Det følgende er bipersoner i Harry Potter-serien, skrevet af J. K. Rowling.

Elever på Hogwarts Hannah Abbott Hannah Abbott går på samme årgang som Harry Potter og hører til Huset Hufflepuff. Hun har en fjern slægtning, som ligger på kirkegården i Godric Dalen under navnet Abbott. I hendes 4. år er hun med til at mobbe Harry potter, dette ses dog mest i filmene. På sit femte år bliver Hannah udnævnt til Vejleder. Hun er også medlem af Dumbledores Armé. Senere gifter hun sig med Neville Longbottom og bliver værtinde på Den Utætte Kedel. Hannah Abbott bliver i filmene spillet af skuespilleren Charlotte Skeoch.

Katie Bell Katie Bell går en årgang over Harry på Hogwarts; fra sit andet år på skolen spiller hun som angriber på Gryffindors quidditchhold. I Harry Potter og Halvblodsprinsen er hun den eneste, der er tilbage fra det oprindelige hold, som Harry Potter startede på.

I Halvblodsprinsen bliver hun forbandet af Draco Malfoy, der prøver at bruge hende til at overbringe en forhekset halskæde til Albus Dumbledore, da Draco har fået til opgave at dræbe ham; da Katie selv strejfer halskæden ender hun på Skt. Mungos lige inden quidditchfinalen mod Ravenclaw, så Dean Thomas må overtage Katies plads på holdet.

Katie er også medlem af Dumbledores Armé.

Katie Bell bliver i filmene De Vises Sten og Hemmelighedernes Kammer spillet af skuespilleren Emily Dale, og i Halvblodsprinsen spillet af skuespilleren Georgina Leonidas.

Susan Bones Susan Bones går på samme årgang som Harry Potter og er medlem af Dumbledores Armé. Hun hører til Huset Hufflepuff. I Fønixordenen er Susans tante, Amelia Bones, med til at afhøre Harry sammen med hele højmagiratet.

I filmene De Vises Sten og Hemmelighedernes Kammer bliver hun spillet af skuespilleren Eleanor Columbus.

Lavender Brown Lavender Brown er fra samme årgang som Harry Potter, og tilhører kollegiet Gryffindor. Hun er bedste veninde med Pavarti Patil som også kommer fra Gryffindor. Lavender har et godt forhold til læreren i faget spådom, Professor Trelawney. I Fønixordenen tror Lavender indledningsvist ikke på Harrys historie om Lord Voldemorts tilbagevenden; senere ændrer hun mening og melder sig ind i Dumbledores Armé.

I Halvblodsprinsen danner Lavender par med Ron Weasley efter han opnår momentan berømmelse på baggrund af en exceptionelt god Quidditchkamp. Her fremstår Lavender meget omklamrende i sin kærlighed til Ron, og hun lader til at have nogle meget urealistiske og romantiserede forestillinger om deres parforhold, således at Ron til sidst mister interessen for hende. Senere slår Lavender op, da hun ser Ron forlade sin sovesal sammen med Hermione; i filmen sker dette brud dog efter Lavender overhører at Ron ligger i sygeseng i hospitalsfløjen og ubevidst kalder på Hermione, ikke hende.

I filmen Hemmelighedernes Kammer bliver hun spillet af skuespilleren Kathleen Cauley, i Fangen fra Azkaban af Jennifer Smith og i Halvblodsprinsen af Jessie Cave.

Cho Chang Cho Chang er Ravenclaw-elev og et år ældre end Harry Potter. Hun er beskrevet som en lav, meget køn pige med langt, sort hår. Hun er tilsyneladende populær, da hun næsten altid er omgivet af en stor gruppe venner. En af hendes bedste veninde er Marietta Edgecombe. Cho er derudover Søger (seeker) på Ravenclaws Quidditch-hold. Hendes navn tyder på, at hun kunne være af østasiatisk oprindelse. Cho er også medlem af Dumbledores Armé.

I Flammernes Pokal bliver hun kæreste med Cedric Diggory som i slutningen af semesteret bliver myrdet af Voldemort. I Fønixordenen danner hun par med Harry, selv om hun stadig har mange følelser investeret i Cedric. Hun græder ofte, når hun taler med Harry om Cedric. Måske er det derfor, at Harrys flamme for hende forsvinder, da han selv ikke vil tale om Cedric og hans død. Senere finder Cho sammen med Michael Corner i stedet. Efter skolen gifter hun sig med en Muggler. Hun bliver i filmene spillet af Katie Leung.

