Nakskov i Lolland Kommune er Lollands største by og har traditionelt været øens hovedby. Den tidligere købstad med ligger på Lollands vestkyst inderst i Nakskov Fjord.
Nakskov opstod som et fiskerleje i 1100-tallet og blev købstad i første halvdel af 1200-tallet. Byens fordelagtige beliggenhed og frugtbare opland gjorde, at den voksede i betydning, og i 1600-tallet blev den regnet for Danmarks syvendestørste købstad. Svenskernes voldsomme belejring og besættelse af byen i 1659 indledte imidlertid en langvarig stagnationsperiode, der i 1800-tallet blev afløst af en betydelig industrialisering. Byen blev præget af maskinindustri, forarbejdning af fødevarer med Nakskov Sukkerfabrik og OTA som to fremtrædende eksempler samt Nakskov Skibsværft, der i mange år var hele regionens største arbejdsplads. Afindustrialiseringen og lukningen af skibsværftet i 1987 ramte byen hårdt. I dag er de fleste indbyggere beskæftiget indenfor handel og andre serviceerhverv. Den grønne omstilling spiller en stor rolle i erhvervsambitionerne med vindmølleproducenten MHI Vestas Offshore Vind som byens største private arbejdsplads. Andre større højteknologiske virksomheder i byen er sukkerfabrikken, Alfa Laval Nakskov og audiovirksomheden Ortofon.
Nakskov har bevaret en del gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde samt flere små gader og stræder, der giver bykernen et middelalderagtigt udseende. Blandt de mest markante bygninger er byens største kirke, Sankt Nikolai Kirke, opført i begyndelsen af 1200-tallet, den gamle kornlade Dronningens Pakhus fra år 1600, købmandsgården Theisens Gård fra 1786Theisens Gård . VisitLolland-Falster. Hentet 8/1-2016Theisens Gård i Nakskov. Historisk Atlas. Hentet 8/10-2016 og Det Gamle Apotek opført i 1645 med en tilbygget barokfacade fra 1777. Her holder Nakskov Turistbureau til i dag. I første halvdel af 1900-tallet har arkitekten Einar Ørnsholt sat sit præg på byen med flere hundrede meget varierede bygninger, heriblandt nogle almene boliger i engelsk havebystil, der i 2014 blev kåret til Danmarks smukkeste almene boliger. Nakskov har desuden flere museer, der beskæftiger sig med byens og øens historie. Således fortæller Danmarks Sukkermuseum historien om sukkerproduktionen og dyrkning af sukkerroer på Lolland-Falster, der siden 1800-tallet har været centrum for Danmarks sukkerproduktion.
Nakskov ligger nær primærrute 9 og Tårs Færgehavn, hvorfra der er færgeforbindelse til Langeland. Fra centrum er der 27 kilometer til Maribo, godt 30 til Rødbyhavn, 55 til Nykøbing Falster og 160 kilometer til København.
Etymologi
Navnet Nakskov kommer af ordet "nakke" i betydningen "terrænfremspring" samt "skov" og skyldes, at det oprindelige fiskerleje, hvor byen opstod, lå på den skovklædte halvø "Nakken". Betydningen er altså "skoven på det nakkeformede fremspring". Stednavnet er første gang nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 med stavemåden Nacascogh.
Nakskovs historie
thumb|Nakskov i senmiddelalderen set fra syd, tværs over den naturlige havn ved indsnævringen mellem den indre og den ydre fjord. thumb|right|Befæstningsplan over Nakskov. Tegning af Georg Starcke, 1695. Sächsische Landesbibliothek - Staats- und Universitätsbibliothek Dresden (SLUB) thumb||Nakskov omkring 1900. thumb|Ved Søndergade. Det gule palæ i højre side af billedet er den fredede Theisens Gård fra 1786. thumb|260px|Et festklædt selskab står ud af Nakskov havn en dag, formentlig mellem 1910 og 1914.
