Parkinsons sygdom (forkoretet PD; også kaldet Paralysis agitans eller rystelammelse) er en almindelig degenerativ hjernesygdom, der oftest debuterer i 50-70-årsalderen. Sygdommen påvirker i dag ca. 12.000 danskere, et antal, som forventes at stige til 20.000 i 2040.Gådefuld sygdom er i eksplosiv vækst. Ugeskrift for læger 2023Parkinsons sygdom, oversigt. Patienthåndbogen 2020 og Parkinsons sygdom. Lægehåndbogen 2020Parkinsons sygdom (Paralysis agitans). Netdoktor.dk 2012Parkinsons sygdom. Min Medicin 2020Parkinsons sygdom. Apoteket.dk Frem for blot at være en enkeltstående lidelse udgør tilstanden et yderst heterogent syndrom i både klinisk, patologisk og genetisk forstand. Næsten alle tilfælde rummer et genetisk element, idet mere end 100 gener eller genetiske loci er blevet identificeret som havende betydning for sygdommen.Mitochondrial DNA damage triggers spread of Parkinson’s disease-like pathology. Nature 2023Genetics and Pathogenesis of Parkinson’s Syndrome. Annual Review of Pathology: Mechanisms of Disease 2023
Selvom den overordnede ætiologi er ukendt, forårsages sygdommen af en gradvis nedbrydning og et stort tab af dopaminerge celler i substantia nigra pars compacta i mesencephalon (midthjernen). Sygdommen er oftest karakteriseret ved en alfa-synuclein-proteinopati, hvor proteinet alfa-synuclein akkumuleres i Lewy-legemer i det centrale og perifere nervesystem, men den påvirkes ligeledes af andre biologiske og biokemiske temaer såsom miljøfaktorer, immunsystem, synapser, lysosomer og mitokondrier. Den resulterende mangel på signalstoffet dopamin ændrer balancen i basalgangliernes interne kredsløb. Specifikt medfører dette en øgning af de hæmmende impulser fra basalgangliernes striatum til thalamus, hvorved hjernebarken ikke længere modtager sin normale thalamiske stimulation og facilitering af motorisk aktivitet.
Sygdomsforløbet er præget af en langsom forværring, og hver enkelt patient udvikler praktisk talt en unik form for sygdommen med variable motoriske og ikke-motoriske træk, der udviser utallige overlapninger med andre neurodegenerative lidelser.
Behandlingen, som ikke er helbredende, udgøres primært af substitutionsterapi med dopaminagonister (som bromocriptin) eller L-dihydroksyphenylalanin (L-dopa). Sidstnævnte fungerer som et forstadium til dopamin, der i modsætning til selve signalstoffet kan passere blod-hjerne-barrieren, hvorefter det omdannes til dopamin i hjernen. Denne medicinering har sænket dødeligheden blandt Parkinson-patienter til et niveau, der næsten svarer til gennemsnitsbefolkningens; dog bliver symptomerne i stigende grad behandlingsresistente med store svingninger i tilstanden. For udvalgte patienter, hvor medicinen ikke længere kan kontrollere symptomerne, kan der foretages et kirurgisk indgreb, hvor en stimulationselektrode indopereres i nucleus subthalamicus (STN-stimulation) i basalganglierne. Indgrebet hæmmer den abnorme aktivering af kernen, hvorved ca. 50-80 % af patienterne opnår bedring i tremor, bradykinesi og rigiditet.
Sygdommen har navn efter James Parkinson, der oprindeligt beskrev den i 1817, og hans fødselsdag den 11. april fungerer i dag som Den internationale Parkinsons sygdoms dag.
Symptomer Den nedsatte facilitering af hjernebarken resulterer i de klassiske motoriske kernesymptomer:
hviletremor (rysten på hånden, kaldet pille-trille-tremor, der svinder kortvarigt ved voluntære bevægelser og ikke er til stede under søvn) rigiditet (muskelstivhed i ekstremiteterne, der opleves som en jævn modstand mod passive bevægelser). generelt langsomme bevægelser (bradykinesi) manglende spontanbevægelser (hypokinesi), hvilket manifesterer sig ved akinesi (manglende medsving af armene ved gang), umoduleret gang med små skridt og let flekterede knæ, svag tale formindsket skrift reduceret ansigtsmimik, der giver et udtryksløst ansigt.
Af øvrige ikke-motoriske træk kan nævnes:
besvær med at holde balancen svimmelhed tidlig impotens inkontinens nedsat øjenbevægelse manglende effekt af medicinsk behandling eller hurtig udvikling af bivirkninger
Med tiden udvikler et flertal af patienterne desuden demens.Demens ved Parkinsons sygdom. Nationalt Videnscenter for Demens
Motion er vigtig En videnskabelig amerikansk undersøgelse viser, at cykling ved højere hastigheder end patienten ville vælge, synes at effektivisere forbindelsen mellem de områder i hjernen, der vedrører bevægelse. Derfor kan cykling være specielt gavnlig for patienter med Parkinsons sygdom; især hvis de cykler hårdt og hurtigt.Om cykling mod Parkinson
Udbredelse i Norden Tal fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Grønland fra de sidste 25 år viser 81 - 115 tilfælde af Parkinsons sygdom per 100.000 indbyggere.
På Færøerne er tallet dobbelt så højt, og Island har 162 tilfælde per 100.000 indbyggere.Spiser hval, får Parkinson. Forskning.no Et øget indtag af hvalkød og -spæk er statistisk forbundet med en øget forekomst af Parkinsons sygdom.Forurenet mad giver højere risiko for Parkinsons sygdom. Videnskab.dk 2008
Kendte med Parkinson
Erik Clausen Erik Clausen: Jeg har fået Parkinson - SeniorNews.dk Johan arbejder med livsfarlige sygdomme – nu er han selv ramt: »Jeg græd på lægens kontor« Berlingske 2021 Michael J. Fox Michael J. Fox om Parkinson-sykdommen og fremtiden 2015 Muhammad Ali Brett Favre What Is Parkinson’s Disease? New York Times 2025 Poul-Erik Høyer Poul-Erik Høyer åbner op om alvorlig sygdom. Berlingske 2021 Robin Williams Linda Ronstadt Linda Ronstadt on the rare brain condition that ended her singing career Malak Saleh, edition.cnn.com Søren Østergaard- Jeg var træt af at skjule det, siger Søren Østergaard, der nu taler om sin sygdom 19. dec 2023 på nyheder.tv2.dk hentet 21. januar 2024 Ozzy Osbourne
Se også
Georg Nagel Optogenetik
Henvisninger
Eksterne links
Dansk Parkinsonforening Bike4Cure Cykelklub NetDoktor om Parkinsons sygdom
Kategori:Neurologiske sygdomme Kategori:Uløste problemer indenfor neurovidenskab Kategori:Sygdomme med ukendt ætiologi