Michael Corner Michael Corner kommer fra kollegiet Ravenclaw og går på samme årgang som Harry Potter. Han kommer sammen med Ginny Weasley på sit femte år og Cho Chang på sit sjette. Medlem af Dumbledores Armé.

Han bliver i filmene spillet af skuespilleren Ryan Nelson, hvor han i rulleteksten bliver krediteret som Somewhat Doubtful Boy.

Vincent Crabbe Vincent Crabbe er elev på Hogwarts og hører til kollegiet Slytherin. Crabbe ses ligesom Gregory Goyle sjældent uden Draco Malfoy. Hans far er dødsgardist.

Crabbe er temmelig stor, har gorillalignende arme og en grydefrisure. Crabbe ser ikke ud til selv at kunne finde på idéer eller se tingene på sin egen måde; normalt skal han fortælles, hvad han skal gøre. I Halvblodsprinsen virker han dog mere intelligent, da han for første gang kommer i skænderi med Malfoy. I samme bog bliver han forvandlet til en pige ved hjælp af Polyjuice-eliksiren.

Vincent Crabbe optræder ofte i både filmene og bøgerne, men ses sjældent tale.

Colin og Dennis Creevey Colin og Dennis Creevey er to mugglerfødte brødre fra Gryffindor-kollegiet. Colin er Harry Potter's største fan og er meget fascineret af hvordan man kan fremkalde billeder der bevæger sig. Han er meget glad for at tage billeder og har billeder af næsten alting fra troldmandsverdenen. Dennis er Colins lillebror, og han er ligeså stor fan af Harry Potter som sin storebror. Colin dør under kampen mod Lord Voldemort, da han tager tilbage til slottet (efter at være blevet evakueret fra slottet, da han endnu ikke er myndig) for at hjælpe Harry Potter, og alle de andre som er med i kampen mod Lord Voldemort. Begge brødrene er medlemmer af Dumbledores Armé.

Colin spilles i filmene af Hugh Mitchell, mens Dennis kun optræder i bøgerne.

Cedric Diggory Cedric Amos Diggory bliver introduceret i Harry Potter og Fangen fra Azkaban som Hufflepuffs søger, men han får først en større rolle i Harry Potter og Flammernes Pokal, hvor han og Harry som de to repræsentanter fra Hogwarts skal kæmpe om Trekamps Pokalen.

Cedric er populær over hele skolen, især blandt piger. Han er en køn, høj mørkhåret dreng, der også er præfekt på Hufflepuff-kollegiet og spiller på skolens Quidditch-hold, hvor Hufflepuff i den tredje film slår Gryffindor. I fjerde bog bliver han og Cho Chang kærester, en pige som Harry egentlig er hemmeligt forelsket i.

Da han og Harry tager fat i pokalen sammen, viser den sig at være en Transitnøgle, og de bliver ført til Lille Galgeby, hvor Voldemort befinder sig. Ormehale, som skal hjælpe Voldemort med sin genfødsel, dræber Cedric med dræberforbandelsen Avada Kedavra. Harry har tit mareridt om hans død, da det lykkedes ham at slippe væk fra Voldemort, og tilbage til Hogwarts med Cedrics lig.

Cedric Diggory bliver i filmene spillet af Robert Pattinson.

Seamus Finnigan Seamus Finnigan er en af Harrys venner på Gryffindor. Seamus' far er muggler mens hans mor er en heks, det fortalte hun ham dog først da de var blevet gift. Han har en fætter ved navn Fergus. I den femte bog bliver Seamus uvenner med Harry Potter fordi han ikke tror på hans historie om at Voldemort er vendt tilbage. Medlem af Dumbledores Armé.

Han bliver i filmene spillet af skuespilleren Devon Murray.

Gregory Goyle Gregory Goyle er elev på Hogwarts på Slytherin-kollegiet. Han er venner med Draco Malfoy og Vincent Crabbe.

Angelina Johnson Angelina Johnson går to årgange over Harry Potter. Kendt som først Angriber og senere Anfører på Gryffindors Quidditch-hold. Medlem af Dumbledores Armé.

Efter Slaget om Hogwarts gifter hun sig med George Weasley og får to børn med ham, Fred og Roxanne.

I De Vises Sten, Hemmelighedernes Kammer og Fangen fra Azkaban bliver hun spillet af Danielle Tabor, mens hun i Flammernes Pokal bliver spillet af Tiana Benjamin.

Lee Jordan Lee Jordan går to årgange over Harry Potter og er bedste venner med Fred og George Weasley. Han hører til Huset Gryfindor. Han er Quidditch-kommentator på Hogwarts og medlem af Dumbledores Armé.

