Denne artikel opsummerer de britiske luftbårne operationer på D-dag. Vedrørende amerikanske luftbårne operationer henvises til Amerikanske luftbårne landsætninger i Normandiet
Operation Tonga var kodenavnet på den luftbårne operation, som blev gennemført af den britiske 6. luftbårne division mellem den 5. og 7. juni 1944 som led i Operation Overlord under 2. Verdenskrig. Faldskærmstropperne og de luftbårne (svævefly) tropper blev landsat på den østlige flanke af invasionsområdet nord for byen Caen og havde en række opgaver. Divisionen skulle erobre to strategisk vigtige broer over Caen-kanalen og Orne-floden, som skulle bruges af allierede landstyrker til fremrykning, når landsætningerne fra havet var gennemført, ødelægge en række andre broer, så de ikke kunne bruges af tyskerne og sikre vigtige landsbyer. Divisionen havde også fået til opgave at angribe og ødelægge kanonbatteriet ved Merville, et kystbatteri, som de allierede efterretningstjenester mente rummede en række svære kanoner, som kunne beskyde Sword Beach og muligvis tilføje de allierede tropper svære tab. Efter at have nået disse mål, skulle divisionen derefter etablere og sikre at brohoved omkring de erobrede broer, indtil den fik forbindelse med de fremrykkende allierede landstyrker.
Divisionen blev ramt af en kombination af dårligt vejr og dårlig flynavigation, hvilket førte til, at mange af de luftbårne tropper blev nedkastet over divisionens operationsråde, men udenfor de planlagte områder, hvilket medførte en del tab og gjorde gennemførelsen af operationerne langt mere vanskelig. Bataljonen, som skulle angribe Merville-kanonbatteriet, havde kun en brøkdel af sin forventede styrke, da den angreb batteriet, hvilket medførte, at styrken led betydelige tab. Batteriet blev imidlertid erobret, og kanonerne sat ud af spillet trods alle problemerne. En lille styrke i svævefly erobrede de to broer over Caen-kanalen og Orne-floden. De øvrige broer blev ødelagt, og en række byer blev besat. Et brohoved blev dannet af divisionen, og den slog en række tyske modangreb tilbage, indtil de allierede landstyrker nåede frem fra invasionsstrandene. Divisionens indsats begrænsede i alvorlig grad de tyske forsvareres muligheder for at kommunikere og organisere sig, og sikrede derved at de allierede landsætninger ikke kunne angribes i de første timer, hvor de var mest sårbare.
Baggrund thumb|right|Frederick E. Morgan, den oprindelige planlægger af Operation Overlord. Operation Tonga havde sin oprindelse i planlægningen af Operation Overlord, planen for invasionen af Frankrig og etablering af den Anden front i Nordvesteuropa. Planlægningen af invasionen i Vesteuropa var begyndt i maj 1943 da præsident Franklin Delano Roosevelt og premierminister Winston Churchill mødtes ved Trident-konferencen.Otway, p. 156 De to allierede ledere besluttede, at alle til rådighed stående allierede styrker i området skulle koncentreres i Storbritannien, og at planlægningen af invasionen i Nordvesteuropa skulle begynde. Der blev fastsat en foreløbig målsætning om, at invasionen skulle ske i maj 1944, kodenavnet Overlord blev valgt, og en fælles britisk-amerikansk planlægningsstab under generalløjtnant Frederick E. Morgan blev etableret. Planlægningen begyndte, og selv i de tidlige versioner var der medtaget indsættelse af luftbårne styrker som støtte for landstyrkerne og for at beskytte deres landgangsområder. Operation Skyscraper indeholdt f.eks. indsættelse af to luftbårne divisioner i nærheden af Caen og på Cotentin-halvøen som støtte for en invasion af Normandiet med fem divisioner, hvis mål ville være erobringen af Cherbourg og derpå et udbrud mod øst fra Normandiet.Buckingham, p. 24 Et ambitiøst forslag, "Plan C" blev forelagt af general George Marshall. Det gik ud på, at en stor luftbåren styrke skulle nedkastes ved Seinen og dele de tyske styrker i to på selve D-dag.Crookenden p.67; Hand p. 87.