Grundlæggelse og første storhedstid
Ved Løjtoftevej i det nordlige Nakskov er der fundet rester af en 14.000 år gammel boplads for rensdyrjægere. De var de tidligste kendte mennesker i Nakskov-området. Bopladsen er samtidig et af de allerførste spor af mennesker i Danmark i det hele taget. Den nuværende by opstod i 1100-tallet som et fiskerleje ved fjorden. I første halvdel af 1200-tallet blev byen en kongeligt privilegeret købstad. Den officielle alder regnes dog fra 1266, hvorfra de ældste i dag kendte købstadsprivilegier findes.Ole A. Munksgaard: Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i perioden ca. 1250-1660 - første del. S. 53-73 i Lolland-Falsters Historiske Samfunds årsskrift 2016. Nakskovs frugtbare opland og byens fordelagtige beliggenhed både med hensyn til fiskeri og handel med de nordtyske byer betød, at den blev en fremtrædende købstad i middelalderen og renæssancen.Nakskov i Danmarkshistorien på lex.dk. Besøgt 24. januar 2026. En møntskat fra omkring år 1400 fundet på Gåsetorvet i 1959 vidner om anseelig handel og rigdom i byen i middelalderen.Munksgaard, Ole Arpe: Det store møntfund på Gåsetorvet i 1959 . (Nakskov 2017). Nakskov Lokalarkiv. Hentet 6/3-2020 Byens helligåndshus blev i 1470 til et helligåndskloster, og Nakskov Latinskole menes at være grundlagt omkring samme tidspunkt.Marius Hansen: Kloster og latinskole i Nakskov. Artikel i Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 1975. S. 7-18.
Byen blev indtaget og afbrændt af lübeckerne i 1510Henning Bech Johansen: Byens fæstning og svenskekrigene. S. 89-110 i "Nakskovs Historie. Fra Oldtiden til Svenskekrigene." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2021. og oplevede en betydelig pestepidemi i 1629, men havde på trods heraf yderligere økonomisk fremgang i første del af 1600-tallet. Omkring 1650 blev den betragtet som den syvendestørste købstad i Danmark.Nakskovhistorien. Nakskov Lokalarkiv. Arkiveret via Webarchive. Hentet 19/12-2018 Et enestående historisk portræt af livet i byen og dens borgere i 1600-tallet findes i Perlestikkerbogen, skrevet af præsten Anders Pedersen Perlestikker omkring 1620.
Nakskovs belejring og stagnation
Byens storhedstid fik imidlertid en ende, da den svenske hær under Karl Gustav-krigene i 1659 bombarderede og besatte Nakskov efter en hård og langvarig belejring. Det blev en katastrofe for byen, der efter den svenske besættelse oplevede en langvarig krise, hvor byens befolkningstal blev halveret.Englandskrigen. S. 133-144 i "Nakskovs Historie II. Fra Svenskekrigene til Englandskrigen." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2022. For at afbøde problemerne efter svenskekrigene blev Nakskov et af de første steder i Danmark, hvor jøder fik lov til at bosætte sig. Det havde ellers indtil da været forbudt for jøder og andre, der ikke tilhørte den påbudte luthersk-kristne tro, at slå sig ned i Danmark. Der opstod derfor fra 1674 et jødisk samfund i byen,Det jødiske samfund i Nakskov 1674-1920. S. 4-64 i "Nakskovs Historie II. Fra Svenskekrigene til Englandskrigen." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2022. der eksisterede, indtil dets medlemmer i løbet af 1900-tallet enten var flyttet andre steder hen eller blevet assimileret i den øvrige befolkning. Den fredede jødiske begravelsesplads på Jødevej minder fortsat om befolkningsgruppens virke.