Han bliver i filmene spillet af Luke Youngblood.

Neville Longbottom thumb|right|Matthew Lewis, der spiller Neville, i 2009. Neville Longbottom er ligesom Harry, Ron Weasley og Hermione Granger tilknyttet Gryffindorkollegiet. Neville er søn af Frank og Alice Longbottom: to vellidte aurorere, som blev tortureret til vanvid af dødsgardisten Bellatrix Lestrange. De blev indlagt på hospitalet, da Neville var lille. Han bliver derfor opfostret af sin bedstemor, Augusta.

Augusta frygtede, Neville var en fuser, fordi han viste ringe talent for magi. Da Neville starter på Hogwarts, bliver det ikke bedre med det første: Neville er meget glemsom, og han har stort besvær med at udøve magi. Især faget eliksir er en plage. Det gør det heller ikke bedre, at Severus Snape hænger ham ud. Men Neville brillerer i faget botanik. Faktisk er han at takke for Harrys succes med gælletang i Harry Potter og Flammernes Pokal (dette dog kun i filmen, i bogen er det husalfen Dobby der redder Harry.)

Neville tilhører Gryffindor, men i starten af serien viser han sig ikke heltemodig, som Harry. I de sidste bøger udviser Neville nemlig stort mod. I Harry Potter og Dødsregalierne står Neville i spidsen for genåbnede Dumbledores Armé. I samme bog er det i øvrigt også Neville, som destruerer den sidste Horcrux: Voldemorts slange Nagini. Neville spiller altså en væsentlig rolle i bekæmpelsen af Voldemort.

Neville bliver som voksen lærer i botanik på Hogwarts. Rowling har i et interview afsløret, at Neville gifter sig med Hannah Abbott efter skolen. Hun bliver indehaver af Den Utætte Kedel, og parret indretter deres hjem i lokaler over pubben. Rowling mente, at hendes læsere ville finde dette "exceptionelt cool". J. K. Rowling at Carnegie Hall Reveals Dumbledore is Gay; Neville Marries Hannah Abbott, and Much More Af anden familie nævnes Nevilles grandonkel Algie Longbottom, hans farmor og farfar Callidora Black og Harfang Longbottom, samt hans grandtante Enid Longbottom.

Neville bliver i filmene spillet af Matthew Lewis.

Luna Lovegood thumb|Maleri af Luna Lovegood. Luna Lovegood går en årgang under Harry Potter og hører til kollegiet Ravenclaw. Hun har et meget aparte look, da hendes tryllestav er placeret bag hendes øre, hun bærer radiseøreringe og så har hun en halskæde af ingefærøl-korkpropper. Luna har udstående, mørkeblå øjne, bleg hud og helt lyst hår.

Lunas far Xenophilius Lovegood er redaktør på et blad kaldet Ordkløveren, som bringer mange kuriøse og svævende historier. Harry Potter tror først, at Luna læser bladet for at få sig et godt grin, men så finder han ud af, at hun rent faktisk tror på historierne; derfor bliver hun regnet som underlig af mange. Derfor bliver hun også kaldt "Månesyge Luna". Folk tager også hendes ting og gemmer dem. En af Lunas bedste veninder, Ginny Weasley, forsvarer hende meget og bliver rasende, når nogen kalder hende månesyg eller tager hendes ting. Det eneste tidspunkt, hvor Luna er ude af sin drømmende tilstand, er når hun forsvarer sandheden i Ordkløverens historier.

Trods sin ejendommelighed og underlige valg om, hvad hun vil tro på, er Luna stadig ved sine fulde fem og hun er sandsynligvis også temmelig intelligent, da hun blev placeret i Ravenclaw. Hun har også meget moral og empati og virker faktisk temmelig god til at trøste andre. Medlem af Dumbledores Armé.

Rowling har i et interview fortalt at efter skolen vælger Luna en karriere som naturalist, selv om hun indser at visse af hendes fars teorier er "mindre sande".J.K. Rowling Web Chat Transcript fra The Leaky Cauldron. Hentet 3. august 2007. Hun gifter sig med en anden naturalist, Rolf, og bliver mor til Lorcan og Lysander.hp-lexicon.org J.K.Rowling — A Year In The Life; James Runcie; Independent Television (ITV); 2007

Luna Lovegood bliver spillet af Evanna Lynch i filmene.

Ernie MacMillan Ernie MacMillan går på samme årgang som Harry Potter og hører til Huset Hufflepuff. Medlem af Dumbledores Armé. Han har en forfader ved navn Melania Black MacMillan.

Han bliver i filmene spillet af Louis Doyle.

Padma Patil