Roar Strand (født 2. februar 1970 i Trondheim, Norge) er en tidligere norsk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller. Han spillede, kun afbrudt af et lejeophold i 1993 hos Molde FK, hele sin seniorkarriere, mellem 1989 og 2010 hos Rosenborg BK i sin fødeby.

Strand vandt med Rosenborg hele 16 norske mesterskaber, og er dermed den europæiske fodboldspiller der har vundet flest nationale mesterskaber nogensinde.

Landshold Strand blev gennem karrieren noteret for 42 kampe og fire scoringer for Norges landshold, som han debuterede for i 1994. Han var en del af den norske trup til både VM i 1994, VM i 1998 og EM i 2000.

Titler

Norske Mesterskab 1990, 1992, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2006, 2009 og 2010 med Rosenborg BK

Norsk Pokalturnering 1990, 1992, 1995, 1999 og 2003 med Rosenborg

Eksterne henvisninger FIFA.com spillerinfo

Kategori:Fodboldspillere fra Norge Kategori:Fodboldspillere fra Molde FK Kategori:Fodboldspillere fra Rosenborg BK Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000