En række planer blev efterhånden udarbejdet af Morgan og hans planlæggere. De endte med at beslutte, at invasionen skulle foregå på en 50 km lang front vest for Orne-floden og afviste behovet for at erobre Pas-de-Calais og havnene der, og at der i stedet skulle bygges Mulberry-havne – præfabrikerede kunstige havne hvor materiel og soldater kunne landsættes, når de indledende landsætninger var overstået.Buckingham, pp. 24-25 Morgans endelige plan krævede indsættelse af tre divisioner ved det indledende angreb, mens luftbårne styrker skulle nedkastes over byen Caen tidligt den første dag for at erobre den første udbrudsrute.Otway, p. 157.
Efter udpegningen af Bernard Montgomery som leder af den 21. armégruppe blev planen udsat for en række ændringer, og den 21. januar 1944 blev en revideret Overlord-plan præsenteret for general Dwight D. Eisenhower, som var blevet udpeget til de allieredes øverstkommanderende under invasionen. Den reviderede plan betød en udvidelse af invasionsområdet, så det omfattede hele kysten mellem Orne-floden og østkysten af Cotentin-halvøen, som skulle angribes af fem divisioner mens luftbårne divisioner skulle landsættes i hver ende af invasionsområdet for at sikre flankerne og beskytte landsætningerne mod angreb. Buckingham, p. 27 De britiske luftbårne styrker skulle lande mod øst og de amerikanske luftbårne styrker vest for Bayeux som støtte for infanteriet og de pansrede enheder, der rykkede frem fra brohovederne.
Optakt Britiske forberedelser Den britiske luftbårne styrke, som blev udvalgt til landsætning på den østlige flanke, var 6. luftbårne division under ledelse af generalmajor Richard Gale.Harclerode, p. 304 Divisionen var forholdsvis ny, da den først var blevet oprettet i september 1943, og deltagelsen i Operation Overlord ville være dens første kampindsats.Tugwell, p. 202 Divisionen var den første, som var blevet etableret for at gennemføre luftbårne operationer af divisionsstørrelse frem for at bidrage til en række mindre operationer, og der var en betydelig debat om, hvad enheden skulle foretage sig i praksis. Buckingham, 2006, p. 16. Så sent som i januar 1944 skrev general Gate, at han på daværende tidspunkt ikke havde den nogen indikation af hvad hans enhed præcis skulle foretage sig og holdt alle muligheder åbneGale, pp.23-24., hvilket afspejlede den igangværende diskussion på det strategiske niveau om planen for D-dag. Den 17. februar 1944 ankom generalmajor Frederick Browning, lederen af alle britiske luftbårne styrker, til divisionens hovedkvarter for at orientere general Gale om, hvad divisionen forventedes at opnå i Operation Tonga. Den oprindelige Tonga-plan involverede ikke hele divisionen, men gik kun ud på, at en enkelt faldskærmsbrigade og et antitank-batteri skulle tilknyttes 3. infanteridivision. Denne styrke skulle erobre broerne over Caen-kanalen og Orne-floden ved Benouville og Ranville.Harclerode, pp. 305-307 Gale protesterede mod en så lille operation og hævdede, at en brigade ikke kunne løse disse opgaver med så lille en styrke og bad om, at hele divisionen blev indsat. Efter rådslagning med sine overordnede godkendte Browning denne anmodning og gav Gale ordre til at begynde at planlægge operationen.Harclerode, p. 307 Divisionen fik tildelt tre specifikke opgaver, som den skulle løse som led i Operation Tonga, udover at beskytte den østlige flanke ved landgangen og tage kontrol over de strategisk vigtige områder øst for Caen. For det første skulle den tage broerne over Caen-kanalen og Orne-floden ved Benouville og Ranville og derefter fortsætte med at etablere et brohoved, hvorfra broerne kunne forsvares mod tyske modangreb. For det andet skulle divisionen ødelægge det stærkt befæstede Merville-batteri ved Franceville Plage for at sikre, at det ikke kunne beskyde britiske styrker, som blev landsat ved Sword Beach. Den tredje opgave var at ødelægge en række broer over Dives-floden i nærheden af byerne Varaville, Robehomme, Bures og Troarn. Derefter skulle divisionen fastholde det erobrede område, indtil den kunne blive afløst af fremrykkende, allierede landstyrker.
thumb|left|Generalmajor Richard Gale, chefen for den britiske 6. luftbårne division, taler til sine folk den 4.-5. juni 1944.
