Brønshøj-Husum Lokaludvalg er et af 12 københavnske lokaludvalg, og dækker bydelen Brønshøj-Husum samt Tingbjerg og Bellahøj.

Lokaludvalget har til formål at skabe dialog, netværk og debat i bydelen, og holdt sit første møde i november 2008.

Til at støtte aktiviteter og projekter i bydelen råder lokaludvalget over en pulje på godt 1,7 mio. kr.

Lokaludvalget har 25 medlemmer, hvoraf 10 medlemmer repræsenterer de lokale partiforeninger og 15 medlemmer repræsenterer lokale foreninger, organisationer og brugerbestyrelser. Medlemmerne er valgt for en fireårig periode. Lokaludvalget har fem fagudvalg for hhv. kultur, byudvikling, miljø, social- og sundhed, samt børne, unge fritid og idræt.

Christoffer Rosenkrands (S) er lokaludvalgets forperson fra 2022.

Lokaludvalget har et sekretariat med fire ansatte. Det har kontor og afholder sine møder i EnergiCenter Voldparken i Husum.

Eksterne kilder/henvisninger Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Lokaludvalg Kategori:Organisationer fra Danmark