Industrialisering og ny fremgang i 1800-tallet
Først efter 1800 oplevede byens erhvervsliv igen en opgangstid. I 1798 blev havnen istandsat, og i løbet af 1800-tallet blev byen som resten af Danmark gennemgribende forandret som følge af industrialiseringen og mange tekniske landvindinger. I 1826 blev et træskibsværft etableret i byen. Kornsalgsperioden gav gode vilkår for Vestlollands herregårde, og Nakskov udviklede sig til en udpræget industriby med dels adskillige maskinfabrikker og jernstøberier med Tuxen & Hammerich som den mest fremtrædende og dels landbrugsforædlende virksomheder som Nakskov Sukkerfabrik og senere Den danske Mælkekondenseringsfabrik og OTA."Nakskovs Historie III. Fra Englandskrigen til 1. Verdenskrig." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2023. En jernbaneforbindelse til Maribo og Nykøbing Falster blev skabt i 1874, Nakskovs befolkning steg fra 3.000 personer i 1850 til ca. 9.500 i 1911,Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f og befolkningsvæksten fortsatte i de kommende årtier. I 1940 havde indbyggertallet rundet 15.000 personer.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 118: 15.096 personer i Nakskov.
Sophus Bresemann og kommunesocialismen
De talrige industriarbejdere medførte, at den socialdemokratiske arbejderbevægelse fik en af sine allerstærkeste højborge i Nakskov. I 1913 fik Socialdemokratiet absolut flertal i byrådet og beholdt det indtil 1998, og i 1914 blev dets lokale leder Sophus Bresemann landets første socialdemokratiske borgmester udenfor København. Det nye byrådsflertal iværksatte et omfattende reformprogram indenfor skole- og sundhedsvæsenet, boligbyggeriet og alderdomsunderstøttelsen. Strategien blev kaldt kommunesocialisme, og Nakskov var en af de fremmeste eksempler på den. Byen blev dermed en foregangsby på velfærdsområdet, idet lignende ordninger efterhånden blev indført i andre danske byer.Nakskov - Bresemann-styret. Afsnit IVa i Søren Kolstrup (1996): Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension. Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie. S. 69f. Byen fik tilnavnet "den rødeste by i det rødeste amt".Kommunesocialisten i Nakskov. S. 170-71 i "Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.Ole Arpe Munksgaard: Socialdemokratiet kommer til magten - kommunesocialisme i Nakskov. S. 47-75 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024. Bresemann var også en af mændene bag etableringen i 1916 af Nakskov Skibsværft, der i 70 år skulle blive byens og hele egnens dominerende arbejdsplads. Udover kommunen stod ØK, hvis direktør H.N. Andersen var født og opvokset i Nakskov, og Landmandsbanken bag det oprindelige kapitalindskud til værftets start.Heidi Pfeffer: Nakskov Skibsværft 1916-45. S. 77-98 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024. H.N. Andersen blev i 1935 udnævnt til æresborger i Nakskov for sin indsats for byen.C.C. Haugner: Nakskov Købstads Historie. Tredie bind: Tiden fra 1800 til 1914. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 1936. S. 140.
Oprøret i Nakskov
I 1930'erne led byen under stor arbejdsløshed. Det var baggrunden for det såkaldte oprør i Nakskov i 1931, hvor uroligheder mellem arbejdsløse demonstranter og politi kulminerede med et angreb på politistationen. Politimesteren tilkaldte hjælp fra hæren, der sendte soldater med skarp ammunition og bajonetter afsted til byen. Begivenhederne blev kendt over hele landet og er senere blevet omtalt som et af de tidspunkter i nyere tid, hvor man har været tættest på en revolution i Danmark.Søren Kolstrup: Oprøret i Nakskov 1931. S. 39-46 i "Nakskovs Historie IV. Fra 1914-1945." Det Gamle Trykkeri, Nakskov, 2024.Oprøret i Nakskov. S. 180-81 i "Lolland-Falster - historier i landskabet". Udgivet af Lolland-Falsters Historiske Samfund ved foreningens 100-års-jubilæum 2012.
Afindustrialisering