Planlægningen af operationen begyndte i februar og indledtes med, at antallet af transportfly, som skulle bruges ved operationen, blev udvidet kraftigt, så de kunne rumme hele divisionen. To Royal Air Force enheder blev involveret i operationen for at sikre, at hele divisionen kunne indsættes ved blot to landsætninger.Otway, p. 168 Piloter og besætninger i disse fly begyndte derpå at øve i at flyve i formation og fik særlig træning for at sikre, at de var så fortrolige som muligt med operationen. 6. luftbårne division gennemførte flere storstilede, luftbårne øvelser og brugte dem til at finde frem til den mest effektive måde at landsætte en brigadegruppe én eller flere landingszoner. Den 6. februar gennemførte 3. faldskærmsbrigade en øvelse, hvor hele brigaden blev kastet ud fra 98 transportfly, og i slutningen af marts blev 284 fly indsat i Exercise 'Bizz II', hvor hele divisionen blev kastet ud med faldskærm eller landsat med svævefly. Endelig mellem den 24. og 26. april benyttedes der i Exercise 'Mush' omkring 700 fly til at indsætte 1. luftbårne division og den polske 1. uafhængige faldskærmsbrigade mod 6. luftbårne division, som rykkede frem ad landevejen i en simulation af en luftbåren operation i fuld skala.Otway, p. 169 Efterhånden som operationen nærmede sig, blev træningen mere intensiv. Svæveflypiloter tilbragte hver dag timer i luften med at cirkle over flyvepladser, mens de øvede de manøvrer, som skulle til for at lande de luftbårne tropper ved broerne over Orne-floden og Dives-floden og Merville-batteriet. Når piloterne havde trænet dette tilstrækkeligt ved dagslys, blev de flyttet over til operationer om natten. I landingsområderne, som divisionen brugte ved deres øvelser, blev der nedrammet dusinvis af pæle svarende til dem, som var opsat som hindringer i Normandiet, hvorefter ingeniørenheder tog tid på, hvor hurtigt de kunne bortsprænge forhindringerne. Enhederne, som havde til opgave at ødelægge Merville-batteriet, tilbragte to uger i en særlig lejr, hvor de byggede en kopi af batteriet og gennemførte en række øvelser i og omkring den. Enhederne, som skulle bruges ved erobringen af broerne ved Orne, blev flyttet til Exeter, hvor de gennemførte intensive øvelser omkring Exe-floden og den nærliggende kanal.Otway, p. 170 Piloterne på svævefly og transportfly blev også konstant instrueret med tusinder af kort og fotografier af landingszonerne og de primære mål, såsom broerne og Merville-batteriet. En farvefilm blev lavet ud fra luftfotos, som, når den blev afspillet med den rette hastighed og højde over skalamodellen, simulerede den vej, svæveflyene ville tage på vej mod landingszonerne.Otway, p. 171
Tyske forberedelser De luftbårne tropper i 6. luftbårne division ville komme til at stå overfor Wehrmacht-enheder, som var stationeret i området omkring Caen og Orne-floden, og i juni 1944 bestod de af 709. og 716. infanteridivision, som begge var stationære formationer og bestod dels af personel, som af helbredsmæssige grunde ikke kunne klare at blive sendt til Østfronten og dels af personel, som var rekrutteret fra Sovjetunionen eller Østeuropa (se Østlegionen).Harclerode, p. 305 Begge divisioner havde også en blandet samling af anti-tank kanoner og artilleri foruden et mindre antal tyske og franske kampvogne samt selvkørende kanoner.Otway, p. 174