Fonnesbæk Kirke er en folkekirke beliggende i Ikast, Ikast-Brande Kommune, Viborg Stift.

Kirken er tegnet af arkitekt Ove Neumann og indviet den 20. november 1994. Første barn døbes på indvielsesdagen, Henriette Kirkedal Lund Petersen af sognepræst Torben Pedersen

De to Himmelstiger, som er kirkens særlige vartegn er tegnet af Niels Guttormsen. Stigerne skal lede tankerne hen på den bibelske beretning om Jakob, der i en drøm så engle gå op og ned ad en himmelstige.

Den øverste stige er en omvendt stige med et kors på toppen, som et symbol på hvordan Gud kommer til mennesker gennem Jesu død og opstandelse.

Fonnesbæk kirke er både kirkerum, menighedssal, undervisningslokaler og kontorer under samme tag.

Eksterne kilder og henvisninger

Fonnesbæk Kirke hos nordenskirker.dk Fonnesbæk Kirke hos KortTilKirken.dk

Kategori:Kirker i Ikast-Brande Kommune Kategori:Kirker i Viborg Stift Kategori:Kirker i Ringkøbing Amt Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Ikast