole (Estrup skole), teknisk skole (Hørby Håndværkerskole). missionshus (opført 1897), købmandshandel, Risgård brugsforening, Hørby låne- og sparekasse (oprettet 1919, 31. marts 1921 var indskudet 73.860 kr, reservefond 7348 kr.), Risgaard Andelsmejeri oprettet 1907, kro, maskinværksted, jernbanestation og postekspedition.J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave I 1916 havde stationsbyen 315 indbyggere fordelt på 58 ejendomme.Folketælling 1916, s. 72
Gennem det meste af sin eksistens var stationsbyen stagnerende: 325 indbyggere i 1921, 324 i 1925, 372 i 1930, 383 i 1935, 374 i 1940, 409 i 1945, 456 i 1950, 462 i 1955, 496 i 1960Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195 og 488 i 1965.Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22 I 1930 var erhvervssammensætningen: 98 levede af landbrug, 114 af industri og håndværk, 43 af handel, 22 af transport, 19 af immateriel virksomhed, 45 af husgerning, 26 var ude af erhverv og 5 havde ikke angivet oplysninger.Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151 Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation. Måske har Dybvad stationsby ca. 5 km syd for bidraget til at stække udviklingen.
Senere blev oprettet et kommunekontor og anlagt et alderdomshjem i byen.
Noter
Litteratur Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
Eksterne henvisninger Frederikshavn Kommune
Se også
Hørby Sogn og Hørby Kirke Hjørring-Hørby Jernbane
Kategori:Byer i Frederikshavn Kommune Kategori:Byer og bydele med genforeningssten