Ludolf-Hermann Emmanuel Georg Kurt Werner von Alvensleben (født 17. marts 1901, Halle i Nordrhein-Westfalen i Tyskland, død 1. april 1970 (sandsynligvis)Nach anderen Angaben, beispielsweise Ruth Bettina Birn, S. 330 † 17. März 1970. i Santa Rosa de Calamuchita, Córdoba i Argentina) var nazi-embedsmand med rang af SS-Gruppenführer og generalmajor i politiet (1943) og krigsforbryder.
1933 til 1939 Den 12. februar 1933 ledede Alvensleben 600 for det meste bevæbnede SS og SA-mænd i et angreb på en idrætshal for arbejdere og en bygning brugt af KPD i Eisleben. Under dette angreb døde fire mennesker, og 24 andre blev alvorligt såret.Dom fra Halle Landgericht den 3. august 1949 (13a StKs 22/49) i: Christiaan F. Rüter (red.): DDR-retfærdighed og nazistiske forbrydelser. Samling af østtyske straffedomme for nationalsocialistiske drab. Bind 8, Saur, München 2006, , s. 97 ff. Fra februar 1933 til 31. maj 1933 var han fungerende distriktsadministrator i Eisleben. Fra marts 1933 til april 1934 var Alvensleben medlem af distriktsudvalget i Eisleben, samt delstatsparlamentet i den preussiske provins Sachsen. Fra 5. marts til 14. oktober 1933 var han også medlem af Preußischer Landtag. Fra 12. november 1933 var Alvensleben medlem af Nazi-Tysklands Rigsdag i Berlin, som ingen betydning havde i det Tyske Rige fra 1933 til 1945.
1939 til 1945 Ludolf von Alvensleben blev medlem af den tyske rigsdag i 1933 og året derefter Obersturmbannführer for 46. SS-regiment i Dresden. I november 1938 blev han Heinrich Himmlers adjudant. Kort efter Tysklands invasion af Polen den 1. september 1939 blev han udnævnt til chef for Volksdeutscher Selbstschutz som organiserede masseskydninger i Reichsgau Danzig-Westpreußen. I forbindelse med Aktion AB blev der myrdet 3.000 polske jøder og andre polakker i blandt andet Bydgoszcz (Bromberg) og Piaśnica. Den 5. oktober 1939 havde Volksdeutscher Selbstschutz myrdet 4.247 polakker.
Efter iværksættelsen af Operation Barbarossa, Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941, var von Alvensleben Höherer SS- und Polizeiführer i blandt andet Tjernihiv, Simferopol og for Generalbezirk Taurien-Krim.
Efter 2. verdenskrig Ludolf von Alvensleben blev taget til fange af britiske styrker i april 1945 og blev interneret. I slutningen af det samme år flygtede han fra en krigsfangelejr i Neuengamme og i begyndelsen af 1946 flygtede han til Argentina med sin familie. I 1952 fik han argentinsk statsborgerskab og boede først i Buenos Aires, før han i 1956 flyttede til den lille by Santa Rosa de Calamuchita. I 1964 udsendte Münchens distriktsdomstol en arrestordre, men den var virkningsløs.
Alvensleben døde af lungekræft i april 1970 i Argentina.
Se også Tyske naziledere
Referencer
Litteratur Bettina Stangneth: Eichmann vor Jerusalem – Das unbehelligte Leben eines Massenmörders. Arche, Zürich 2011, , Abschnitt Der Schlichter: Ludolf von Alvensleben, S. 371–380. Joachim Lilla, Martin Döring, Andreas Schulz: Statisten in Uniform. Die Mitglieder des Reichstags 1933–1945. Ein biographisches Handbuch. Unter Einbeziehung der völkischen und nationalsozialistischen Reichstagsabgeordneten ab Mai 1924. Eine Veröffentlichung der Kommission für Geschichte des Parlamentarismus und der Politischen Parteien, Droste, Düsseldorf 2004, . Dermot Bradley (Hrsg.), Andreas Schulz, Günter Wegmann: Die Generale der Waffen-SS und der Polizei. Die militärischen Werdegänge der Generale, sowie der Ärzte, Veterinäre, Intendanten, Richter und Ministerialbeamten im Generalsrang. Band 1: Abraham–Gutenberger. Biblio, Bissendorf 2003, , S. 16–21. Ruth Bettina Birn: Die Höheren SS- und Polizeiführer. Himmlers Vertreter im Reich und in den besetzten Gebieten. Droste, Düsseldorf, 1986. . Eksterne henvisninger
Kurzbiografie (tysk) www.tracesofwar.com(engelsk)
Kategori:Nazister fra Tyskland Kategori:Nazister i Sydamerika Kategori:Forbrydere i Holocaust